Når tillid er alt

I forrige blogindlæg “Dit team er nøglen til en vellykket genoptræning” bliver det præcisiseret og skitseret hvordan og hvem et godt team i genoptræningsfasen kan bestå af. Jeg er rørende enig!! Mit team er i skadespausen også helt uundværlig for mig. Vi har alle vores kompetencer, og vi kan ikke alt. Derfor er det vigtig at alliere sig med folk, som hver især kan bidrage med noget unikt, så vi i samlet flok kan løfte den tidskrævende og tunge opgave det er, at bringe en lille Lulu tilbage til sporten.

Min opgave er at prøve og holde hende glad og skabe optimale betingelser for en god helingsproces, under til tider urimelige betingelser. Resten må jeg lade fagfolkene om, og hvis der er noget, som jeg ikke kan lide, er det mangel på kontrol. Hvis jeg kunne, gjorde jeg alting selv. Men da jeg desværre mangler en dyrlægeuddannelse, smedeevner osv. kan det blive svært 🙂

Mit team består af min underviser Sille Hastrup, staldpersonalet i stalden, veninder og diverse fagfolk. Disse fantastiske mennesker er uundværlige for mig, og uden dem, ville det her skadesforløb slide mig op både fysisk og psykisk. I den kritiske tid, hvor vævet skal hele, er det bare alfa og omega, at planen overholdes. Jeg er derudover ikke blevet mere rolig eller fortrøstningsfuld efter at gaffelbåndene på begge forben, er/har været beskadiget. Ærlig talt, så tvivler jeg ofte på, om hun overhovedet vil komme igennem det her. Men Sille siger, at en negativ tankegang vil påvirke helingsprocessen negativt, så jeg forsøger at holde fast i de positive tanker. Lulu SKAL blive rask!!

 

Det er okay, at lade andre overtage

I de næste 7 uger tager jeg i praktik oppe ved Helgstrand Dressage, og er derfor kun hjemme i weekenderne. Mit team skal derfor varetage al håndtering af Lulu i hverdagene, og det er grænseoverskridende. Det kræver en god potion is i maven og mange tanker, for vi gør jo ikke tingene ens. MEN jeg stoler fuldt ud på dem, og ved at de vil passe rigtig godt på Lulu mens jeg er væk. Men at betro andre sit allerkæreste eje, og så i sådan et forløb, er svært. Jeg overvejede også om jeg skulle tage hende med til Nordjylland, men hun har det godt her hjemme, og ikke mindst er hun ROLIG. Hvad nu hvis jeg tog hende med til Nordjylland, og hun bliver fuldstændig bims og springer rundt. Det vil jo kunne sætte os mileskridt tilbage!

Jeg aner ikke hvad jeg skulle gøre, hvis jeg ikke var omgivet af så fantastiske mennesker!! Lulu og jeg er meget meget heldige, og jeg ved at det er dem der holder hjulene i gang, når alting bliver svært og uoverkommelig for mig.

 

Til sidst vil jeg gerne dele en lille hyggestund med jer. Denne video er taget fra en af vores gåture. Hun trives heldigvis og giver gerne kys og nus 🙂