Mens stigende overvægt hos ryttere længe har været et omdiskuteret emne i relation til hestens holdbarhed, så er stigende overvægt hos vores heste faktisk den hyppigste årsag til, at heste aflives i Europa. Mette Uldahl vil i denne artikel forsøge at beskrive nogle af de problemstillinger hun oplever i sit arbejde som praktiserende dyrlæge.

 

Tekst af Helle Kristensen i samarbejde med Mette Uldahl
Foto: Maria Stange

 

OBS: Til udarbejdelse af denne artikel har vi fået lov at benytte billeder af Max på 26. Max blev i sommeren 2018 alvorligt forfangen som følge af overvægt. Hans ejer Maria satte ham derfor på kur bestående af mindre foder og mere motion. Resultatet blev at Max i sommeren 2019 stortrives og er sund og rask.

 

Overvægt alene tager ikke livet af hesten, men præcis som det er tilfældet hos vi mennesker, så kan overvægt hos heste medføre alvorlige sygdomme, der på sigt kan resultere i at hesten må aflives. Eksempelvis EMS, som på mange måder kan sammenlignes med diabetes 2 hos mennesker, bliver mere og mere udbredt hos vores heste.

 

 

Det er som nævnt ikke kun i Danmark dyrlægerne støder på dette problem. Mette Uldahl der er formand for sammenslutningen af europæiske hestedyrlæger, FEEVA, der med sine 8.000 medlemmer fordelt på 20 lande er én af verdens største sammenslutninger af dyrlæger, forklarer at overvægt er angivet som den hyppigste årsag til aflivning i Europa.

 

Eksempler på andelen af overvægtige heste på verdensplan

Danmark: over 25 %

Canada 30 %

USA: 50 %

England: Op til 70 %

Australien: Heste 40 % & ponyer 70 %

 

Disse tal er af ældre dato, og det estimeres at andelen af overvæge heste i Danmark ligger højere i dag.

 

Stigende velstand skaber problemer for vores heste

Én af årsagerne til, at man hos dyrlægerne oplever en større tendens til at hestene bliver mere og mere overvægtige er bl.a. at vi oplever en stigende velstand. Det betyder, at vi er blevet mere rundhåndede med vores fodring og i højere grad er tilbøjelige til at give vores heste mere mad end de egentlig har brug for. I tillæg holdes hesten oftere som et kæledyr, frem for et arbejdsdyr, som man så det i gamle dage. Sidst men ikke mindst har flertallet af hesteejere ikke den samme faglige viden omkring hestens basale behov, som det var tilfældet tidligere. Det betyder, at vi som ryttere ofte mistolker en overvægtig hest som værende muskuløs.

 

Kombinationen af for meget mad og for lidt motion, kan medvirke til at mennesker udvikler diabetes 2, og det samme gør sig gældende for heste. Her betegnes lidelsen blot som EMS. Hos heste giver overvægt samtidig en stor øget risiko for forfangenhed, som er en hyppig invaliderende hov-lidelse, hvor hestene får store smerter og nogle gange må aflives.

 

Et studie foretaget på islandske heste viser, at der er en sammenhæng mellem fedme og forekomsten af insulinresistens. Jo mere overvægtig hesten er, desto højere grad af insulinresistens udvikles der. Dette hænger meget godt sammen med, at flere dyrlæger gennem de seneste år, har noteret en stigning i antallet af heste, der rammes af forfangenhed.

 

Fedme giver følgesygdomme som eksempelvis: 

Stofskiftesygdomme (EMS)

Forfangenhed

Nedslidning af kroppen

Haltheder og skader

Ændring af evnen til at præstere

Besvær under motion og leg

Nedsat velbefindende

 

Mette Uldahl fra Vejle Hestepraksis vil i denne artikel forsøge at forklare hvorfor overvægt hos vores heste er et problem, vi er nødt til at tage alvorligt og blive langt bedre til at italesætte, samt belyse hvilke problemstillinger ejeren af den overvægtige hest må forholde sig til.

Ejerens erkendelse er det vigtigste

“Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at når vi taler om heste, der er blevet overvægtige, er ejerne oftest enormt frustrerede, fordi de føler, at de kæmper en ulige kamp. Der er ingen af disse ejere, der lader deres heste blive overvægtige med vilje, tværtimod føler mange af de hesteejere, jeg taler med, at de har forsøgt alt men uden held.”

 

Mette Uldahl forklarer, at én af de største problemstillinger i kampen mod overvægt er, at vores opfattelse af, hvornår en hest er i normal huld, har skubbet sig. Det betyder, at ejeren først begynder at få øjnene op for problemet, når hesten er kraftigt overvægtig. Mange hesteejere ser ganske enkelt ikke, at hesten er for fed, men opfatter fejlagtigt hestens fylde som muskelmasse. Denne tendens, kombineret med at det ikke altid falder i god jord, at sige til en hesteejer, at hesten er lidt til den tykke side betyder, at mange heste når at blive meget overvægtige, før der handles.

 

For mange heste og større ponyer betyder det, at der skal tabes langt over 100 kilo, og det løses ikke blot ved at sætte hesten ned i foder. Tværtimod. Ved kun at skære hesten i foder risikerer man, at hesten istedet bliver tyndfed.

 

Problemet løses ikke udelukkende ved mindre foder

Et studie på islandske heste har vist, at ved at mindske hestens indtag af foder med 10 – 20 procent, kunne man få hestene til at tabe sig, men det betød ikke nødvendigvis at deres kropssundhed blev bedre.

 

“Når det handler om vægttab, så har vi reelt kun 2 knapper, vi kan skrue på.

Den ene knap er tildeling af foder, og den anden knap er mere motion. Hvis du udelukkende fokuserer på tildeling af foder, så risikerer du på sigt, at hesten bliver tyndfed, fordi den ikke får de næringsstoffer, kroppen har brug for.

Yderligere har vi den udfordring, at heste har brug for tyggetid fordelt over hele døgnet. Når hesten tygger, producerer den basisk spyt, og produktionen af basisk spyt neutraliserer hestens mavesyre, som den producerer hele tiden. Tyggetid er derfor medvirkende til, at hestens tarmsystem kan fungere optimalt. En hest har brug for at tygge på stråfoder hele tiden. Der må maksimalt være sammenhængende pauser på 3-4 timer, da risikoen for at hesten udvikler mavesår ellers vil øges. I praksis kan behovet for hyppig tyggetid, og den mængde foder hesten reelt har brug for være en svær ligning at løse.”

 

Heste er som udgangspunkt skabt til at bevæge sig, og i naturen skal de afsøge store områder, for at skaffe den næring, de har brug for. Det er naturligt, for heste der lever frit, at de gennem vinteren taber sig en del grundet begrænset adgang til naturlig føde, men når sommeren kommer, og græsset igen gror, får hesten genopfyldt sine depoter. Derfor vil man hos heste som lever et vildt liv i naturen også se store udsving i deres kropvægt henover året.

Men når hestene ikke lever vildt, men istedet fodres jævnt hele året rundt, bliver det vigtigt for hestens generelle sundhed, at den ikke bliver for tyk.

 

Mette Uldahl forklarer, at heste spiser hyppigt og mange gange i løbet af døgnet:

“Heste spiser typisk ca. 10 gange over et døgn. Kunsten ved korrekt fodring efter hestens behov er derfor også, at sikre at hesten har adgang til foder med jævne mellemrum uden at overfodre den. Og det er her mange hesteejere idag møder en udfordring.

En hest vil helt naturligt æde meget mere end den reelt har brug for, hvis den har fri adgang til foder. Derfor er løsningen med ubegrænset adgang til stråfoder heller ikke altid optimal, fordi mange heste vil ende med at spise for meget.”

Løsdrift og vandrefolde er ikke motion

Med udgangspunkt i at hesten ikke skal blive tyndfed og stadig sikre at hesten kan fodres med en mængde stråfoder, så den får dækket sit behov for tyggetid, er hyppig motion derfor en vigtig faktor for, at en hest får de rigtige forudsætninger for at tabe sig. Her er det vigtigt at understrege, at bevægelse på folden ikke anses som motion. Hesten skal motioneres dagligt, og særligt heste der er kraftigt overvægtige og på diæt, vil have gavn af motion flere gange om dagen.

Præcis som det er tilfældet hos mennesker, kan hesten ikke udelukkende spise sig til en stærk og sund krop. En sund krop skabes også via korrekt træning og motion.

 

Alle heste (med undtagelse af heste der står med skade eller sygdom) har godt af at få pulsen op, og bør derfor bevæge sig i både galop og trav minimum 4 gange om ugen.

 

Når det handler om at få den overvægtige hest tilbage i god form, er det vigtigt, at hesten trænes langsomt op, således at den i forvejen belastede krop ikke overbelastes.

Det er derfor vigtigt at træningsplanen udarbejdes i samarbejde med en dyrlæge og/eller en fagligt kompetent træner.

 

Eksempelvis kan træningsforløbet i starten omfatte hyppige skridtture på forskelligt underlag (gerne flere gange dagligt, hvis det er muligt), løbeture for hånd og longearbejde. Efterhånden som hestens kondition forbedres udvides træningssessionerne, således at hestens form langsom bygges op.

 

Mette understreger, at det er vigtigt, at man som hesteejer gør sig klart, at det kræver en langsigtet indsats at få hesten tilbage i god form.

 

“Når vi taler om motion, så er det ikke nok at hesten går på fold. Det er også vigtigt, at hesten får pulsen op. Det lyder så nemt, når vi som dyrlæger giver disse råd, men i praksis ved jeg godt, at det kan være en svær opgave for hesteejeren at løse, og det er derfor også nødvendigt, at man tænker ejerens hverdag ind i den plan, der bliver udarbejdet for hver enkelt hest, ellers risikerer man, at ejeren giver op, fordi træningsplanen ikke kan lade sig gøre på den lange bane.”

Træning af den overvægtige hest

”Én ting er, hvad der er optimalt for hesten, en anden ting er, hvad der kan lade sig gøre i praksis for ejeren. Derfor er det også en enorm vigtig faktor for et godt vægttab, at vi formår at udtænke kreative løsninger, der ikke blot tilgodeser hestens behov, men også tager højde for de tidsmæssige og økonomiske ressourcer ejeren har til rådighed.

Er det et problem, at hesten ikke får motion nok, så kan det måske være en løsning, at der findes en part til hesten, således at man kan få hestens behov for motion dækket samtidig med at hverdagen kan fungere. Det er vigtigt, at man finder et setup hvor det er holdbart på den lange bane, fordi management af den overvægtige hest kræver en langsigtet indsats, hvis man skal lykkes med at få den tilbage i en sund og fornuftig form.

Der kan være mange forskellige måder at sikre, at en hest får hyppig motion, men det allervigtigste er, at ejeren mentalt når til erkendelsen af, at det er nødvendigt for hesten, at den daglige management ændres, så hestens behov kan imødekommes,“ understreger Mette.

 

Eksempler på motion

• Ridning/ mere ridning
• Kørsel for vogn
• Hesten kan gå med som håndhest
• Ture i terrænnet
• Svømning
• Skridtbånd/vandbånd
• Motion 2xdaglig (måske kan der findes en part til hesten)
• Intervaltræning
• Øget intensitet i motionen

Hvor meget foder har en hest reelt brug for?

Det er helt individuelt fra hest til hest hvor meget foder hesten har brug for. For særligt nøjsomme heste, vil den anbefalede mængde hø på 1,5 % af hestens kropsvægt betyde, at hesten langsomt tager på.

 

Det kan være svært med det blotte øje at se, hvorvidt en hest langsomt tager mere på i vægt, eller om den taber sig. Derfor er det vigtigt løbende at monitorere hestens vægt – det bedste og mest effektive værktøj til dette er et vægtmålebånd.

 

For heste der er på aktiv kur, er det en god idé at måle hesten én gang om ugen, for at kunne følge med i om hesten taber sig. Men også for heste i normal huld, kan det være en god idé, at måle hestens gjordmål ca. hver 14 dag.

Herved kan man hurtigere gribe ind, hvis hesten begynder at tage på eller alternativt tabe sig.

 

Det er vigtigt, at du altid benytter det samme målebånd, når du måler hesten. Den vægt der vises på målebåndet er ikke den nøjagtige vægt, men så længe du altid bruger det samme målebånd, har du en god indikation for om din hest taber sig eller tager på.

 

Opdager du at din hest begynder at tage på, er det første du skal justere mængden af kraftfoder, såfremt den får dette. De fleste heste har ikke brug for kraftfoder, men derimod kan de leve sundt og godt udelukkende på grovfoder samt vitaminer og mineraler.

 

Får hesten i forvejen kun grovfoder samt vitaminer og mineraler, bør du overveje at skære i mængden af dette. Men igen med udgangspunkt i at hesten minimum skal have 1,5% af sin kropsvægt i grovfoder. Tal evt. også med din dyrlæge om hvorvidt der kan lægge nogle helbredsmæssige udfordringer til grund for hestens overvægt.

 

Følgende tiltag kan medvirke til at sikre, at hesten spiser langsommere og derved får mere tyggetid ud af sit foder:

• Hønet/slowfeeder net – Her er der blandede tilbagemeldinger om, hvorvidt det forlænger tyggetiden.
• Bland hø og halm – Halm må maks udgøre 30 % af hestens grovfoder. Det er vigtigt at hø og halm blandes godt.

 

Heste på græs

Går hesten på græs, kan det være svært at styre mængden af græs, hesten vil indtage, og derfor kan følgende metoder være en hjælp til at sikre, at hesten ikke spiser mere end den har brug for.

 

Forslag til begrænsning af græs

• Har du en stor fold med meget græs, kan det være en løsning at lukke flere heste på samme fold
• Alternativt kan folden laves mindre
• Stribe græsning – her udvides området med græs en lille smule dag for dag, således at hesten kun får adgang til en lille mængde frisk græs dagligt
• Luk hesten på jordfold – Vælger du at lukke hesten på jord/sandfold er det vigtigt, at der er stråfoder tilgængeligt af hensyn til tyggetid, og at der er foderpladser nok til hver enkelt hest, så de ikke skal slås om adgangen til foderpladserne.
• Begrænsning af foldtiden kan også være en løsning, men det er sjældent den optimale løsning understreger Mette Uldahl. Ved at nedsætte den tid hesten går på græs, vil der nemlig oftest ske det, at hesten blot æder græsset meget hurtigere. Studier viser at en hest kan spise op til 1% af sin kropsvægt på blot en time. I praksis betyder det, at det ikke hjælper at begrænse foldtiden.
• Mundkurv er i mange tilfælde en rigtig god løsning.

 

At give hesten mundkurv på, er for mange ryttere meget grænseoverskridende, men Mette Uldahl forklarer, at hun faktisk har gode erfaringer med netop denne løsning.

”Jeg oplever, at mange hesteejere har svært ved at acceptere løsningen med mundkurv, og jeg har også tidligere selv været meget skeptisk omkring brugen, men jeg er nået til den erkendelse, at det er en super løsning på problemet. Hestene kan gå på fold sammen, de kan gnubbe hinanden og være ude i mange timer – og sidst men ikke mindst få den tyggetid de skal have, uden at de får for mange kalorier. Det er dog vigtigt, at mundkurven tilpasses hesten, så den ikke skarver eller begrænser kæbebevægeligheden. Hullet, hvor hesten kan nippe græs skal også være præcist placeret ud for hestens mund”

Rigtig mange ryttere er hurtige til at reagere, hvis hesten bliver for tynd, men overvægt er et langt større problem i vores hestehold, end hvad vi er opmærksomme på.

 

“Mindst 25% procent af alle danske heste skønnes idag at være overvægtige – og konsekvenserne af overvægten er ofte alvorlige. Så det er vigtigt, at vi får fokus på denne problemstilling – så vi kan redde flere hesteliv fra de følgesygdomme, der følger med overvægten.”