Kjellerup Sportsrideklub: Vores elever skal ikke lære hvad vi gør, men hvorfor vi gør det

Mange rideklubber i dagens Danmark ønsker inderligt at knække koden til at skabe vækst i antallet af elever og medlemstal. I Kjellerup Sportsrideklub har man gennem de seneste to år formået at tiltrække så mange elever, at der i dag er venteliste på holdene.
Årsagen til klubbens vækst skyldes hverken investering i nye faciliteter eller daglig tilstedeværelse af en kendt berider, men i stedet et ønske om at skabe et fællesskab omkring ridningen og ikke mindst formidle glæden ved ridesporten, uanset om du rider én gang om ugen, har halvpart eller egen hest.

 

---

 

Tekst: Helle Kristensen – Foto: Clausardal.com

 

I august 2016 købte springrytterne Jack Ray og Jeff Paw Nielsen, sammen med deres søster Jennifer Nielsen de faciliteter der dagligt danner rammen om Kjellerup Sportsrideklub. De to århusianske smede og springryttere havde efterhånden så mange heste, at de ikke længere havde plads nok på de lejede faciliteter i Århus.

Kort efter købet besluttede bestyrelsen i klubben at ansætte Maja Bech Andersen, der privat danner par med Jack Ray Nielsen, til at stå for den daglige drift af klubben. En beslutning der har været medvirkende til, at antallet af elever og medlemmer af klubben er vækstet.

Maja Bech Andersen har arbejdet med heste hele sit liv og har taget en uddannelse som rideskoleassistent. Oprindeligt stammer hun fra Fyn. Hendes passion for heste startede tilbage i 90’erne, hvor hun brugte en stor del af sin fritid på Broholm ridecenter. Det var før DM i dressur fandt vej til Fyn, før hestetrailere blev allemandseje, og før fiberbundene blev opfundet. Det var dengang klubmentaliteten havde gode kår, og før frivilligt arbejde blev en mangelvare.

 

 

 

Det skal være sjovt at ride

Ridning er kendt for at være en dyr sport, og netop derfor er det vigtigt for Maja og bestyrelsen på Kjellerup sportsrideklub, at ridning ikke bliver en elitesport. For værdien af omgangen med hesten kan måles i meget mere end rosetter og ærespræmier.

“I rideskolen skal der være plads til ponygames og kvadriljeridning, fordi de sjove aktiviteter er med til at motivere børnene til at dygtiggøre sig, men det er mindst lige så vigtigt at eleverne får et solidt kendskab til grundridningen. Kendskabet til grundridningen er nemlig med til at sikre at hestene er glade i deres arbejde.

”Som underviser er jeg kendt som hende den strenge, men alle mine elever ved, at når jeg råber af dem eller skælder dem ud, så er det med et glimt i øjet og kærligt ment. Det er nødvendigt at italesætte dårlig ridning eller dårlig håndtering af heste.”

Ordene kommer fra Maja Bech Andersen der med stor passion i stemmen forklarer hvorfor undervisning af elevryttere er så vigtig for hende.

 

”I ridesporten er det vigtigt, at vi ikke kun har fokus på at udvikle dygtige beridere, men at der i lige så høj grad er fokus på at udvikle dygtige undervisere som vil vores elevskoler og og klubber, og som elsker arbejdet med at give ungerne en god oplevelse med hestene.

At du er en sindssygt dygtig rytter, er ikke ensbetydende med, at du har evnerne eller lysten til at kunne formidle din viden videre til dine elever. Det er vigtigt at uddanne dygtige beridere, som har de rette kompetencer for at uddanne heste, men det er mindst lige så vigtigt, at vi har dygtige undervisere, der har lysten tilat skabe et godt miljø, hvor eleverne lærer at ride rigtigt.

 

En ridetime er ofte en lille smule kaotisk. Og hvis du skal være en dygtig underviser, så kræver det at du har nogle pædagogiske redskaber i baglommen, som gør dig i stand til at håndtere det ”minikaos” der ofte opstår under en ridetime.

 

I en ridetime kan man nogen gange stå i en situation hvor man føler sig lidt på dybt vand, især når man underviser på halvfrække ponyer og urutinerede ryttere. Derfor er det vigtigt at man som underviser har nogle pædagogiske redskaber at arbejde med, og nogle undervisningsteknikker der hjælper en, når tingene ikke lykkedes som man gerne vil.

 

“Her på stedet har vi heldigvis en skare af undervisere, der alle er mega passionerede omkring det at undervise. Og rigtigt dygtige til det. Men vi gør også meget ud af at de skal være klædt på til at håndtere de udfordringer de møder i undervisningen. At de altid har mulighed for at få hjælp af hinanden eller mig, f.eks. ved at udveksle forskellige erfaringer i rideteori, undervisningslære, børnepædagogik og håndtering af stressede situationer.

En stor del af børn og unge går idag med den her angst for at fejle, og den angst er medvirkende til, at de eksempelvis i ridningen bliver alt for bange for at gøre noget forkert. Det er lidt ærgeligt. For en vigtig del af at blive en god rytter er at turde udfordre sig selv og dermed udvikle sin ridning. Selvfølgelig kommer de til at lave fejl indimellem, det gør vi alle, men vores rolle som rideskole er derfor også, ikke bare at påpege når vores elever gør noget forkert, men forklare dem hvorfor det er forkert.

 

-Vores vigtigste opgave som rideskole er at skabe et miljø hvor børnene er trygge nok til at lære nye ting og blive udfordret. Og allervigtigst hvor de tør at lave fejl. Fordi vores fejl ofte er det vi lærer mest af.”

 

 

Vores elever skal ikke lære hvad de skal gøre men hvorfor

Det er efterhånden de færreste steder hvor rideskolen deler stald med eliteryttere. Men det gør de på Kjellerup Sportsrideklub. Og netop dette setup er med til at belyse nogle af de problemstillinger, der kan opstå når fokus primært rettes mod eliten, som det ofte sker i ridesporten. Ofte præsenteres vi for billeder på de sociale medier, af heste der er pakket ind fra top til tå i dækkener og bandager, og dette billede kan være medvirkende til, at børn og unge danner sig et forvrænget billede af, hvad der er god hestevelfærd.

 

”Èn af de ting der virkelig bliver synlige, ved det setup vi har her på stedet, er hvor vigtigt det er, at vi formår at lære vores elever, at alt hvad du gør ved hesten bør have en årsag.
Når Jacks Grand Prix hest eksempelvis står med staldbandager om natten, så kan eleverne hurtigt få det indtryk, at det er godt for alle heste at få bandager på om natten. Men det er jo langt fra tilfældet. Hvis vores elevponyer får staldbandager på, så risikerer vi at gøre mere skade end gavn. Og det er den viden, der er så vigtigt at få formidlet videre til eleverne. At der bør være et formål med alt hvad vi gør med vores heste.

Det samme gør sig gældende med klipning af hestene. En del af vores elevheste er klippet om vinteren og går med dækken – det gør de ikke, fordi de ikke kan holde varmen, men fordi at det er vigtigt, at jeg som underviser ved, at der ikke kan gemmer sig skidt i vinterpelsen, som kan forårsage sår på hestene, hvis en elev ikke får striglet hesten helt ren før sadlen lægges på, eller hesten kommer ind med våd pels.

Jack og Jeffs heste går derimod med dækken, fordi det er nødvendigt at klippe dem, så de ikke dør af varme når de arbejder.

Det er så vigtigt at vi i elevskolen får formidlet denne form for viden ud til vores elever. De skal ikke lære hvad vi gør, men hvorfor vi gør det.

Livet som elevhest er ikke et dårligt liv

Mange ryttere har en fordom om at elevheste, er heste, der lever en kummerlig tilværelse under dårlige forhold. Men netop denne fordom er det vigtig for Maja, at vi bliver bedre til at tage afstand fra.

”Jeg har en kæmpe respekt for mine elevheste og ponyer, og indimellem kan jeg godt blive lidt ked af det, når jeg hører at folk har en opfattelse af, at livet som elevhest er et dårligt liv. Det mener jeg ikke det er. Tværtimod.

Vores ponyer får regelmæssig smed, bliver tilset af dyrlæge jævnligt, og hvis vi har mistanke om, at en af vores heste i stalden har ondt, får den fri indtil en dyrlæge har undersøgt den.

Alle heste kommer på fold hver eneste dag, og som udgangspunkt er der ingen af vores heste, der går mere end 2 timer dagligt, medmindre en anden hest er blevet syg. Hver gang mine heste arbejder under rytter, er det under opsyn og vejledning af en underviser eller træner. Sidst men ikke mindst har de en masse søde elever der hver dag giver dem masser af opmærksomhed og kærlige klap.

Selvfølgelig sker det indimellem at en elevhest får en rytter på ryggen, der bumper mere rundt i ryggen på den i trav, end en dygtig rytter, der har lært at følge hestens bevægelser, ville have gjort, men når det sker, er det mit ansvar som underviser, at gå ind og lære eleven, at han eller hun så i stedet skal ride letridning. I det hele taget er det altid underviserens ansvar, at eleven aldrig presses ud i situationer, der vil være uhensigtsmæssig for hest såvel som rytter.

Det er klart, at jo dygtigere du bliver, desto større krav sætter det til underviseren og dennes bagrund for at undervise, men først og fremmest handler god ridning om, at du lærer hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, og at vi som trænere ser det som vores pligt at italesætte dårligt horsemanship. Vi skal huske at selv den bedste rytter, har været uerfaren engang.

 

Netop derfor bliver jeg også så ked af det, når jeg møder disse fordomme om, at heste i elevskolen har det skidt. Det allervigtigste for mig er at lære mine elever, at alt hvad de foretager sig med hesten, skal være i hestens tarv.
Vores vigtigste opgave i elevskolen er at lære vores elever, at der følger et ansvar med når du rider.”

 

 

 

Af udfordringer bliver du bedre

Fra tid til anden går Jack og Jeffs springheste med i undervisningen. Brugen af konkurrencehestene i undervisningen er både medvirkende til, at eleverne udfordres til at dygtiggøre sig, men det er også en fin afvekslende træning for hestene.

 

”Vi har erfaret, at det er rigtigt sundt for springhestene at komme med ind i elevskolen en gang eller to i ugen. Først og fremmest fordi det at ride på en veluddannet hest tydeliggør over for eleverne, at det er deres fejl, hvis hesten ikke gør, som de beder den om.

Primært er det vores mere erfarne ryttere, der får tilbuddet om at ride på disse heste, og det er en rigtig god mulighed for dem, hvor de får lejlighed til at udvikle deres ridning og dygtiggøre sig. For hestene er det ligeledes god træning, at få lov at arbejde under en anden rytter.”

 

I begyndelsen reagerede en del af de rytterne der blev tilbudt at ride på konkurrencehestene, ved at blive bekymrede for om de mon ødelagde hesten, men Maja understreger at ingen rytter med rette hjælp kan ødelægge en hest ved at ride den en gang i ugen og slet ikke når den hest samtidig bliver redet af Jack eller Jeff de andre dage. Det er en situation hvor man som rideskoleelev skal turde at tage tilbudet om at lære på en super velredet hest til sig, i stedet for at fokusere på om man er god nok. Man skal turde give sig selv mulighed for at blive bedre.

 

 

Facebook gør ikke noget godt for din ridning

I gamle dage var spejlet din bedste ven, hvis du skulle have et indtryk af hestens holdning og ikke mindst din egen opstilling på hesten. De muligheder vi har fået via vores smartphone betyder at video idag er tilgængeligt for alle. Dette medfører at rigtigt mange ryttere bruger video som et redskab i deres undervisning.

Også denne udvikling er rideskolerne i dag nødt til at tilpasse sig. For når eleverne udgiver en video på internettet, risikerer de også ubevidst at havne i en situation, hvor rideskolen og eleverne hurtigt kan blive udsat for negativ omtale.

I Kjellerup har man derfor valgt at sige, at video fra undervisningstimerne ikke må deles på de sociale medier.

 

”Video er et enormt brugbart redskab i ridning, hvis det bruges korrekt. Men vi har valgt at vores elever ikke må offentliggøre video af deres undervisning på sociale medier. Det gør vi ikke for at være strenge, eller fordi vi har noget at skjule, men for at skåne eleverne for uheldige oplevelser. Det er alt for nemt at sidde bag skærmen og kritisere andre. Jeg vil ikke risikere at én af mine elever mister troen på egne evner, fordi han eller hun kommer til at lægge video op, hvor en pony måske går og slår lidt med hovedet og hermed ubevidst sætter sig i en situation, hvor andre personer uden kendskab til rytteren eller hesten, kan kritisere rytterens ridning.

 

Vores elever må hellere end gerne optage video og vise til familie og venner, men det er vigtigt for deres udvikling som ryttere, at de lærer at stole på, at det der sker i undervisningen er korrekt. Ikke to heste kan rides ens og som rytter er den vigtigste læring at din ridning skal tilpasses den hest du sidder på og at hesten er glad og arbejder på et sundt grundlag. Mine børn skal stole på at det jeg fortæller dem og lærer dem er det rigtige. Som rytter er det vigtigt at du tør ride hesten og ikke bare sidder passivt på ryggen af den.

Når vi deltager  i elevskolecuppen er dette også én af de ting vores ryttere blev bliver rost for. At de arbejder for sagen og tør ride effektivt, så hestene bliver redet frem til tøjlen, og derved bruger sig korrekt.

Lars Petersen har engang udtalt at hvis bare du tror på det du laver, så kan det ikke gå helt galt. Det tror jeg langt hen ad vejen er en vigtig sætning at huske, når man arbejder med heste. Der er ikke nogen i denne sport der kan vide alt. Og det er vigtigt at vi husker ordet SKOLE i rideskolen.

Vi skal alle sammen lære, og vi laver allesammen fejl fra tid til anden, men det er vigtigt at huske at hvis ikke du tør fejle, så lærer du heller ikke noget. Det er vigtigt at vi i elevskolen skaber et miljø, hvor eleverne har tillid til egne evner og er trygge ved at blive irettesat.”

 

Kjellerup Sportsrideklub er én af de 6 klubber der har kvalificeret sig til finalen i elevskolecuppen der afvikles under Equitour i slutningen af maj.

Men mens blot 4 ryttere rider på banen i Uggerhalne, er 46 medlemmer fra klubben at finde til arrangementet i Uggerhalne for at heppe på deres klubkammerater. Størstedelen af disse deltager i den arrangerede fællesspisning og overnatter på stedet. Og for Maja er disse fællesoplevelser i lige så høj grad som rosetter og ærespræmier, det der er medvirkende til, at ridning bliver sjovt.

”Mit bedste råd til andre klubber er, at vi skal huske, at det sjove ved ridning ikke kun skal begrænses, til den tid du bruger på ryggen af hesten. Det sammenhold vi har omkring vores klub, og vores ridning er i sidste ende, det der gør, at vi alle syntes det er sjovt at komme i stalden. Det er det, der er medvirkende til, at vi alle er med til at hjælpe hinanden og støtte op om hinanden. Vores elever skal lære, at ved at hjælpe hinanden opnår vi mere, og vi får flere succesoplevelser. Både på hesteryg, men også når vi stiger af hesten.”

 

 

_______