Spillet i hoven

Hver gang hesten tager et skridt, sker der en række vigtige ting nede i hoven, som vi under ét kalder ’spillet i hoven’. ’Spillet i hoven’ er den bevægelse og interaktion, der sker mellem hovens forskellige strukturer ved hvert skridt, fra hesten sætter hælen i jorden til den skubber fra på tåen. ’Spillet i hoven’ er en af de vigtigste processer for hestens atletiske sundhed, og det kræver en veltrimmet balanceret hov med god hornkvalitet og sundt stråle- og ballehorn. Dårligt trimmede hove og sur stråle nedsætter ’spillet i hoven’ og øger risikoen for skader både i benene og længere oppe i kroppen.

 

Af dyrlæge Lise C. Berg

 

Hver gang hesten tager et skridt, sker der en række vigtige ting nede i hoven, som vi under ét kalder ’spillet i hoven’. ’Spillet i hoven’ er den bevægelse og interaktion, der sker mellem hovens forskellige strukturer ved hvert skridt, fra hesten sætter hælen i jorden til den skubber fra på tåen. ’Spillet i hoven’ er en af de vigtigste processer for hestens atletiske sundhed, og det kræver en veltrimmet balanceret hov med god hornkvalitet og sundt stråle- og ballehorn. Dårligt trimmede hove og sur stråle nedsætter ’spillet i hoven’ og øger risikoen for skader både i benene og længere oppe i kroppen.

 

’Spillet i hoven’ har flere vigtige funktioner. Det er en rigtig vigtig støddæmper for hesten, hvor stødet og belastningen (på ofte tæt på 1 ton), der rammer benet når foden rammer jorden, bliver dæmpet inden det forplanter sig videre op gennem benet og resten af kroppen til led, muskler og ryg. Det sørger også for at venepumpen i foden fungerer, så der bliver udvekslet næringsstoffer, ilt og affaldsstoffer i cellerne og vævene i hestens fod, bl.a. til læderhuden, ballepuden, strålen, hornanlægget hvor hoven bliver dannet i kronranden, og sener og ligamenter. ’Spillet i hoven’ har også det vi kalder en proprioceptiv funktion. Nogle af jer har måske hørt om proprio(ceptiv) træning, som er øvelser der bl.a. hjælper på kropsbevidsthed og balance. Der er mange proprioceptive receptorer i foden, og ’spillet i hoven’ er med til at sende signaler tilbage til hjernen, så hesten hele tiden har styr på, hvor dens ben er henne, og hvordan underlaget er den arbejder på.

 

’Spillet i hoven’ fungerer sådan her:

Når hesten sætter foden korrekt i jorden med hælen først, så er det de to dragthjørner, der først får kontakt med underlaget. Hornet i hovkapslen er stærkere end det blødere væv i strålen, så derfor kan hornet bedre tåle at absorbere det første hårde impact end strålen. Hornet i dragthjørnerne skal helst ramme jorden i en korrekt vinkel, for så sker belastningsfordelingen bedst op gennem hornfibrene. Det er bl.a. derfor smeden arbejder på, at dragterne ikke må blive for lave eller for stejle eller komme for langt ind under hoven (lave dragter, stejle/smalle dragter, underløbne dragter). I den korrekt formede hov vil der være god plads mellem dragthjørnerne, og de ligger ca. ud for strålens bredeste punkt. Dragtvæggene og dragthjørnerne peger lidt ud til siderne, når man ser hoven bagfra, så når hesten sætter foden i jorden med hælen først, vil dragthjørnerne blive skubbet ud mod siderne. Men det kan kun lade sig gøre, hvis strålen er smidig og kan give efter, så dragthjørnerne kan få lov til at flytte sig. Mellem dragthjørnerne ligger strålens bredeste punkt, og hvis strålen er sund, vil den give efter og strække sig udad og nedad mod underlaget, mens dragthjørnerne glider ud til siderne. På den måde kan strålen få kontakt med underlaget, også selvom hesten har sko på. Det er vigtigt at skoen er bred nok bagtil til at dragthjørnerne kan glide ud til siderne uden at ryge ud over kanten af skoen

 

 

Både affjedringen ud til siderne og strålens kontakt med underlaget er med til at give den vigtige støddæmpning. Når strålen bliver strakt ud og rammer underlaget, sker der en sammenpresning af vævet i strålen, som presser affaldsstoffer ud af cellerne, og når foden løftes igen og strålen trækker sig sammen igen, trækkes der friske næringsstoffer med ind i vævet og cellerne. Når strålen bliver trukket ud til siderne, vil strålefuren samtidig blive åbnet op, og jord, snavs og hestemøg bliver presset ud af strålen, strålefuren og dragtgruberne sammen med de jordbakterier og svampe, som kan give problemer, hvis de får lov til at gemme sig inde i strålefuren.

 

Hvis hesten ikke lander korrekt på hælen og derfra ruller lige over sålen til tåen, så bliver dragterne ikke skubbet ud til siderne, og strålen bliver ikke trukket udad og nedad. Over tid vil det gøre dragterne smallere, og strålevævet bliver mindre smidigt og mere usundt, da der ikke sker udveksling af næringsstoffer. Strålen får heller ikke tømt sin strålefure for hestemøg, jordbakterier og svampe, som kan give bl.a. sur stråle. Den onde cirkel er startet, for når strålen bliver usund og ikke kan give sig, så bliver det ubehageligt eller smertefuldt for hesten at lande på hælen, og så vil den flytte sit landingspunkt længere ind på sålen eller helt frem på tåen. Når hesten flytter sit landingspunkt, så ændrer hele biomekanikken i hoven, benet og kroppen sig i en forkert retning.

 

Vi forbinder oftest stråleproblemer med at strålen er for fugtig, men en meget tør stråle er heller ikke godt. Hvis strålen er for tør, kan den ikke give sig, når hesten lander. Heste lander med stor kraft, og hvis dragthjørnerne er formet rigtigt og derfor trækker udad, når hesten lander, så kan der opstå sprækker i en tør, usmidig stråle. Det kan gøre ondt og sprækkerne giver grobund for bakterier og svampe = sur stråle i dybden af sprækkerne, selvom hoven egentlig er tør. Det er derfor der også kan opstå sur stråle om sommeren, og en del heste fik sur stråle i sommeren 2018 pga. den lange regnfri periode.

 

Når hesten holder op med at lande på hælen, så stopper ’spillet i hoven’, og så mister hesten både støddæmpningen, venepumpen og de proprioceptive signaler, og dermed bliver strålen mere usund og dragterne mere smalle, osv., osv. Det er altså rigtig vigtigt at holde hestens hov veltrimmet og i balance og holde strålen sund, ren og smidig. Hesten kan også flytte sit landingspunkt pga. andre skader i hælen eller foden, så det er altid vigtigt at være opmærksom på, hvordan hesten sætter foden i jorden.

 

Du kan selv tjekke hvordan din hest bruger sine hove:

Du kan filme din hest med mobilen i slow-motion for at se, hvordan den sætter hoven i jorden. Film den både fra siden, forfra og bagfra. Fra siden kan du se, om den sætter hælen i først, og forfra og bagfra kan du se, om den arbejder lige henover foden, dvs. om den har lige meget vægt på indvendige og udvendige side af hoven, og om den ’ruller over’ på det midterste sted på tåen. Du kan også kigge på hestens hov eller sko og se, hvor den slider mest. Den skal helst slide lige meget i begge sider og på midten af tåen.

 

Hvis du kigger på eller tager et billede af hoven forfra og fra siden, så kan du se om hovvæggen skråner lidt ud til siderne omme ved dragthjørnerne (ses bedst forfra eller bagfra), og om hornvæggen i dragten rammer jorden i en vinkel på ca. 45-50 (forben) og 50-55 (bagben) grader (ses bedst fra siden). Vinklen i dragten og vinklen i tåen skal være ens, og de to vægge skal være lige og parallelle, når man kigger på hoven fra siden.

 

 

 

 

 

Kig på alle fire stråler hver dag og vurdér, om de er sunde og uden dybe furer og sprækker, hvor bakterier og svampe kan gemme sig. Lugt til dem – sure stråler lugter dårligt, enten surt eller mere råddent. Snak med din smed, hvis du er usikker på om det ser rigtigt ud, eller hvis du ser tegn på sur stråle. Så kan din smed hjælpe med at skære det usunde strålevæv væk og åbne strålen op, så der ikke er dybe furer og sprækker.

 

Nogle heste er født med smalle hove, eller har pga. tidligere skader eller dårlig hovpleje fået kronisk smalle hove, og de vil altid have større risiko for sur stråle, da deres ’spil i hoven’ fungerer dårligere. Det kræver en flittig ejer, der er villig til at behandle hesten næsten hele tiden. Det er værd at have med i overvejelserne, hvis I skal ud og kigge på ny hest og især pony, da mange ponyer har smalle dragter. Hesten/ponyen kan sagtens fungere fint som ridehest, men I skal være forberedte på det ekstra arbejde.

 

Det er ALDRIG ok eller normalt for en hest at have sur stråle. Jeg møder ret tit hesteejere, som bliver helt overraskede, når jeg viser dem at deres hest har sur stråle, for de har vænnet sig til at sådan ser den altid ud. Og jeg får en gang imellem kommentaren, at hesten/ponyen fungerer fint og aldrig er halt, så det kan ikke være noget problem for den. Men måske kunne den komme til at gå endnu bedre med sunde, raske hove. Hesten arbejder måske kun på halv kraft, fordi den passer på sine fødder. Det er aldrig for sent at prøve at rette op på problemet i samråd med smeden og evt. dyrlægen, og på sigt slider hesten mindre på sine ben og sin krop og holder dermed længere, hvis ’spillet i hoven’ fungerer.