Man kan vist roligt sige at tingene ikke har flasket sig for vores bloghest Miss Lulu og hendes søde ejer Camilla. Og det på trods af at Camilla har fulgt dyrlægens instrukser til punkt og prikke, og yderligere haft hendes underviser berider Sille Hastrup med på sidelinjen.

 

Af Helle Kristensen

Helt kort fortalt er historien om Camilla og Lulu, at søde Miss Lulu i efteråret fik konstateret en gaffelbåndsskade på det ene forben. Skaden blev hurtigt opdaget. Miss Lulu blev scannet, og herefter fulgte et forløb med daglige trækketure og ro. På trods af dette havde Lulu under kontrolscanningen pådraget sig en ny gaffelbåndsskade, nu på det modsatte forben.

 

Vi har taget en snak med Camilla om hendes erfaringer igennem skadesforløbet, men også hvilke tanker skadesforløbet har sat igang hos hende.

 

Uvished og rutchebaneture

“Uvisheden er helt klart det værste i et skadesforløb. Helt overordnet tror jeg at jeg er knap så frustreret denne gang. Det, at jeg ved hvad der venter mig, giver mig i en eller anden grad mere ro. Men når det så er sagt, så har det også taget mig lidt tid at sluge denne kamel. Jeg har jo fulgt alle anvisninger, og gjort alt hvad jeg kunne, for at Lulu skulle blive god igen. Og alligevel starter hele rumlen forfra igen nu.”

 

Camilla er et enormt positivt menneske. I den tid vi har haft hende tilknyttet projektet, har hun formået at bruge hendes situation til noget konstruktivt. Men hun erkender også, at det er svært at blive ved med at bevare optimismen, når tingene bare ikke går som man havde forventet.

 

De dage har hun haft ekstra brug for opmuntring og støtte – og det har hun ikke alene fået fra sin kæreste Bjarke, men også fra hendes træner og underviser Sille Hastrup, samt staldpigen Kathrine der har været sød til at aflaste Camilla i den daglige dont med trækketure rundt i ridehuset.

 

“Der er dage hvor det går godt, og så er der dage, hvor jeg bliver i tvivl om Lulu kan holde på sigt. Det er særligt de dage, hvor jeg virkelig mærker den støtte, jeg har i Sille og Kathrine. De har betydet ALT i det her forløb.”

 

 

Et skadesforløb burde ikke være så svært

De fleste ryttere oplever fra tid til anden at deres heste står skadet, men på trods af dette, er der forbavsende lidt information at hente om hestens anatomi på de danske hestesites. Og lige netop viden og information omkring hestens fysik, er noget af det Camilla gerne ser, der bliver mere tilgængeligt for ryttere og hesteejere

 

“For mig har det hjulpet, at samle viden om den skade Lulu har fået. At sætte mig ind i tingene, betyder at jeg føler mig knap så magtesløs. Jeg har suget alt den information til mig, jeg overhovedet har kunne. Dette har gjort mig opmærksom på, hvor svært det er at finde information omkring hestens kropslige funktion og konstruktion, og hvordan de forskellige kropsdele indvirker på hinanden. Og ikke mindst; hvordan vi bør tage hensyn til dette i vores ridning.

 

-Jeg ville virkelig ønske, at det var nemmere at finde gode bøger eller artikler på nettet, der beskrev hestens fysiske konstruktion, og den måde hestens anatomi generelt fungerer på.

Når man står i sådan et forløb, som jeg har stået i de seneste måneder, kan man godt komme i tvivl, om jeg som rytter i det hele taget har tilstrækkelig viden, om det dyr jeg rider rundt på.

Det kunne være skønt med en bog om hestens anatomi og funktion, der var skrevet i et sprog som man kunne forstå, uden at have en baggrund inden for veterinærfaget. Det tror jeg faktisk, mange ryttere ville have stor gavn af. Ikke blot når deres heste står skadet, men også i forhold til at forebygge skader.”

 

 

At være skovtursrytter er også ridning

Generelt er der også en opfordring til de danske hestemedier fra Camilla. Hun påpeger at eliten fylder så meget i de danske hestemedier, at der er risiko for, at amatørrytterne uden at ville det, kommer til at presse deres heste til mere end hesten kan indfri.

 

“Generelt er der er alt for stor fokus på eliten i medierne.
Man glemmer bredden i sporten og de ryttere der ikke har ambitioner. Til tider virker det som om, at hvis det ikke er resultatbaseret eller noget der har med topryttere at gøre, er det ikke værd at skrive om. Jeg kunne godt ønske, at der var lidt mere for os helt almindelige ryttere.

 

Inspiration til alternative træningsmetoder, fif til gode rideruter i skoven eller generel viden om hestens krop, er nogle af de ting Camilla gerne vil vide mere om.

“Der er rigtigt mange måder at have hest på. Men slår du op på de etablerede hestenyhedssider handler størstedelen af indholdet om stævner, dyre heste og eliten.
Indimellem kan det føles som om at det ikke er “nok” at ride, fordi man nyder sammenværet med sin hest.

Jeg kan godt frygte, at det på sigt vil betyde, at vi amatørryttere måske kommer til at lægge fokus et forkert sted. Hvis normen bliver, at det kun er det sensationsprægede eller de resultater topryttere fra ind- og udland leverer, der er værd at skrive om, så ender man jo i værste fald med, at vi som amatørryttere kommer til at presse vores heste unødigt.”

Camilla fremhæver derfor også vigtigheden af at have en god underviser, der kan møde rytter og hest, på lige netop det niveau, de befinder sig på. Og sætte sig ind i de problemstillinger ekvipagen løber ind i. Uanset om hesten er stævneklar eller står med en skade.

 

”Det har betydet alverden for mig, at Sille har været så involveret i Lulu og mit forløb, som hun har. Men jeg ved også, at mange ryttere, der befinder sig i samme situation som mig, ikke har den mulighed. Hvis jeg har været i tvivl om noget, har jeg kunne rådføre mig med hende. Jeg ved ganske enkelt ikke, hvad jeg skulle have gjort uden hende. At jeg har kunne stille spørgsmål til hende, når jeg har været i tvivl om noget, har været en kæmpe hjælp. Særligt fordi et forløb med skader i forvejen er enormt frustrerende. Både fordi der er så mange ubesvarede spørgsmål, man ikke kan få svar på, men også fordi jeg automatisk kommer til at bekymre mig om hvordan Lulu kan fungere på sigt. De bekymringer har Sille været god til at tale med mig om.”

 

 Én dag af gangen

Indimellem betyder de lange forløb med en skadet hest, at rytteren giver op kaster håndklædet I ringen og ikke kommer igang med ridning igen.
Gider man overhovedet gå til ridning oven på sådan en omgang??  Eller er det I virkeligheden ikke nemmere bare at begynde til fodbold?

Camilla er langt fra færdig med heste, men hun indrømmer gerne, at lysten til at klatre i sadlen igen, lige nu afhænger af om Lulu bliver rengående.

“Lulu kommer forhåbentlig på den anden side af det her, og når det sker, er jeg ret sikker på at min indgangsvinkel til det at have hest og ride, vil være anderledes. Vi skal til kontrolscanning igen i april, og så må vi se, hvordan det ser ud.

Hvis hun ikke er rengående til den tid, sætter jeg hende på fold sommeren over, og så må jeg tage den derfra.
Som det er nu, er hun glad og hygger sig. – Faktisk virker hun mere tilpas nu end før hendes skade. Det er jo helt klart stof til eftertanke for mig som rytter!

Uanset hvad der sker er jeg sikker på at jeg fortsat vil gå “til hest”, men om jeg vil ride, er en helt anden sag. Lige nu tager vi en dag af gangen. Det fungerer bedst for mig og Lulu!”