mar
07
2016
Værd at vide om mineraler til heste
Når vi taler om mineraler til heste, taler vi om vigtige puslebrikker, der sikrer at din hest kan fungere optimalt.
Det er vigtigt for din hest, at den får den mængde mineraler den har brug for og ikke mere. Særligt for mineraler til heste gælder det nemlig, at for mange mineraler kan resultere i at din hest ikke fungerer optimalt. Dette skyldes at en overdosering af mineraler kan påvirke optagelsen negativt, så hesten reelt ikke får gavn af alle de mineraler du tildeler den. I værste fald kan der opstå følgesygdomme, såfremt din hest får tildelt en for stor mængde mineraler.
Den enkelte hests behov for mineraler afhænger af mange ting; Alder, foderstand, form, arbejdsmængde og meget mere.
Sørg derfor altid for at undersøge grundigt hvad din hest har brug for, og få hjælp af en foderkonsulent, dyrlæge eller lignende til at udarbejde en grundig foderplan.
Calcium og fosfat:
Både calcium og fosfat arbejder indbyrdes sammen (calciumfosfat) om at skabe hovedelementet i mineralisering af knoglerne, som giver knoglerne styrke og stivhed. Calciumfosfat udgør ca. 70 % af tørvægten i knoglevævet. Udover at være hovedkilden til knoglevævet påvirker calciumfosfat også dannelsen af tænder, man ser derfor at calcium fosfat fører til reabsorbering af calcium fra knoglevævet og derved nedbrydning som i eks- treme tilfælde kan medfører at knoglernes hårdhed bliver svækket. Hos voksne heste kan det medføre lammelse og knoglebrud.
Magnesium:
Magnesium er en afgørende ion i blodet. Det former et essentielt element af intercellulære og intra- cellulære væsker, det medvirker i muskel kontraktioner, ved at hæmme disse, som er en nødvendighed for muskelens afslapning. Desuden er magnesium også en cofaktor til flere enzym systemer. 70 % af det magnesium der er i hesten findes koncentreret i knoglevævet, resten er fordelt i de bløde væv. Absorptionen finder hovedsageligt sted i tyndtarmen. Magnesium ionerne har stor betydning for hæmning af nerveimpulser i synapser, man ser også at heste med magnesium mangel udvikler en neuromuskulær overirritabilitet, så hvis der kommer en uventet lyd eller berøring i værste tilfælde kan give muskelkramper som kan dræbe dyret, dette fordi nerveimpulserne ikke bliver hæmmet pga. det manglende magnesium.
Magnesium mangel fører derudover også til nedsat appetit, nervøsitet, svedudbrud, hurtig vejrtrækning, hjerte og muskel nedbrydning, og i kroniske tilfælde mineralisering af lungepulsåren pga. aflejring af calcium og fosfat salt.
Kobber:
Kobber udgør også en afgørende rolle som en bestanddel af de enzymer der syntetiseres af pigment og ved syntese og bevarelse af elastisk bindevæv. Kobber er også essentielt ved mobilisering af jernlagre, da det er en del af enzymet ceruloplasmin som hjælper til at få jernet over i trivalent ion form (Fe+++) i transferrin (transportform). Kobber har derfor både betydning for absorptionen af jern og for syntese af hæmoglobin.
Kobbermangel kan have betydning ved udvikling af osteochondrose (OCD) og andre udviklings-sygdomme i skelettet. Kobbermangel kan også give samme type anæmi, som ved jernmangel.
Zink:
Zink fungerer som en co-faktor for over 200 enzymer, enten som en del af molekylet eller som en aktiverings faktor. Samtidig har zink også betydning for de røde blodlegemers CO2-transport og udveksling. Derudover har zink også betydning for skindets funktion og udvikling. Koncentrationen af zink er størst i bugspytkirtlen, leveren, tarmepitel og nyrer. Generelt er udnyttelsen af zink ret lav, og denne absorption nedsættes da også hvis der er overskud af kalcium og kobber i foderet. Zinkmangel medfører nedsat appetit. Forskere fandt at Islandske heste med sommereksem (Culicoides allergi) havde en lav koncentration af zink i blodets plasma. Hvilket også er grunden til at mange foderkonsulenter foreslår ekstra tildeling af zink.
Mangan:
Mangan findes i alle hestens celler, og er især koncentreret i mitokondrierne. Mangan virker også aktiverende på enzymer, og dette har betydning for bl.a. knoglernes udvikling og hestens fertilitet.
Manganmangel kan medføre ataksi, unormale reproduktionsmønstre, dårlig vækst og forandringer i skelettet. Manganmangel ses også ved forstørrede haser og forkortede ben pga. ændring i knoglestrukturen. Der ses også lammelser og ukoordineret bevægelser og ved ekstrem manganmangel kan fører til død ved fødsel.
Jern:
I hestens krop finder vi ca 70 mg jern (Fe) pr kg kropsvægt. Jernet fordeler sig således: 60% findes i hæmoglobin, 20 % i myoglobin, 20% er i transportform (transferrin) og i lagerform (ferritin, hæmosiderin), og 0.2% findes i enzymer. Absorptionen stimuleres af vitamin C og aminosyrer (specielt cystein). Jernmangel kan føre til nedsat præstationsevne, sløvhed og i yderste tilfælde fører til iltmangel, da blodets evne til at transportere ilt være nedsat.
Jod:
Jod er et essentielt næringsstof for reproduktion og normal fysiologisk funktion hos hesten. Hovedsageligt fordi hormonet Thyroxin indeholder jod, og sammen med hormonet triiodothyronine har store effekter på hestens overordnede sundhed. Disse hormoner påvirker næsten alle processer i hestens krop, fra varme regulering og foderudnyttelse til knogle udvikling og modning generelt.
Selen:
Selen er et essentielt sporstof, og den skal tilsættes i kosten til hesten fordi Danmarks afgrøder er lav på selen. Selen i foder og mineraltilskud er normalt som et uorganisk salt. Selen virker sammen med vitamin-E og disse to stoffer kan også til en vis grad erstatte hinanden. Selenmangel kan føre til nedbrydning af muskler og hjertemusklerne.
Udover at det er vigtigt at hesten får tildelt den rette mængde af mineralerne, er det ligeledes vigtigt at forholdet mellem dem i er balance. Det skyldes af en overtildeling af et af mineralerne kan nedsætte optagelsen af de andre. Det er især forholdet mellem kobber og zink, samt forholdet mellem calcium og fosfor, som det er vigtigt, er i balance. En afbalanceret tilførsel af mineralerne vil også sikre den bedste udnyttelse. Forholdet mellem calcium og fosfor skal være 2:1, mens forholdet mellem kobber og zink skal være 1:3.
