Sur stråle starter med en opløsning af strålens horn. Den sker i strålefuren ofte helt bagest i strålen. Opløsningen kan dog også ske i dragtgruberne. Når denne opløsning opstår, er det god grobund for bakterier og svampe, som så bliver til sur stråle.

 

Tekst: Sussi Hollensted i samarbejde med dyrlæge Stine Østergaard og beslagsmed Rehne Borup

Billeder: Martin Strande samt private billeder

 

– Sur stråle starter med en opløsning af strålens horn. Den sker i strålefuren ofte helt bagest i strålen. Opløsningen kan dog også ske i dragtgruberne. Når denne opløsning opstår, er det god grobund for bakterier og svampe, som så bliver til sur stråle. Sådan lyder det fra seniordyrlæge, Stine Østergaard fra Institut for Klinisk Veterinærmedicin på Københavns Universitet.

Klassisk eksempel på hov med sur stråle. Læg mærke til den meget dybe strålefure især i den bagerste del af hoven, dybe dragtgruber, smalle dragter og det generelt usunde udseende af strålehornet. Strålefuren fortsætter op i den bløde hud over kronranden, mens den i en sund hov stopper nede i hornvævet.

 

Mudder, våd boks og for lidt motion

Stine Østergaard mener, at der er tre hovedårsager til, at heste får sur stråle.
– For det første, så er dårligt miljø i stalden eller på folden en væsentlig årsag til sur stråle. Hvis de står i en boks mange af døgnets timer med urin og afføring, så er der risiko for, at det vil opløse hornet i strålen.

For det andet er det vigtigt, at hesten bliver beskåret jævnligt, da man ellers risikerer, at den kommer til at stå for højt bagtil på hoven, og dette kan bevirke, at strålen så ikke rammer jorden, når hesten går. Strålen åbner sig nemlig, og rammer optimalt underlaget fysisk under gennemtrædning. Derved renser den sig, når den kommer i kontakt med forskelligt underlag.

Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at hesten får nok motion hver dag på underlag, som er fast og tørt. En mudret fold er derfor ikke gode betingelser i forhold til at sikre, at hesten ikke får sur stråle, siger hun.

 

Beslagsmed, Rene Borup mener også at sur stråle er miljøbetinget.

– Det er jo et svampeangreb, som trives rigtig godt i miljø, hvor der er fugtigt, og hvor iltindholdet er lavt. Og sådan et miljø skabes nemt i en hesteboks. Dette gælder både, hvis hesten står på halm, træpiller eller tørv. Halm er en udfordring, da det har svært ved at suge urin og afføring. Derfor skal en halmboks passes meget grundigt og muges for afføring og urin hver dag. Tørv er et problem, da der er svamp i tørv. Med træpiller er udfordringen, at de ofte pakker sig i hoven, hvorefter der kommer et konstant tryk på strålen, der kan bevirke, at den bliver stykket op i hoven og bliver flad. Også på folden er det vigtigt, at hesten står tørt. Hvis den her står i mudder, giver det desværre også god grobund for, at den udvikler sur stråle, fortæller han.

 

Når strålen får lov at arbejde nedsættes risikoen

Nogle heste er ifølge Stine Østergaard fra naturens side mere disponible for sur stråle end andre.
– De heste, der har høje og smalle hove bagtil er i princippet mere udsatte, da strålen derved ofte ikke kommer ned og rammer underlaget og derfor ikke åbner sig og bliver renset. Disse heste har behov for ekstra opmærksomhed og omhyggelighed med, at de beskæres med passende mellemrum. Sygdommen kan ramme alle typer af heste, men som nævnt særligt dem med tendens til høje smalle hov. På den måde kan man sige, at fuldblodshestene, som oftest er meget lavere bagpå, derfor ikke er så udsat i forhold til sur stråle, siger hun.

Stine Østergaard forklarer, at heste med sko også er mere udsat i forhold til sur stråle end heste uden sko.
– Skoen forhindrer jo til dels strålen i at ramme jorden og derved som tidligere nævnt opnå daglig rensning, siger hun.
Hun forklarer endvidere, at heste, der er halte på et ben, ofte også er disponible for sur stråle på det ben, de halter på.

– Hvis en hest er halt, så den ikke rigtig støtter på benet, kan den hurtigt blive høj og smal bagtil i hoven på det halte ben og derved opstår igen problemet med, at strålen ikke rammer jorden, siger hun.

Spillet i hoven

Noget af det, man som hesteejer skal være meget opmærksom på i forhold til sin hests hove, er det Stine Østergaard kalder ’spillet i hoven’.
– Når hesten træder ned på benet, og strålen rammer jorden og åbner sig, så kommer der blod ned i hoven, og derved tilføres også næringsstoffer, vitaminer og mineraler, der er vigtige i forhold til have et godt sundt horn i hoven. Det spil skal fungere for, at hoven kan holde sig sund. Derfor er det en god ide som hestejer at lægge mærke til, hvordan hestens hove ser ud. I en hov med de rigtige proportioner (er illustreret på figur 62 side 100 i samme bog som tidligere nævnt) har det naturlige spil optimale betingelser. Som hesteejer kan man stræbe mod at opnå en god hovform ved at have regelmæssige beslagperioder og en registreret beslagsmed. Faktisk får ’spillet i hoven’ ikke de bedste betingelser, når en hest har sko på. På den anden side, så skal en hest selvfølgelig have sko på, hvis det af andre grunde er nødvendigt. ’Spillet i hoven’ kan man se et tydeligt resultat af, hvis man kigger på den flade side af skoen, som vender ind mod hoven næste gang, smeden fjerner en sko. Her kan man se, hvordan metallet er helt blankslidt der, hvor dragten har haft kontakt og slebet ud og ind over metallet ved henholdsvis gennemtrædning og løft af hoven. Skoen skal være så bred bagtil, at der er plads til fuld kontakt, når hoven udvider sig under gennemtrædning. Når beslagperioderne bliver for lange, kan man risikere, at hoven vokser ud over skoen, og dermed fungerer spillet ikke optimalt.

Samlet set har man det bedste forsvar mod sur stråle og andre hovsygdomme, når man har en sund hov med naturligt fungerende hovspil.

Læs en uddybende artikel om spillet i hoven her

 

Sur stråle skal straks behandles

Symptomerne på sur stråle er meget tydelige, fortæller Stine Østergaard
– Der vil være en eller flere revner eller et blødt område i stråleområdet, som er sort, henfaldent og klistret og lugter grimt.

 Er sygdommen fremskreden, så vil der også bagpå hoven vær en revne fra strålefuren til oven for hår-grænsen i ballen som på billedet nedenfor

I værste tilfælde bliver hesten halt, da der jo inde under strålen sidder levende væv. Når hornkapslen, som ved alvorlig sur stråle, ikke er intakt, så vil der være adgang op til det levende væv, hvor nerverne findes, siger hun.

Derfor er det ifølge Stine Østergaard meget vigtigt, at man straks behandler sur stråle, når man opdager det.

– Dagligt skal hestens hove renses, og opdager man, at den har tegn på sur stråle, skal man straks kontakte sin smed. Smeden skal nemlig åbne strålefuren, så kanterne og det henfaldne lugtende horn fjernes.

Derefter skal området renses. Dette gøres hver dag, indtil hesten ikke længere har sur stråle. Dette gøres ved at en vattot/”pisk” ved hjælp af f.eks en ispind trækkes gennem området forfra. Man bliver ved at gentage, til det er rent. Man kan godt skylle hoven ren for skidt og snavs først, men man skal sikre sig, at strålen er helt tør, når man er færdig med at rense. Hvis hornet er meget opløst, kan berøring sagtens gøre ondt på hesten, da der så er kontakt direkte op til det levende væv under strålehornet, hvorfor den måske ikke vil holde hoven stille. I de tilfælde kan det være nødvendigt at få en dyrlæge ud for at lokalbedøve den, forklarer hun.

Når strålefuren er ren, skal området behandles. Det kan ifølge Stine Østergaard gøres med en række forskellige produkter.
– Det vigtigste ved produktet er, at det desinficerer og udtørrer. Det kan f.eks være klorhexidin-holdige produkter, jod-opløsninger (ca. 2%) eller salicylsyre. Men det kan også være honningsalver eller flormelis/jodopløsning rørt ud til en slags tyk glasur. På min arbejdsplads anvender vi produktet ”Hoof”, da det har netop de ønskede effekter. Produktet presses op i det angrebne omåde med en ispind, og en vattot presses i til slut for at holde produktet på plads. Er man i tvivl om, hvilket produkt man skal anvende, kan man tale med sin dyrlæge eller smed for at høre, hvad de anbefaler. Husk at følge dyrlægens eller smedens anbefalinger, for det er både skidt at behandle for sjældent og for hyppigt, da nogle af produkterne bliver skadelige for strålen, hvis de bliver brugt for tit. Samtidig med at behandlingen pågår, er det mindst lige så vigtigt at hesten holdes på tør bund og motioneres, så hoven som tidligere nævnt bliver stimuleret positivt. I voldsomme tilfælde eller i tilfælde, hvor de almindelige behandlinger ikke har effekt, kan det blive nødvendigt at behandle med f.eks. antibiotika i samråd med dyrlægen.

Rene Borup understreger, at dét at en hest har haft sur stråle en gang, ikke betyder, at den derefter er mere disponeret for sur stråle fremadrettet.

– Den store udfordring med sur stråle er, at man i sin behandling skal være meget vedholdende. Det skal nemlig behandles hver dag. Tit i flere uger og nogle gange måneder, forklarer han.

 

Flyt fra mudder og fugt

Rene Borup ser desværre en stigning i antallet af sur stråle igennem de senere år.

Jeg oplever desværre flere og flere heste med sur stråle. Jeg oplever dog også, at mange hesteejere gerne vil gøre noget for at komme sur stråle til livs og tager det alvorligt. Tit kan det dog være svært i forhold til de opstaldningsmuligheder, som staldudlejer tilbyder.

– Går der mange heste på lidt foldplads, så bliver det meget let en stor mudderpøl med det danske vejr. Udover at det fugtige miljø er skidt for hovene, så smitter hestene også hinanden gennem mudderet. Eller hvis hesten står mange af døgnets timer på boks, så er der også risiko for, at den står i sin egen afføring og urin, forklarer han.

 

Hvis en hests har tilbagevendende sur stråle på grund af omgivelserne, som f.eks. meget mudder på folden eller våd staldbund, kan det ifølge Stine Østergaard være, at man skal kigge på at ændre på omgivelserne.

– I yderste tilfælde kan det være, at man skal finde et andet opstaldningsted, hvor forholdene er anderledes. Sur stråle kan i yderste konsekvens have konsekvenser for rideligheden og for hestens livskvalitet. Derfor er det vigtigt, at man tager det alvorligt, siger hun.

Også ifølge Rene Borup skal man tage sur stråle alvorligt.

– Sur stråle kan udvikle sig til hovkræft, hvis man ikke behandler det. Svampeangrebet kan nemlig gå i blodet, hvorved der komme nogle udposninger i strålen, som bløder. De er faktisk kræftsvulster. Disse kan dog godt behandles. Dette gøres ved, at smeden brænder dem af. Når dette skal gøres, så samarbejder vi altid med dyrlægen, fortæller han.

 

 Smeden opdager sur stråle

Afslutningsvis understreger Stine Østergaard, at det bedste selvfølgelig er at forebygge.
– Find en god registreret smed, som kommer regelmæssigt. Det er rigtig vigtigt. De vil nemlig hurtigt opdage, hvis hesten har tendens til sur stråle, siger hun.

Ifølge Rene Borup er det vigtigt, at hestejeren derfor taler med sin smed om hestens hove.
– Det er altid en god ide at spørge sin smed om, hvordan ens hests hove har det. Og har hesten sur stråle, så tal med smeden om, hvilket underlag, der vil være bedst for den at befinde sig på, fortæller han.
Stine Østergaard forklarer yderlige, at hun som dyrlæge samarbejder meget med smeden.
– De ved jo, hvordan man skaber de rigtige forudsætninger for sunde hove. Så derfor er det også vigtigt, at ens dyrlæge og smed arbejder sammen, hvis der opstår sur stråle eller andre sygdomme i hoven. Hvis hesten er for øm i hoven til, at man kan behandle uden bedøvelse, så er det en god idé, at smeden og dyrlægen kommer samtidigt, så hesten kan lokalbedøves, og smeden kan åbne strålen op, så behandlingen kan begynde, fortæller Stine Østergaard.

Også ifølge Rene Borup er det gode samarbejde mellem smed og dyrlæge utrolig vigtigt. 

– Når man f.eks skal have receptpligtige midler til sur stråle, så er det jo dyrlægen, der skal udskrive det, så der er det vigtigt, at samarbejdet og dialogen er god mellem dem. Når der er en god dialog, så får man også oftest grebet tingene rigtig an fra starten, og det er absolut den bedste måde at komme sur stråle til livs på, slutter han.