Den store dag

SÅ blev det endelig d. 2/1, og dermed blev det dagen hvor Lulu skulle tjekkes 🙂 Dagen før blev hun vasket, soigneret og poleret op, så hvis man så bort fra den efterhånden ret muskelfattige krop, så skulle man tro at vi var på vej i byen. Hvilket vi jo også på en måde var. Jeg havde nærmest hængt trensen og sadlen frem, så meget håbede jeg på, at jeg snart skulle have min første ridetur! Dog var jeg realistisk og turde alligevel ikke håbe for meget, og jeg havde i mit stille sind forberedt en plan for alle tænkelige outcom – troede jeg.

Men dagen for tjekket kom og som nævnt i mit tidligere indlæg, havde jeg allieret med Sille og heldigvis for det!! Jeg kom i stalden i god tid og koblede traileren på min bil, lagde strøelse ind og gjorde hønet klar. Lulu blev læsset forholdsvis problemfrit og vi kørte. Vi ankom i god tid inden tjek, og hun blev derfor installeret i en boks med hø, og fik lige et kort hvil efter køreturen. Nu skulle jeg bare have vished omkring det ben.

Når tingene bare ikke går som man håbede

Så kom dyrlægen, og jeg sværger, at der havde jeg bare mest af alt lyst til at løbe. Noget er at gå derhjemme og forberede sig på, hvad der nu skal ske, noget andet er at faktisk stå der. Jeg var ret nervøs for udfaldet. Vi startede med at mønstre hende, og ved første tjek var der jo nogen problemer med at finde ud hvor skaden sad, da hun var halt på 3 forskellige ben afhængig af bundforhold. Hun fik derfor den fine hat på, som er en del af en maskine, som kan måle om hesten er halt.

Allerede efter mønstring blev det konstaterede, at hun IKKE var rengående. Jeg blev SÅ trist!! Min stakkels lille hest havde stadig ondt i sine ben. Men den store overraskelse ved dette tjek skulle vise sig være, at hun nu var halt på højre forben, og ikke på det venstre forben hvor gaffelbåndsskaden sad. Hun skulle derfor udredes på ny. Dette var måske nok det eneste outcom, som jeg ikke var forberedt på og det gjorde ondt. Vi besluttede i samarbejde med dyrlægen at lade hende indlægge, så han kunne udrede hende stille og roligt, da der ikke var afsat tid af til det den dag.

Dette var første gang, at jeg har prøvet at indlægge en hest og dermed køre hjem uden. Beklageligvis har jeg prøvet at få aflivet nogle stykker og dermed også køre hjem med en tom trailer. Så da jeg skulle sige farvel og køre hjem uden hende, følte jeg for første gang i det her forløb, at det her var endegyldigt slut. Hvad der end var galt på det højre forben var endegyldigt og jeg havde haft min sidste ridetur på min smukke fantastiske hest. Samtidig havde jeg endnu ikke fået en status på gaffelbåndsskaden på venstre forben, da dyrlægen ville vente med at scanne, til haltheden på højre forben var udredt. Jeg kørte derfor hjem uden hest eller status. Her var Sille endnu engang min redning!! Altid positive Sille kom med opmuntrende ord, og fik snakket mine sorte tanker væk. Ingen tvivl om, at hun skal med næste gang, både fordi hun er en fantastisk støtte for mig, men også så hun fortsat er opdateret om Lulus tilstand.

Højt at flyve – dybt at falde

2 dage senere fik jeg så ENDELIG en status på begge ben. Gaffelbåndsskaden på venstre forben var helet rigtig flot op, og var nu væk. Jeg var lykkelig!! Desværre havde udredningen vist, at der også er en gaffelbåndsskade på højre forben. Jeg havde næsten forudset det, men alligevel var det en mavepuster af dimensioner. Lulu er nu hjemme igen og vi er igen igen gået i gang med kontrolleret skridtmotion, men denne gang er jeg ikke så rolig som sidst. Sidste gang havde vi en ide om hvorfor den gaffelbåndsskade var opstået, men hvordan denne er opstået ved vi ikke, og dermed er der ikke noget, som jeg kan påvirke. Det gør mig urolig for hendes videre holdbarhed.

Hvad så nu?

Dyrlægen har nu anbefalet en anden slags beslag til hende, og heldigvis for mig har jeg verdens bedste smed hos Jysk Beslagservice v/ Philip Holt. Jeg er sikker på, at vi alle i samarbejde kan skabe, de bedste betingelser for Lulus helingsproces. Derudover får hun stadig bindevævsmassage, hvilket hun stadig har rigtig god gavn af.

Egentlig skulle hun til tjek om 8 uger, men da jeg i forbindelse med mit studie, skal i praktik, får hun lov at gå indtil den er afsluttet. Hun får i stedet 14 uger, og kommer altså først til tjek i april. Jeg håber sådan, at næste gang er heldet med os, og at vi har mange flere gode rideture sammen. Hun er min lille stjerne og vores eventyr er først lige begyndt 🙂

[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]