Det tricky ved mindre sår hos hesten er, at man som hesteejer ofte kan opleve dem som ganske ubetydelige set udefra. Det kan de i mange tilfælde også være, men det kræver en klinisk undersøgelse at afgøre om et lille bitte sår strækker sig ind i dybden og måske rammer vitale led, seneskeder, sener eller knogler. Det kan være meget vanskeligt selv at afgøre. Dyrlæge og professor Stine Jacobsen forklarer her, hvorfor det er så vigtigt at få undersøgt heste med sår grundigt – og hvorfor det er vigtigt, hvor såret sidder på hesten, hvad du kan gøre indtil dyrlægen kommer, og hvorfor såret bør sys, når hesten står med et åbent sår.

 

Af Shaila Sigsgaard i samarbejde med dyrlæge Stine Jacobsen – Københavns universitet

 

Hvad kan du gøre indtil dyrlægen kommer?

Som hesteejer kan det ikke undgås, at hesten pådrager sig sår og skrammer med jævne mellemrum. Som hesteejer er det første man skal spørge sig selv om: Er såret alvorligt og kræver det dyrlægehjælp akut? Hvor meget bløder det? Hvor stort og dybt er såret? Hvor sidder såret? Er såret inficeret?

Bløder hesten meget fra såret, skal man forsøge at stoppe blødningen, eks. ved at binde forbindsstoffer eller et viskestykke omkring benet. Hvis man er langt hjemmefra, kan man stoppe en finger ind i selve såret for at stoppe blødningen, indtil dyrlægen kommer. Bløder det ikke voldsomt, og er hesten hjemme, er det altid en god ide at få vasket området rent, f.eks. med en vandslange, da det vil mindske forurening, fjerne bakterier og lette dyrlægens arbejde. Vandhanevand er naturligvis ikke sterilt, men det vil lede jord og snavs væk fra såret.

Der kan være situationer, hvor det er sikrest at ringe til dyrlægen med det samme og få tilkaldt dyrlægen til ulykkesstedet – også selvom det er langt væk fra stalden. Det er der en helt special årsag til:

-Er du ude og ride en tur i skoven, og hesten kommer til skade, skal man helst undgå at flytte på hesten, da et sår kan dække over et knoglebrud, forklarer Stine Jacobsen. Det er især hvis hesten er meget halt lige efter skaden, at man skal mistænke knoglebrud. Hvis hesten så tvinges til at gå videre, forklarer Stine, kan bruddet forværres. Det bedste i det tilfælde er at lade hesten stå på ulykkesstedet og ringe direkte til dyrlægen, anbefaler hun.

 

Hvor sidder såret på hesten?

Når man skal vurdere sår på hesten, er det vigtigt at vurdere, hvor såret sidder i forhold til vitale strukturer. Med vitale strukturer menes led, seneskeder, sener og knogler. Dette er grunden til, at man skal være særligt opmærksom på sår på benene. Udover risiko for skade på vitale strukturer er lemmesår tillige langsomme til at hele i forhold til sår på kroppen. Ifølge Stine Jacobsen, kan man udmærket give os hesteejere et par tommelfingerregler med hensyn til sår på hestens ben, selvom der altid kan være undtagelser:

-Lemmesår bør man altid være særlig opmærksom på, da selv et lille stiksår, der ikke umiddelbart ser alvorlig ud, kan gå direkte ind i et led og give anledning til ledbetændelse, hvis det ikke behandles korrekt. Ledbetændelse kan i værste fald give hesten varige mén.

Det skyldes, at der er ringe muskeldække på den nederste del af hestens ben. Vigtige strukturer så som knogler, led, sener, seneskeder, nerver og blodkar ligger således lige under huden, og sår i denne region kan derfor let komme til at beskadige disse strukturer. Dertil kommer, at stikkanaler ofte er meget iltfattige, hvilket betyder at bakterier har optimale vækstbetingelser, hvorfor infektion ofte kan udvikle sig i den slags sår. Det, der er farligt ved stiksår er, at man kan undervurdere hvor dybe de er. Hvis et sår sidder hen over et led eller seneskede, bør dyrlægen altid tilkaldes, anbefaler hun.

Der er altid bakterier i sårskader, forklarer Stine. Når disse bakterier begynder at formere sig, er såret er inficeret. Det tager som regel et par dage, før et sår bliver inficeret. Et typisk tegn på infektion er, at der løber en lidt tykkere gullig væske fra såret, såkaldt pus. I nogle, men ikke alle tilfælde får hesten også feber.

-Det er ekstremt vigtigt at bekæmpe infektionen, for et inficeret sår kan ikke hele. Hvis behandling iværksættes inden infektionen får lov at udvikle sig, får såret optimale betingelser for at hele.

Bekæmpelse af bakterier sker både ved at dyrlæge giver hesten antibiotika og gennem oprensning af såret, eks. skylning med vand. Det er således meget vigtigt, at hesteejeren tilkalder dyrlægen prompte, hvis benet hæver eller hesten bliver halt i dagene efter sårets opståen, råder Stine, og anbefaler, at man holder nøje øje med hesten og evt. tager dens temperatur morgen og aften.

 

Sår på kroppen og i hovedet

Sår på kroppen er mindre hyppige og i mange tilfælde mindre kritiske end sår på ben og i hovedet. Sår på kroppen involverer ofte noget muskelvæv, som generelt har god blodforsyning og heler godt. Dybe sår skal dog altid tilses af en dyrlæge, da de f.eks. kan strække sig ind til bughulen eller brysthulen – eller de kan have forårsaget skader på nerver eller andre vitale strukturer.

Sår i hovedet er ofte ledsaget af frakturer. Frakturerne opstår, da der intet muskeldække er i hovedet, så har hesten fået et sår i hovedet, er det værd at undersøge den for underliggende knoglebrud, som kan kræve operation.

-Sår på hestens krop og i hovedet heler bare bedre end på hestens ben, hvilket sandsynligvis skyldes en bedre blodforsyning i disse områder, pointerer Stine.

 

Sår på piben er som regel harmløse

-Står hesten med et lille sår eller en hudafskrabning på piben af benet, er der som regel ikke noget at frygte. Ingen regler uden undtagelser, for selv små sårskader kan være ledsaget af frakturer.

I piberegionen er griffelbensfrakturer relativt hyppige. Så er der tale om et større sår eller er hesten meget halt, er det altid godt at få den tjekket af en dyrlæge og evt. røntgenundersøgt, pointerer Stine. Mindre sår på piben heler som regel indenfor 10-14 dage og behøver ikke større behandling.

-Her kan du selv smøre medicinsk honningsalve eller hydrogel på og evt. selv lægge en støttebandage på, hvis benet hæver.

Nogle heste har udtalt tendens til at få hævede ben, hvilket kan være ganske generende for dem, forklarer Stine og påpeger, at hesten skal have bandage på, hvis benet hæver op, også selvom der kun er tale om et lille sår. En bandage virker som en støttestrømpe, som man selvfølgelig ikke skal lægge for stramt.

 

 

Lacerationer

Når hesten er ude for en skade, hvor der er sket en flænge, kaldes det på fagsprog en laceration. Større flænger bør altid tilses med det samme, idet huden trækker sig sammen, hvis man venter flere dage. Det vil i sagens natur gøre det sværere at sy såret sammen, påpeger Stine.

-Når såret ikke kan sys helt sammen, er der større risiko for infektion og for at såret springer op.

Desværre pådrager heste sig ofte lacerationer, der ikke kan sys. Et typisk eksempel kan være, at en hest har fået revet et stykke hud af ved en foldskade. Der er dermed et stort vævstab på benet, og derfor vil det ofte kun være muligt at lade såret hele fra bunden. En sådan heling skal understøttes af en bandage, og afhængigt af sårets størrelse, vil det kunne tage en eller flere måneder at hele.

Det er Stines anbefaling, at sår altid sys, hvis det overhovedet er muligt. Et eksempel kunne være at en hest har pådraget sig en lang flænge på benet ved leg på folden, men hvor der ikke er vævstab. Årsagen til at det altid anbefales at sy sår, ikke mindst lemmesår, er, at heling fra bunden er både langsommelig og komplikationsbehæftet. Sys sårene, skaber man optimale betingelser for heling, og det giver hesten den bedste prognose for at genvinde normal brug af benet.

– Når man syr et sår sammen, fører det de to sårkanter sammen, hvilket giver kroppen mindre arbejde i forhold til at danne ny hud eller væv. Det er også påvist, at de giver de færreste komplikationer sammenlignet med sår, som får lov til at hele fra bunden.

Et sår, som skal hele fra bunden, skal danne granulationsvæv, som er forstadiet til arvæv, og det er først når såret er fyldt med dette, at huden kan vokse ind over såret og dække såret. Problemet er, at der ofte dannes for meget granulationsvæv, de såkaldte blomkålsdannelser. De hindrer huden i at vokse hen over såret. En meget hyppig komplikation i lemmesår hos heste er netop dannelsen af store mængder granulationsvæv, der ses som et tykt, rosafarvet væv, der buler ud fra sårrandene. Det er vigtigt for sårheling, at dette granulationsvæv fjernes, hvilket udføres af dyrlægen med en skalpel. Årsagerne til, at der dannes meget granulationsvæv hos heste, især i sår

på benene, er uvist, men det kan skyldes den stramme hud på benene i kombination med relativt ringe blodforsyning.

Man kan som hovedregel sige, at hvis det overhovedet er muligt at sy et sår, gentager Stine, så bør man tilkalde dyrlæge og få dette gjort, for at opnå det bedste resultat.

-Jeg kan endda godt finde på at sy dele af et sår. For selvom såret ikke kan sys fuldstændigt, f.eks. ved vævstab, så er min tilgang, at jeg vil lukke såret så meget som muligt, sådan at så lille et område som muligt efterlades åbent til heling fra bunden. For det vil give et hurtigere og mindre kompliceret helingsforløb, end hvis såret slet ikke sys og hele såret skal hele fra bunden.

Stine pointerer, at det kan blive meget langvarigt og dyrt at behandle sår, der heler fra bunden.

-Min erfaring er, at det i langt de fleste tilfælde er billigere at få hesten tilset og få flængen syet med det samme end at skulle købe forbindsstoffer til en langvarig sårbehandling eller have dyrlægehjælp til at behandle de komplikationer, der oftere opstår, når sår skal hele fra bunden.

 

Ny viden fra sårforskningen

Nyere forskning indenfor de senere år viser, at det er essentielt for heling af sår at reducere bakterier i såret. Det er vist gennem adskillige studier at antibakterielle produkter har en dokumenteret positiv indflydelse og fører til hurtigere sårheling. Det er derfor altid en god ide at holde såret rent, og det kan man gøre ved noget så ”såre” simpelt som almindelig vand fra en vandslange.

Der har blandt andet været gennemført en lang række studier af brugen af medicinsk vævsvenligt Manuka honning til sårheling, og disse har generelt vist gode resultater.

-Medicinsk sterilt Manuka kan man roligt bruge, da det har en bevislig indvirkning på sårheling. Almindelig honning fra supermarkedet anbefaler jeg kun at bruge i nødstilfælde, da de indeholder bakteriesporer. Honning virker antibakterielt og har desuden en række helingsfremmende egenskaber. Salver indeholdende honning kan købes på nettet og i mange hesteudstyrsforretninger.

Stine Jacobsen anbefaler også hesteejere at bruge en effektiv fluespray omkring såret – og endelig ikke i såret – til at holde fluer væk fra såret.

Der findes utallige produkter markedsført til sårheling, og mange af disse er nyttige og gode for såret. Men der er, påpeger Stine, også en del produkter, hvis effekt er ikke dokumenteret.

Hvis man er i tvivl om hvorvidt et produkt, man har købt i en hesteudstyrsforretning, er godt, kan man evt. prøve at stille sig selv spørgsmålet ”Ville jeg putte dette ind i øjet på mig selv?” – altså ser produktet ud til at være vævsvenligt? Er man i tvivl, skal man ikke putte det ind i såret. Blå Biotex var for nogle år siden meget populært til behandling af sår med blomkålsdannelser, altså kroniske sår. Men midlet har ingen dokumenteret effekt – og i friske sår kan det være decideret skadeligt, påpeger hun.

 

Også ældre og mere komplicerede sår kan sys

Ny sårforskning og viden har også raffineret dyrlægernes tilgang til hvilke typer af sår, der overhovedet kan sys, pointerer Stine. Hun forklarer, at man førhen var langt mere påpasselig med at sy ældre sår og sår af kompliceret natur. Førhen mente man, at sår helst skulle være helt friske, dvs. mindre end 6-8 timer gamle, for at dyrlæge kunne sy med godt resultat.

“- Det er en myte at man ikke kan sy sår, der er mere end 6-8 timer gamle. I dag ved vi, at ældre sår sagtens kan sys med godt resultat.”

De sutur-teknikker og materialer, der findes nu til dags, er vævsvenlige, og dyrlægen kan i mange tilfælde sy ældre sår, store sår og sår med involvering af vitale strukturer f.eks. overskæring af sener, – noget man før i tiden anså for helt umuligt.

-Mit råd er derfor, at man kontakter sin dyrlæge og får et godt råd, også selvom man i første omgang måske tænker, at sårbehandling vil være håbløst, forklarer Stine.

 

Hold øje med:

• Hævelse
• Flænset hud eller slimhinder
• Tegn på infektion, herunder feber og synlig betændelse
• Blødning
• Varme
• Ømhed

 

 

Gode råd til hesteejeren:

• Sørg for opdateret stivkrampevaccination af hesten
• Beskriv sårets placering på hesten (eller tag et foto), så kan dyrlægen evt. rådgive dig inden besøg
• Sørg for at holde sår så rene som muligt: Vask dem med masser af vand f.eks. med vandslange, og fjern hår i såromgivelserne
• Anvend handsker, når du håndterer såret, så du ikke overfører bakterier eller får overført bakterier til dig selv
• Put ikke noget i et sår, som du ikke ville putte i dit eget øje
• Brug gerne honningsalve til sår og skrammer, det mindsker bakterietætheden og fremmer helingen
• Tag evt. hestens temperatur (normal temperatur er 37,5-38,2) dagligt både morgen og aften
• Hvis såret skal hele fra bunden, kan det være en god ide at tage et foto, hver gang man skifter bandage. På den måde kan man følge helingen over tid.