Overskygger jagten på resultater og medaljer ordentligheden i dansk ridesport?

Tekst af Helle Kristensen 

 

Lad mig indledningsvist tone rent flag. Det er ingen hemmelighed at jeg fra tid til anden har brugt min facebookprofil til at undre mig (højlydt) over udviklingen i dansk ridesport. Jeg har forholdt mig kritisk til personer i ridesporten, og jeg har været trist over at erfare, at resultater og præstationer virker til at vægte højere end alt det positive som samværet med heste og ridning kan give til os ryttere.  

 

For knap 4 uger siden undrede jeg mig igen. Det fremgik af en artikel bragt i BT, at Andreas Helgstrand havde modtaget en påtale fra Dansk Ride Forbund. Påtalen gik på, at Andreas skulle “stramme op”, da skjulte optagelser fra TV2 viste træningsmetoder, som lå uden for hvad Rideforbundet kunne acceptere. Men trods påtale blev han alligevel sendt afsted til EM med pomp og pragt.  

I min optik giver det ikke mening, at en rytter der modtager en påtale for at have ansvaret for uacceptabel træning af heste, kan repræsentere dansk ridesport under EM. Men der er jo så meget der ikke giver mening for mig og lille Lise. 

 

Men nu undrer jeg mig så igen. For i den forgangne uge kom det frem, at Andreas Helgstrands hest Jovian under dette års DM skulle have haft et mildt anfald af kolik. Det resulterede i, at Jovian blev tildelt smertestillende medicin, og at Andreas’ og Jovians deltagelse til DM, derfor var i strid med rideforbundets regler.  

 

Lad mig sige det lige ud: Jeg savner i den grad klare udmeldinger fra Rideforbundet om denne sag. Man kunne ønske sig, at en udmelding om at Andreas Helgstrand var blevet frataget bronzemedaljen var blevet fulgt af en pressemeddelse, der uddyber sagen nærmere. For sagen giver anledning til mange spekulationer. 

 

Spørgsmål og spekulationer 

Først og fremmest undrer jeg mig over følgende: – Hvis en hest har et anfald af kolik, der kræver behandling lørdag aften, hvorfor startes denne hest så dagen efter i en krævende mesterskabs-klasse?  

Ifølge kendelsen fra appeludvalget er svaret på dette, at Andreas Helgstrand først bliver bekendt med, at hesten er blevet behandlet for kolik, da han tirsdag den 6. juni modtager besked om, at der er indgivet en klage. Den forklaring gør blot tingene endnu sværere at forholde sig til. For hvilken rytter er ikke bekendt med at hans tophest har haft kolik og modtaget dyrlægebehandling for dette, før han stiller den til start?  

Dertil kommer også en undren over den type medicin som hesten er blevet behandlet med. Jeg er ikke dyrlæge, men en hurtig søgning på midlet Traumeel fortæller, at det primært bruges til at behandle sportsskader og ledsmerter hos heste. Ifølge kendelsen fra DRFs Appeludvalg er den dosis som Jovian har modtaget i tillæg fire gange så høj, som det anbefalede. Men hvis hesten har kolik, hvorfor modtager den så ikke dedicin der virker tarmafslappende? Og hvorfor forsøger man ikke at indhente tilladelse til behandling af hesten på forkant, som reglerne foreskriver?  

Og sidst men ikke mindst undrer jeg mig over følgende: Hvis klagen er indgivet i juni – og rideforbundet har været vidende om disse problemstillinger, hvorfor har Andreas Helgstrand så fået lov at repræsentere Danmark under EM? 

 

Alt i alt sidder jeg efterhånden tilbage med et utal af spørgsmål. Og en mildest talt dårlig mavefornemmelse på sportens vegne. Jeg savner ordentlighed i vores sport. Og jeg vil vove den påstand og sige, at det er jeg nok ikke den eneste der gør.  

 

Men jeg kan gisne og spekulere herfra og til evighed. Det gør mig ikke klogere. Så for at få svar på nogle af ovennævnte spørgsmål – og en række andre, har jeg kontaktet veterinærkonsulent hos DRF, Mette Uldahl, samt direktør for DRF, Morten Rodtwitt, og stillet dem en række spørgsmål, om både den aktuelle medicineringssag, men også om de skjulte optagelser som Tv2 har lavet i Vodskov. Det er trods alt nemmere at forholde sig til tingene, på et oplyst grundlag.  

 

Derudover har jeg stillet spørgsmål til dyrlæge Tina Pihl der har forsket i kolik og er ansat på Københavns Universitet samt praktiserende dyrlæge Peter Busk fra HS Hestepraksis.  

 

Doping eller behandling?  

Men før vi sådan for alvor går ind i sagen om regler og paragraffer, og hvad man må og ikke må som rytter under Dansk Ride Forbund, så lad os lige starte ved DM i Vodskov.  

 

Lørdag aften under DM får Andreas Helgstrands hest Jovian nemlig tildelt Traumeel og elektrolytter i dens stævneboks. Det fremgår af kendelsen fra Appeludvalget at “det er et faktum” at hesten har mild kolik. Det fremgår yderligere, at der ikke indhentes tilladelse før behandlingen gives. Og sidst men ikke mindst fremgår det af kendelsen, at havde man forsøgt at indhente tilladelse på forkant, var den ikke blevet bevilget. At man ikke ville have godkendt denne behandling, er der nok en helt logisk grund til.  

 

Ifølge dyrlæge Tina Pihl, der forsker i kolik hos heste på Københavns Universitet, er Traumeel nemlig ikke brugbart til at behandle kolik. Hun udtaler følgende:  

 

“Jeg har ikke kendskab til at Traumeel  bruges ved behandling af kolik. Ifølge den information jeg kan finde om Traumeel er det et naturprodukt der kan bruges til smertelindring i bevægeapperatet og ikke til kolik som betyder smerter fra bughulen,” lyder det fra Tina Pihl som uddyber:

“Når kolik kræver behandling, så bruger man typisk smertelindrende og tarmafslappende lægemidler., som non-steorider, spasmolytika eller opiater, samt evt væske via en sonde”

 

Også dyrlæge Peter Busk fra HS Hestepraksis forholder sig undrende til behandling med Traumeel i koliksammenhæng:
“Jeg har ikke kendskab til, hverken personligt eller i forsikringssager at produktet Traumeel skulle være brugbart til behandling af kolik. Hvis der er nogen der har anden viden omkring dette end mig, så hører jeg meget gerne fra dem”, lyder det fra Peter Busk, der også fungerer som veterinærkonsulent i forsikringssager.  

 

Og med denne viden i baghovedet, bliver det måske nemmere at forholde sig til, hvorfor Mette Uldahl på vegne af Dansk Ride Forbund indgiver en klage om overskridelse af paragraf 23 som lyder således:  

 

Heste må ikke deltage ved ridestævner under indflydelse af smertedæmpende, præstationsfremmende, stimulerende eller beroligende stoffer. 

Heste er underlagt IOC’s, FEI’s og DIF’s til enhver tid gældende regler om doping og medicinering af heste, ryttere og sportsudøvere. 

Heste, som deltager i ridestævner, må ikke behandles med nogen former for injektion på stævnepladsen. De må ikke få væske tildelt i nogen form, ud over hvad de selv frivilligt indtager. 

Heste må ligeledes ikke tildeles forebyggende medicinering ved injektion eller væskebehandling ved start til internationale stævner, hverken i Danmark eller i udlandet. 

Hvis der er behov for medicinering af heste på en stævneplads i Danmark, skal tilladelse hertil indhentes fra DRF’s Veterinærkonsulent forud for behandling, medmindre der er tale om en alvorlig eller livstruende situation for hesten. 

 

Kort opsummeret: Heste der startes under Dansk Ride Forbund må hverken på dansk bane eller i international sammenhæng modtage behandling der kan booste eller vedligeholde deres præstation. Og de må ikke tildeles nogen form for medicin gennem sonde eller indsprøjtning. Så uagtet at Traumeel ikke er på FEIs dopingliste, så må heste ikke modtage dette stof, når de er på en stævneplads ved et stævne i Dansk Ride Forbunds regi. 

 

Ifølge kendelsen fra Appeludvalget sender den behandlende dyrlæge information til DRFs veterinærkonsulent om at hesten har modtaget behandling med Traumeel lørdag den 3 juni. klokken 22.04 via mail.  

 

Medicinregler for dansk ridesport 

Næste skridt for at blive klogere på denne sag er, at tage kontakt til Mette Uldahl der er veterinær konsulent for Dansk Ride Forbund. For mange spørgsmål trænger sig på.  

 

Først og fremmest – Hvorfor læser hun først den mail, som den behandlende dyrlæge sender søndag eftermiddag? Og hvorfor er hun ikke på stævnepladsen, hvis det er hende, der skal træffe beslutninger om, hvorvidt en hest må behandles?  

Mette Uldahl forklarer indledningsvist, at det udelukkende er DRFs veterinærkonsulent (i dette tilfælde hende selv), der kan lave vurderinger om medicinering af heste under et stævne afholdt af DRF.  

Hvis der er behov for vurdering af om en hest, der er syg, kan gå stævne efter en evt. behandling, så skal man tage kontakt til stævnets officials, og de vil tage kontakt til veterinærkonsulenten. Stævne officials og DRFs administration har adgang til at kontakte veterinærkonsulenten via telefon. Skulle det ske, at veterinærkonsulenten ikke er tilgængelig på telefon, vil der altid være en vikar, som stævnets officials/DRFs administration kan kontakte.  

Det er dog vigtigt at understrege, at hvis der er tale om akut sygdom, kan behandlingen opstartes på forkant af den behandlende dyrlæge, og der kan søges om tilladelse på bagkant. Men det vil være en sjælden situation, da en så syg hest som regel slet ikke er “fit to compete” efterfølgende, forklarer Mette Uldahl.  

Hun påpeger ligeledes, at heste der behandles på en stævneplads, skal vurderes “fit to compete” af veterinærkonsulenten, før de må deltage i konkurrence. Det er altså ikke op til den behandlende dyrlæge at vurdere, om en hest der har modtaget behandling, er “fit to compete”.  

 

Til spørgsmålet om hvorfor Mette Uldahl ikke selv er til stede under DM svarer Mette Uldahl følgende:  

“Det er et meget sjældent scenarie, at en hest bliver behandlet på en stævneplads for sygdom og efterfølgende går konkurrence. I de 12 år, hvor jeg har stået med opgaven, har der været tale om under en håndfuld tilfælde i alt, hvor det har været nødvendigt at lave en sådan vurdering. Jeg kan kun erindre én, som efterfølgende kunne starte konkurrence i henhold til reglerne.” Det er desuden en vurdering, som altid kan laves via anden kommunikation.  

Mange undrer sig ligeledes over hvorfor reglerne hos Dansk Rideforbund er strammere end i FEI. Svaret på dette er følgende:  

I den danske Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste, står der i §29 at enhver form for medicinering og behandling, herunder kirurgisk behandling, som har til formål at skjule sygdomssymptomer, så hesten kan træne eller deltage i konkurrence ikke er tilladt. Det betyder, at danske heste ikke kan modtage medicinering, heller ikke de typer medicin, som i FEI regi bliver betragtet som at ”booste” eller ”vedligeholde” en hest under stævnet. Hesten skal gå stævne som den er, uden indsprøjtninger, sondebehandling eller andet. 

Princippet falder fint i tråd med DRFs ønske om at have stævnepladser, hvor der ikke findes behandlinger sted på stævneheste, der går konkurrence. Princippet er, at hestene er sunde og raske og klar til det niveau af konkurrence, som man starter hesten i. 

 

Til de der ikke kender til Mette Uldahl, vil jeg understrege, at hun er meget grundig og faktuel. Derfor er det også nogle meget uddybende svar, som hun har givet på mine mange spørgsmål.  

Jeg har udvalgt enkelte svar til denne artikel – men hele rækken af spørgsmål og svar kan læses i et separat artikel, som du finder her. Medicinering af heste til stævner
Jeg vil anbefale alle der starter stævner under Dansk Ride Forbund at læse dette.  

 

Hvordan sikrer vi hestevelfærden i ridesporten 

Når nu jeg alligevel har fat i Mette Uldahl, så er det helt oplagt at spørge hende, hvordan hun ser udviklingen i ridesporten. Har vi styr på sagerne, eller er der områder, hvor vi er nødt til at forbedre os, hvis vi også fremadrettet ønsker at vores omverden skal acceptere brugen af heste i sport? 

 

“Der er hele tiden brug for en sund dynamisk udvikling på området. Der bliver fra flere sider peget på områder, som ridesporten er nødt til at være bedre til at håndtere, og det mener jeg sagtens man kan i et format, hvor vi bevarer god ridesport, samtidig med at hestene har det godt. 

Det kræver noget mod og vilje at se på sporten med moderne hestevelfærdsmæssige briller. Det interessante er, at hvis man eksempelvis bare vælger at følge den klassiske træningsskala og lægger et meget højere fokus på de første trin på skalaen: takt og accept fra hestens side, så er vi allerede godt på vej,” lyder det fra Mette Uldahl, der også understreger, at vi i ridesporten selv har et stort ansvar for at turde gå den rigtige vej.  

“Vi skal være modige, men modet består måske bare i at italesætte, hvad der skal være fokus på i træning og bedømmelse.” 

 

De skjulte optagelser fra TV2 

Det fremgår af en artikel som BT har bragt, at Mette Uldahl har set de skjulte optagelser fra TV2.  

Af artiklen fremgår det, at der på optagelserne er eksempler på træning, som er udover hvad rideforbundet kan acceptere. Men hvad viser disse optagelser egentlig? 

 

“Altså, som udgangspunkt kan jeg ikke udtale mig om den pågældende sag. Det er korrekt at der er udgivet en artikel i BT, hvor jeg er nævnt. Jeg har ikke taget del i at skrive artiklen, og jeg har ikke godkendt indholdet i artiklen. Men som man kan læse ud af artiklen, så har jeg på vegne af DRF lavet en faglig bedømmelse af TV2s optagelser og sendt en intern rapport til DRF.” 

 

Er der situationer eller fremgår der træning, hvor hestevelfærden ikke er sikret? 

 

“Ja. Der vises uacceptabel kompromittering af hestevelfærd på optagelserne, hvilket man altid skal tage meget alvorligt. Detaljerne er beskrevet i rapporten til DRF. Jeg kan ikke komme ind på detaljer her.” 

 

Mette Uldahl påpeger, at hun først blev gjort opmærksom på artiklen i BT, da en journalist fra TV2 ringede til hende. 

 

 

Uskyldig til det modsatte er bevist 

Som jeg indledningsvist skrev mangler jeg i den grad en klar udmelding fra DRF.  

Både omkring medicinsagen under DM, men også omkring de skjulte optagelser fra Helgstrand Dressage.  

Derfor har jeg kontaktet direktør for Dansk Rideforbund Morten Rodtwitt og bedt ham svare på følgende spørgsmål.  

Efter aftale med Morten Rodtwitt bringes disse spørgsmål og svar uden nogen form for omskrivning eller fortolkning.  

 

I rideforbundets fællesbestemmelser paragraf 16 fremgår det, at det er rytterens ansvar at en hest er fit to compete. Skal det også forståes således, at rytteren skal have kendskab til hestens sundhedstilstand, når den startes til et stævne? Eksempelvis om hesten er blevet behandlet af dyrlæge inden for 24 timer?  

“Det er korrekt at det jf. DRF’s fælles bestemmelser, er rytterens ansvar, at den hest man rider på er ’fit to compete’. Det må derfor formodes, at en rytter, i forbindelse med en stævnedeltagelse, er bekendt med hestens sundhedstilstand og om den modtager evt. behandlinger på stævnepladsen.” 

 

Hvornår bliver DRF bekendt med sagen om behandling af Jovian under DM?  

“Mandag 5. juni fremsender DRF’s administration klageskema til DRF’s appeludvalg, på baggrund af indberetning fra DRF’s veterinærkonsulent.” 

 

Hvorfor er man ikke udelukket fra stævnedeltagelse, hvis man har aktive sager om doping eller ulovlig medicinering. Som man eksempelvis er i cykelsport?  

“Appeludvalget har mulighed for, jf. DRF’s vedtægter §15, at træffe beslutning om midlertidige udelukkelse, når en sag er optaget til behandling, og indtil endelig afgørelse i sagen foreligger. Det er således appeludvalgets afgørelse, og ikke op til hverken DRF’s bestyrelse eller administration.” 

  

Jeg hæfter mig ved at kun 3 personer fra DRFs Appeludvalg var deltagende i behandlingen af denne sag. Det fremgår af DRFs side at de øvrige personer i udvalget var inhabile. Er det normalt at over halvdelen af et udvalg er inhabil?  

“Nej, det er ikke normalt. Appeludvalget har dog, jf. DRF’s vedtægter §15A, været beslutningsdygtigt med 3 medlemmer til stede i behandling og afgørelse, hvoraf mindst 1 med juridisk kandidatgrad.” 

 

Er det korrekt at rideforbundet har modtaget en rapport fra Mette Uldahl, der beskriver hvad hun har set på optagelserne fra TV2?   

“Ja, det er korrekt. DRF’s bestyrelse bad DRF’s veterinærkonsulent gennemse TV2’s optagelser med henblik på at få en veterinærfaglig vurdering af optagelserne.” 

 

Hvornår er denne rapport modtaget?   

“DRF modtog den veterinærfaglige rapport 5. juli 2023.” 

 

På baggrund af sagen om ulovlig medicinering samt det faktum at Tv2s optagelser viser træning af heste, som jeres veterinærkonsulent mener er af en grad som Rideforbundet ikke kan acceptere, mener du så, at det er etisk forsvarligt at sende Andreas Helgstrand til EM? 

“Det er væsentligt at adskille sagen om ureglementeret medicinering af Jovian under DM, og TV2’s optagelser af træningssessioner hos Helgstrand Dressage.  

Sagen vedr. Jovian er blevet behandlet af DRF’s appeludvalg, og her er kendelsen først faldet mandag 18. september. Det ville ikke have været rimeligt ikke at udtage Andreas Helgstrand til EM på baggrund af en sag i appeludvalget, som endnu ikke var afgjort – man er, også i DRF’s dømmende systemer, uskyldig indtil det modsatte er bevist.  

 

I forhold til TV2’s optagelser hos Helgstrand Dressage, så anerkender Dansk Ride Forbund alvoren i TV2’s optagelser, og på baggrund heraf, bad DRF’s bestyrelse DRF’s veterinærkonsulent udarbejde en rapport, med henblik på en veterinærfaglig vurdering af de udvalgte klip. Det er dog væsentligt at understrege, at det ikke er Andreas Helgstrand der ses ride på de forskellige heste på de udvalgte klip. Den veterinærfaglige rapport påpeger en række alvorlige brud på DRF’s Code of Conduct og retningslinjer for etisk korrekt anvendelse af hesten til ridesport.  

DRF har i første omgang forsøgt med en konstruktiv tilgang til et fortsat samarbejde med Helgstrand Dressage. Helgstrand Dressage har efterfølgende udarbejdet en handlingsplan, som et led i løsningen på de problemer optagelserne kaster lys over, og Andreas Helgstrand er bekendt med, at disse optagelser anses for at være af så alvorlig karakter af DRF, at der ikke er plads til yderligere uoverensstemmelser med bl.a. DRF’s Code of Conduct og DRF’s retningslinjer for etisk korrekt anvendelse af hesten til ridesport. Og ja, det var på udtagelsestidspunktet etisk forsvarligt at udtage Andreas Helgstrand til EM.” 

 

Det endelige dressurlandshold blev offentliggjort den 7. august. Ca. en måned efter man har modtaget DRFs veterinærkonsulents rapport. Og godt to måneder efter man fik kendskab til at Jovian blev ulovligt medicineret under DM.  

 

Det handler om rollemodeller 

Jeg har talt med en masse fagfolk for at sikre korrekt fakta og info til dette skriv. Og det er vigtigt for mig at understrege, at jeg har lyttet til deres udtalelser og argumenter og forklaret mine egne synspunkter i processen.  

Og det er netop den type dialog, der er brug for i vores sport, hvis vi ønsker at forbedre hestenes velfærd. Det hjælper ikke at pege fingre eller råbe på Facebook. 

 

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg personligt er uenig i Morten Rodtwitts argument om, at Andreas Helgstrand godt kunne være repræsentant for dansk ridesport ved EM. 

Min holdning bunder primært i vores ansvar over den nye generation af ryttere.  

For er manglende konsekvens i denne type sager, ikke det samme som en eller anden grad af accept?!  

 

Landsholdsryttere er rollemodeller – og hvis vi ønsker, at de skal sende et signal til den nye generation af ryttere om, at hestevelfærd til enhver tid vægter tungere end resultater og økonomisk vinding – så kan vi ikke acceptere, at reglerne overskrides. Når reglerne brydes skal det have alvorlige konsekvenser. Vi bliver ganske simpelt nødt til at sikre ordentlighed i vores sport. Vi kan ikke være andet bekendt over for hestene. 

 

Alene det faktum at Andreas Helgstrand efter eget udsagn ikke var bekendt med at hans hest blev behandlet med sonde af en dyrlæge for kolik, aftenen før han starter den i en krævende mesterskabsklasse, bør i min optik være nok til, at han ikke bør have en plads som rollemodel i vores sport.  

Behandlingen er et klokkeklart brud på DRFs regler, men tanken om at han som rytter og ejer ikke er bekendt med, at hesten har modtaget behandling indikerer en tilgang til heste, hvor hesten anses som et redskab, frem for et levende individ. Heste kan så meget mere end at starte stævne. Utallige studier har gennem årene vist, at samvær med heste har en positiv effekt på mennesker. Og særligt i disse år, hvor så mange unge mistrives i vores samfund, er det vel oplagt, at vi også begynder at dyrke fortællingen om alt det gode hestene gør for os på det mentale plan, frem for at det altid er fortællingen om resultater og medaljer der skal tegne billedet af vores sport.   

 

Jeg er klar over, at ikke alt kan være fryd og gammen, når man arbejder med heste. Og mange der arbejder i hestebranchen, vil nok også mene at min holdning til “hesteri” til tider er lidt naiv.  

Men Dansk Ride Forbund er ikke en brancheforening hvor målet er økonomi og vækst. Dansk Ride Forbund er et idrætsforbund. Et forbund der skal repræsentere alle i ridesporten – lige fra lille Lise der elsker ponyen i elevskolen til de professionelle ryttere, der lever af ridning. Fælles for os alle er, at vi har et ansvar for at sikre en sport, hvor hestenes velfærd vægter højere end resultater. Og er man ikke i stand til at sikre dette, mister vi vores “social license to operate”. 

 

Handling taler højere end ord 

Afslutningsvist vil jeg dele disse tre citater fra Morten Rodtwitt…. De er udtalt under et interview med podcasten Rideskolen i november 2021.  Hvorvidt rideforbundet lever op til disse vise ord, vil jeg lade være op til hver enkelt at vurdere. For mit eget vedkommende mener jeg, at handling taler højere end ord. Sporten bliver nødt til at sende et stærkt signal om, at hestenes velfærd til enhver tid vægter højere end jagten på resultater. 

 

“Vi er en idrætsorganisation. Vi arbejder med ridesport. Vi forholder os til hestevelfærd i ridesport. Hvad der foregår i klubberne, hvad der foregår til stævnerne, hvad der forgår til træningen osv. det er vi knivskarpe på og har holdninger, meninger og synspunkter omkring. Og også regulerende i forhold til, hvordan er det man skal opføre sig, hvordan er det man skal behandle dyrene, og hvad er absolut no go.”  

 

“Jeg er ked af hvis folk oplever, at vi ser igennem hårdhændet behandling af hesten under stævner, træning og i klubregi. Grundlæggende har vi den tilgang i DRF at vi skal gå forrest i kampen for hestenes velfærd i ridesporten.”  

 

“Jeg syntes, vi har meget stor fokus på hestenes velfærd. Hestevelfærden er ridesportens eksistensgrundlag. Kan vi ikke finde ud af at passe på hestene, så har vi ingen berettigelse til at bruge hesten til ridesport, så simpelt kan det siges.”  

 

  

Du kan lytte til hele podcasten her. DRF Svarer på kritikken. Første citat stammer fra en overordnet snak om hestevelfærd ca. 20 minutter inde i podcasten, og de to øvrige citater er hentet ca. 30 minutter inde i podcasten, hvor lytterne stiller spørgsmål til, hvorvidt rideforbundet formår at sikre god hestevelfærd, og om der slåes hårdt nok ned, når regler brydes og hestevelfærden kompromiteres.