Træning efter træningsskalaen er vejen til en holdbar hest

Hans Christian Mathiesen, dyrlæge og international dressurdommer, mener at træningsskalaen kan være et vigtigt redskab i kampen mod at forebygge slitageskader på vores heste, samt være et brugbart værktøj i den daglige træning af hesten.
FOTO: Rid Bedre TV / Lisa Munch Holst

 

---

Uanset hvilken disciplin du rider, så vil du opleve at ved at arbejde ud fra træningsskalaens principper, får du en mere velfungerende og gennemarbejdet hest, samt en større forståelse for, hvornår hesten er klar til at du kan lægge mere på i din ridning. Men særligt for dressurrytternes vedkommende kan træningsskalaen blive et værktøj der kan hjælpe dig til større succes i din ridning.

 

---

Skrevet af Helle Kristensen i samarbejde med Hans Christian Mathiesen

 

Har du tænkt over at HVER GANG du rider op ad midterlinjen og hilser på dommeren, så bliver dit ridt primært bedømt på baggrund af ét værktøj; Træningsskalaen.

 

Træningsskalaen er det værktøj alle dressurprogrammer er bygget op omkring, og det er ikke tilfældigt. Træningsskalaen er nemlig udviklet med det helt basale formål at sikre at ridning og uddannelse af hesten, hele tiden bygger på et sundt grundlag, der sikrer hestens holdbarhed og at fundamentet for ny indlæring er på plads.

 

På trods af dette er det overraskende få ryttere der reelt kender til den, og endnu færre der rent faktisk rider efter den. Og det er en skam, for hvis du rider efter træningsskalaens principper, vil du langt hen ad vejen opleve, at ridningen bliver nemmere, og at du aldrig kommer til at presse din hest i højere grad, end hvad den kan honorere.

 

International dressurdommer og dyrlæge Hans Christian Mathiesen har om nogen et indgående kendskab til træningsskalaen, eller uddannelsesskalaen, og vil i denne artikel forsøge at forklare helt præcist hvorfor det er så vigtigt at vi sætter os ind i træningskalaen og forsøger at tænke principperne ind i vores daglige træning.

 

Baggrunden for træningsskalaen

Når vi taler ridning, er det grundlæggende sådan, at stort set alt den teori vi tager udgangspunkt i dag, går mange år tilbage, og træningsskalaen er ingen undtagelse.

“Oprindeligt er træningsskalaen, eller uddannelsesskalaen, som den også kaldes, udviklet i Tyskland omkring år 1900. Dengang var den tænkt som en rettesnor, der ikke blot satte retningen for hestens uddannelse, men også rytterens og dommerens uddannelse. Den var tænkt som et redskab til at højne forståelsen for hestens udvikling fra unghest til Grand Prix hest.

 

Idag danner træningskalaen grundlaget eller skelettet for al moderne ridning, men den er desværre ikke længere en del af den basisviden, vi får omkring ridning, og det betyder at mange ryttere ikke kender til den. Det er en skam, for jeg tror på, at hvis flere ryttere kendte til skalaen, ville de også få en dybere forståelse for deres heste, og hvordan de bedst muligt træner dem på et sundt grundlag, samt frem for alt give dem en idé om hvor hurtigt – eller langsomt – man kan gå frem, når man ønsker at lære hesten nye øvelser. Skalaen skulle gerne i samarbejde med træneren holde hesten motiveret og rytteren ude af stand til at springe over hvor gærdet er lavest” forklarer Hans Christian.

 

Hvordan kan træningsskalaen sikre en mere holdbar hest


Hans Christian har gennem tiden dømt rigtigt mange ekvipager. Og han har set endnu flere. Både på banen og udenfor banen.

Via sit hverv som dyrlæge ser han mange heste med skader, og en del af disse skader er træningsbaserede, og det er derfor også hans opfattelse, at særligt vi dressurryttere kunne skåne os selv for mange kvaler, hvis blot vi fik lidt mere forståelse for de principper, der danner grundlaget for alle dressurklasser.

 

“Jeg tror flere ryttere ville opnå en større forståelse for, at dét at kunne udføre en dressurøvelse korrekt, er resultatet af en velreddet og smidiggjort hest, og dermed også indse at selvom hesten eksempelvis kan changere, er det ikke sikkert at dens grundform er stærk nok til at den kan gå en MB. At kunne udføre en enkelt øvelse, må aldrig blive målet i dressuren. Essensen i ethvert dressurprogram er ikke øvelserne som sådan, men måden øvelserne afvikles og kombineres på. Korrekt redet dressur skal se let ud, og det opnår man kun hvis hesten har let ved at udføre øvelserne og arbejder med overskud.

-For dressurheste er de kvaliteter træningsskalaen synliggør essentielle. Den systematiske og grundlæggende træning sikrer, at hesten til enhver tid er gennemarbejdet. Som rytter er det vigtigt at forstå, at det fra tid til anden kan være nødvendigt at gå tilbage til basis.
I ridning er din fornemste opgave som rytter at vurdere din hest og analysere dig frem til, hvor et givent problem ligger. Det kan træningsskalaen hjælpe dig med. Hvis du hele tiden har i dit baghoved, at de trin træningsskalaen består af skal være på plads, så har du et godt fundament for at sikre at din hest ikke blot er velredet, men også fysisk og psykisk er klar til de opgaver du stiller den.”

 

 

Træningsskalaens 6 trin

Træningsskalaen består af 6 trin. Trin der hver især kan hjælpe dig med at vurdere om grundridningen er på plads og din hest er klar til de opgaver du stiller den.

De 6 trin er opdelt i faser der kan hjælpe rytteren med at holde fokus på hvad der er vigtigt for det niveau hesten befinder sig på.

 

Tilvænningsfasen består af de tre første krav: Takt – løsgjorthed og accept af biddet (eller den anholdende hjælp, hvis man rider uden bid)
. Denne fase er vigtig og danner grundlag for hestens udvikling, uafhængigt af hvad hesten skal bruges til. I denne fase skabes også grundlag for hestens tillid til rytteren og forståelse for indlæring af øvelser. Hvis hesten har tillid til rytteren og forståelse for opgaven undgås unødvendigt stress og slid, og man opnår hermed bedre hestevelfærd. Denne fase er meget afhængig af hestens grundform og mentale modenhed. Særligt i de lettere klasser, der er udviklet til de unge heste, vil dommeren ofte være meget opmærksom på at netop disse punkter er plads.

 

Udvikling af hestens evne til at skubbe af består af: Løsgjorthed, accept af biddet,
Denne fase er vigtig, da den danner grundlag for hestens styrke, balance og evne til at bære rytteren. Arbejdet består i at smidiggøre hesten, således at den kan udføre øvelser og bære rytteren samtidigt. På sigt bliver hesten styrket i sin muskulatur og lærer at modtage og forstå ”flere beskeder på én gang” – fx sideførende og fremadgående.
Denne fase kan tage lang tid og vil hele hestens liv igennem være afhængig af hestens form og styrke, men også være begrænset af eksempelvis skader og pauser. God hestevelfærd består også i at holde hesten i god form, så den hele dens aktive liv er i stand at bære rytter.

 

Udvikling af hestens evne til at bære sig består af: Spændstighed, ligeudretning og samling Resultatet eller målet er en hest som er samarbejdsvillig og smidiggjort.
 Denne fase er vigtig, da den understøtter forskellen, der ligger i ikke alene at bære rytteren, men også sig selv (selvbæring). Hermed bliver hesten i stand til at løfte sig ”væk fra jorden”, f.eks. springe eller udføre mere udfordrende øvelser i dressur.
Når hesten er stærk nok, vil den forstå forskellen mellem aktivitet og samling eller tempo og fart. Det betyder at den bliver istand til at opretholde takten på trods af temposkift og retningsændring.

 

 

 

Hvad er vigtigst?

Træningsskalaen består af 6 trin. Men man kan ikke fremhæve ét trin frem for et andet, da alle trin skal være på plads for den veluddannede dressurhest.
 Den gode takt kan eksempelvis ikke erstatte hestens accept af biddet, eller at hesten er løsgjort, ligesom den gode takt ikke er meget værd hvis hesten ikke er ligeudrettet og træder op i sit eget spor når den arbejder på volten.

 

”Det er vigtigt for forståelsen af hele træningsskalaen at acceptere, at hvert trin og niveau tager tid, at man sagtens kan arbejde hen over flere trin på én gang og ikke mindst at man kan gå frem og tilbage, alt efter hvad hesten har behov for. Hvis man som rytter løber ind i problemer med en hest f.eks. under indlæring af nye øvelser, er det nogen gange nødvendigt at gå tilbage til start og basis, for enten at ride hesten mere løsgjort eller opnå en højere grad af accept for opgaven fra hestens side.”

 

Ifølge Hans Christian vil mange ryttere også opleve, at ved at gå lidt tilbage, og fokusere på de retningslinjer der findes i træningsskalaen, så vil de opnå et bedre samarbejde med deres hest, samt at hesten får lettere ved at udføre øvelserne, således at dressurprogrammet kan udføres med lethed og overskud.

 

“Jeg kunne godt ønske mig, at flere dressurryttere ville blive bedre til at nedklasse deres heste fra tid til anden. Fordi hesten én gang har gået M klasser, er det ikke sikkert at hesten er i stand til at starte det på det samme niveau, når rytteren ønsker at starte stævne.
Mit indtryk er at springrytterne er meget bedre til at nedklasse deres heste fra tid til anden, fordi en hest der ikke er klar på opgaven, helt naturligt vil stoppe eller rive ned på springbanen.
Princippet med at nedklasse hesten, kunne mange dressurryttere godt lære lidt af, og ved at træne ud fra træningsskalaens principper, tror jeg flere ryttere ville blive bedre til at vurdere hestens form og kapacitet, og det tror jeg faktisk på sigt vil være medvirkende til at vi ville se færre slitageskader.”

 

---

Forekomst af seneskader hos danske rideheste

Uanvendelig.dk’s rytterundersøgelse viste at seneskader er den hyppigst forekomne skadestype hos de danske heste. Ca. 35 % af de adspurgte ryttere, havde erfaringer med seneskader.
Seneskader kan opstå pludseligt, men kan også være et udtryk for uhensigtsmæssig slitage på hesten, og netop derfor er det vigtigt at vi som ryttere træner fornuftigt og varieret.