Der kan være flere forskellige situationer i din hests liv, hvor du bliver tvunget til at overveje om tiden er inde til at sige farvel til din bedste ven. Det kan være, at du har en seniorhest, at din hest kommer alvorligt til skade, eller at din hest har et adfærdsproblem, som gør den uanvendelig til et bestemt formål. Hvornår kan vi ikke længere give hesten et godt hesteliv? Og hvordan vurderer vi det?

Eksempel på adfærd i boksen:
En hest med smerter kan ligeledes virke uinteresseret i sine omgivelser, og følger slet ikke med i hvad der foregår omkring den. Ligeledes ser man på illustrationen her, at hesten sætter venstre forben frem, for at aflaste og dermed mindske smerterne. 

Eksempel:

• En forfangen hest vil ofte stå med det/de forfangne ben fremme foran kroppen og lægge mest vægt på den bagerste del af hoven, hvorved den forreste del af hoven aflastes, da det primært er der smerten stammer fra.

Aggression og anden uønsket adfærd

I nogle tilfælde ændrer heste deres adfærd mere markant og bliver aggressive, især når smerterne har plaget dem i længere tid. Det er desværre ofte sådan, at heste, der bliver aggressive, opfattes som ’umulige’ eller ’uartige’, selv om det meget ofte er et udtryk for smerter. Hvis hesten fortsat bliver redet, fordi rytteren er uvidende om, at den har smerter, vil man ofte opleve at hesten ikke er samarbejdsvillig, den kan spænde op på biddet, nægte at gå fremad eller ligefrem stejle eller bukke, eller den kan vise aggression ved opsadling. Hvis dette misforstås som ’uartig’ adfærd, kan det have alvorlige konsekvenser for rytteren, som kan komme til skade, men også for hesten, fordi smerter bliver sværere at behandle, hvis der går for lang tid. Uønsket adfærd kan også opstå af andre årsager end smerte f.eks. stress eller ubehag. Til en start vil hesten forsøge at modarbejde rytteren, og den kan til sidst blive helt passiv og virke meget træt. Denne tilstand, hvor hesten virker som om den har givet op, er meget alvorlig og opstår formentlig fordi hesten oplever, at den ikke har nogen indflydelse på, hvad der sker med den. Dyr kan kun håndtere stress, så længe omgivelserne er forudsigelige, dvs. så længe hesten selv har en indflydelse på, hvad der sker med den.

• Er din hest pludselig blevet ’umulig’ eller ’uartig’?
  ’Uartig’ adfærd fra en hest, der førhen har været samarbejdsvillig, er et udtryk for at hesten ikke kan håndtere de udfordringer, den bliver stillet overfor. Det kan skyldes smerter, stress eller nedsat trivsel.

Når heste udfører stereotypier som krybbebidning, vindslugning eller vævning, kender vi ofte ikke til de omstændigheder, der udløste adfærden i første omgang. Derimod ved vi, at heste der har smerter eller på anden måde er stressede, udfører mere af den slags adfærd end raske heste. Stereotypier alene behøver altså ikke være tegn på smerte, men vær opmærksom på, hvis der sker en pludselig ændring eller forværring af stereotypier (det er vigtigt, at man ikke forhindrer heste, der allerede har udviklet stereotypier, i at udføre den specifikke adfærd, da hestene så kan blive yderligere stressede. I stedet kan man forsøge at nedbringe stress i hestens omgivelser og give den andet at tage sig til, f.eks. ved at lade den komme på fold med andre heste eller aktivere den på anden vis).

Hestens kropsholdning og bevægelse

De fleste ryttere er opmærksomme på, når deres hest er tydeligt halt. Der er dog et studie, der viste, at mange hesteejere ikke opdagede, at deres hest var forfangen, selvom forfangenhed anses som en af de mest smertefulde lidelser for vores heste. Så hvordan kan det nu være? Det kan skyldes, at halthed på to forben eller to bagben kan være meget sværere at erkende end halthed på ét ben, og forfangne heste er ofte halte på begge forben (eller endda alle fire ben). Så hvis hesten er halt på mere end ét ben, så er det meget sværere for ejerne at opdage at hesten er halt. Men det skyldes også, at hesteejere ikke altid er trænet godt nok i at se, hvordan heste normalt står på deres ben. Det er selvfølgelig vigtigt at kunne se på hestene i bevægelse og afgøre, om hesten er halt, men det er også vigtigt at lægge mærke til, hvordan hesten står på sine ben og holder sin hals og ryg (kropsholdning), når den står stille i stalden eller på folden. Man bør hver dag vurdere hestens kropsholdning. Man kan starte med at se på hesten overlinje, altså fra hoved til hale. Hvor er hovedet placeret? Heste med smerter placerer deres hoved lavere end normalt, og dermed bliver halsen også placeret lavere. Når man lader blikket løbe videre hen over hestens ryg fra lansemærke til halerod, skal man se en blød linje. Herefter ser man på hele hestens krop, ser den anspændt eller afslappet ud? Og til sidst ser man på hestens ben, er de placeret normalt? Heste står som regel med parallelle, lodrette ben, men det er helt normalt, at de hviler på det ene bagben, og de vil oftest foretrække et ben frem for det andet. Hvis hesten står med benene meget forskudt og altid til samme side, eller med forbenene eller bagbenene tydeligt placeret for langt fremme eller bagud i forhold til resten af kroppen, så kan det være fordi, den prøver at aflaste et smertefuldt område.

Man skal desuden være opmærksom på, at afvigende kropsholdninger og benstillinger ofte kun ses idet hesten ændrer stilling og altså ikke nødvendigvis, når den står helt stille. En hest med smerter vil også bevæge sig mindre, så hvis den går på fold vil man bemærke at dens aktivitetsniveau falder.

• Er din hest begyndt at stå anderledes, hvile mere, hvile på det andet ben, bevæge sig mindre på folden? Hestens kropsholdning og bevægelsesmønstre afspejler, hvis den har smerter.

“Elefant på stol” – En unaturlig stilling for hesten er ofte et udtryk for smerte. Her et eksempel på at hesten fjerner vægten fra bagparten. 

Hestens bevægelsesmønster på folden, kan være en vigtig faktor for at afgøre, hvorvidt hesten har smerter. 

Hvornår er tiden inde?

Lider din hest af kroniske smerter, men er den stadig glad, når du kommer i stalden eller ud på folden, og følger den med i, hvad der foregår og vil gerne lære nye tricks? Tja, så er der vist ingen grund til at sende den til de evige græsmarker.

Men virker din hest derimod ligeglad med din tilstedeværelse, eller er den uinteresseret i andre heste eller hvad der forgår i stalden eller på folden, så er der grund til bekymring. I første omgang betyder det blot, at noget skal ændres! Hvis ikke hesten er undersøgt af en dyrlæge, er det et godt sted at starte, for hesten kan jo være syg. Har hesten derimod været skadet og har haft smerter over længere tid, så kan du forsøge at ændre dine rutiner med din hest. Prøv ’at lære en gammel hund nye tricks’, f.eks. har studier vist, at træning med positiv forstærkning styrker båndet mellem dyr og menneske og giver en større interesse i omgivelserne, og det koster kun ekstra tid i den daglige pasning af hesten. Det er også en mulighed at forsøge at lindre din hests smerter med f.eks. fysioterapi, massage eller akupunktur, hvis der er råd til det. I hvert fald er det vigtigt at vurdere, hvorvidt din hest virker trist på grund af smerter, eller om det måske kan skyldes en kombination af smerter og manglende social kontakt eller anden udfordring, og om det er noget du har mulighed for og er indstillet på at ændre. Hvis du er typen, der godt kan lide at føre dagbog, kan det være en god ide at skrive ned, hvordan din hest har det, især hvis du oplever ændringer. Hvis man f.eks. noterer hestens vægt, bliver det lettere at opdage et vægttab, noterer man adfærdsændringer eller ændringer i forbindelse med håndtering bliver det meget lettere at kommunikere med dyrlægen omkring varigheden af et problem. Hvis du opdager ændringerne hurtigt, så kan det være en meget væsentlig faktor i forhold til at udskyde tidspunktet, hvor det bliver nødvendigt at sige farvel til din hest.

Det er aldrig en nem beslutning at sige farvel, og det er især svært når hesten langsomt bliver dårligere. Men tiden er inde, når din hest ikke længere trives, og du ikke kan ændre på hestens tilstand uanset om det skyldes manglende økonomi, tid, fysiske rammer, for fremskreden sygdom, smerter, alder, eller hestens temperament. Hvis du holder grundigt øje med din hest og løbende noterer ændringer i dens sociale adfærd, håndtering, kropsholdning og bevægelsesmønstre bliver det nemmere at vurdere, hvornår hesten ikke længere har et godt hesteliv, og det derfor er tid til at sige farvel.