Uanvendelig i Hestemagasinet

Pyhhhh …. Så landede vi oven på Hest & Rytter messen. Og fik tid til at sætte os i lænestolen og bruge lidt tid på hyggelæsning.
På Hest og Rytter messen i år, udelte Everhorse gratis eksemplarer af det aktuelle nummer af Hestemagasinet. Én af artiklerne i det aktuelle blad, er en præsentation af Uanvendelig.dk.

Vi er så stolte over at vi efterhånden er nået så langt med projektet at vi kan begynde at se det hele tage form!
Hest & Rytter Messen  blev ligeledes en bekræftelse på at heste, der står med længerevarende skader, ikke nødvendigvis er færdige som rideheste.
Bjarne Mark og Unicorns Royalisto var et FREMRAGENDE eksempel på dette. Både fredag og lørdag vandt ekvipagen sammen den traditionsrige kostumespringning, efter at Royalisto har holdt skadespause i godt og vel to år.

Ligeledes blev vi bekræftet i, via de forskellige Clinics, at de tanker vi gør os hos Uanvendelig – omkring en mere individuel tilgang til hesteholdet generelt, er den helt rigtige indgangsvinkel, både i forhold til ridning, men også i forhold til den generelle management af den enkelte hest. For selvom det ville være så nemt hvis alle heste var ens, så er det langt fra tilfældet.
En succesfuld tilbagevenden til sporten efter en alvorlig skade, kræver indsigt og forståelse for den enkelte hest og dennes behov. Og det er det vi hos Uanvendelig.dk gerne vil hjælpe alle jer ryttere derude med.
Inspiration, viden og ikke mindst valgmuligheder.