Hovbylder kan forekomme i alle regioner af hoven (inklusiv strålen), men de hyppigste lokalisationer er:  

• Den hvide linje 
• Dragthjørnerne, mere specifikt sålespidserne, dvs. den typiske lokalisation for stengalle. Stengalle forekommer oftest på den indvendige side af hoven på forbenene.  

 

Sygdomsudvikling   

En hovbyld opstår, når bakterier eller fremmedlegemer penetrerer hornvæggen, og der udvikles en lokal inflammation og/eller infektion. Hvide blodlegemer og væske bevæger sig ud fra læderhudens blodkar, og der dannes herved en byld idet pus ophobes i den ikke-eftergivelige hornkapsel (lidt ligesom en klemmelus under neglen). Der opbygges således også et tryk, der påvirker den underliggende og sensitive læderhud. Kombinationen af trykket og betændelsen fører oftest til betydelig smerte og halthed.  

 

Ubehandlede hovbylder bevæger sig mod de områder, hvor vævsmodstanden er lavest. Der er derfor risiko for, at en hovbyld bevæger sig langs sålefladen mod balleregionen, eller langs hornvæggen op imod kronranden. Dette kan føre til følgende komplikationer: 

• Opbrud af pus i kronranden (se billede 3-4) eller balleregionen. Det er derfor en fordel at få dyrlæge eller smed til at udskære og behandle hovbylden, før der opstår disse opbrud, da de forøger hestens smerte og forlænger rekonvalescenstiden (tiden inden hesten er på toppen igen).   
• Spredning i sålen, der potentielt undermineres, hvorved der kan dannes en delvis dobbeltsål. 

• Opbrud til læderhuden og evt. hovbenet med risiko for udvikling af betændelse i hovbensknoglen (septisk pedal osteitis). 

 

 

Kliniske tegn 

Følgende er typiske kliniske tegn ved en hovbyld:  

• Akut opstået alvorlig halthed, som oftest forværres over tid, hvis hovbylden ikke springer eller skæres ud.  
• Varme i hoven og forøget puls i benet.  

• Hævelse i benet.   
• Lokal ømhed når dyrlægen anvender en visitationstang over området, hvor hovbylden er placeret. I nogle meget akutte tilfælde, kan ømheden være udbredt i hele sålen, og det er i sådanne tilfælde særligt vigtigt at dyrlægen forsøger at udelukke andre lidelser såsom forfangenhed, ledbetændelse og hovbensfraktur som årsag til haltheden.  
• Hesten aflaster det påvirkede ben ved at ’pointe’ med benet (stå i ”rørstilling”).  
• Hævelse eller pus fra kronranden eller balleregionen kan forekomme, hvis bylden bryder op her. Inden hovbylden bryder op i kronrand eller balleregion kan der i nogle tilfælde ses et varmt, blødt, smertefuldt og hårløst område.  

En spørgeskemaundersøgelse fra England baseret på 150 tilfælde af hovbylder håndteret i praksis understregede dog, at de kliniske tegn kan være meget varierende. Denne undersøgelse fastslog f.eks. at omkring 25% af de inkluderede heste kun udviste mild halthed, og at 21% ikke havde lokal ømhed ved visitation af hoven. 

 

Diagnostik og differentialdiagnoser 

Hovbylder giver ikke altid anledning til visitationsømhed, og der er ikke altid en tydelig fistel/sort plet i hoven. Alligevel kan de forårsage højgradig halthed ligesom med andre alvorlige lidelser, og således udgør de altså en udfordring i de tilfælde, hvor man ikke har de klassiske kliniske tegn. Man kan i virkeligheden først bekræfte den formodede diagnose ”hovbyld”, når man finder bylden og skærer den ud. 

 

Det er vigtigt at få sin hest undersøgt grundigt af en dyrlæge ved mistanke om en hovbyld, idet man gerne vil udelukke følgende vigtige (og mere alvorlige) differentialdiagnoser, før man påbegynder behandling af en hovbyld. Hesten kan desuden fejle flere ting samtidig, og derfor have flere af følgende diagnoser samtidig.  

• Frakturer og fissurer (en revne/sprække i knogle) (herunder særligt hovbensfrakturer, se billede 1)  
• Forfangenhed (laminitis) 
• Infektion i led eller seneskeder (synovial infektion)  
• Hæmarthron (blødning ind i et led)   
• Indtrådt søm (penetrerende fremmedlegeme)  

• Betændelse i vækstlinje (physitis) (føl)  
• Betændelse i knoglevæv (osteomyelitis eller osteitis) (især føl)
   

For at skelne mellem disse forskelligartede årsager til kraftig halthed foretages en grundig klinisk undersøgelse. Kronrand og balle inspiceres for opbrud, og hovvæggen mærkes igennem for varme. Der mærkes efter, om der er forøget puls i benet henover begge kodeseneben, da pulsen kan være mere intens i den side, hvor bylden er lokaliseret. Der foretages en systematisk og grundig visitation af hele sålen samt over alle sømhuller for identifikation af områder med lokaliseret smerte. Der kan ikke altid identificeres et lokalt ømt område ved visitation, hvorfor negativ hovvisitation ikke udelukker tilstedeværelsen af en hovbyld. Der visiteres desuden på tværs af ballerne (smertereaktion her kan indikere hovbensfraktur). Efter den kliniske undersøgelse kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at fjerne skoen forsigtigt, og sømmene undersøges grundigt for fugt og lugt.  Undersøgelsen kan suppleres med relevante diagnostiske undersøgelser, f.eks. billeddiagnostik eller ledpunktater.  

 

Hvis der ved undersøgelsen findes et område med lokal ømhed, undersøges dette nærmere med henblik på at finde hovbylden. Her kan der foretages oprensning af alt løst såle- samt strålehorn for at finde eventuelle skader i den hvide linje, misfarvninger eller opbrud. Hvis der kan identificeres en sort plet (fistel eller revne), kan denne forfølges med en hovkniv (se billede 5-7). Omkring 70% af hovbylder har en synlig fistel/sort plet ved første dyrlægebesøg, men da hornvævet, særligt i visse områder af hoven, er meget elastisk (f.eks. omkring strålen), er denne sorte plet ikke altid synlig. Hvis der hverken kan identificeres et ømt område eller en sort plet, vil dyrlægen ofte anlægge en varm, våd bandage. Denne har til formål at blødgøre hornet og samle bylden. Herefter gentages hovundersøgelsen. Er det fortsat ikke muligt at identificere en hovbyld, kan det være nødvendigt at udvide undersøgelsen med anden diagnostik eller at bandagere med varm, våd forbinding i yderligere nogle dage. En varm, våd bandagering af hoven er i forfatternes opfattelse langt mere effektivt til at opbløde sålehornet end at lade hesten stå med hoven i en spand med sæbevand en til flere gange om dagen. Mens fugtindholdet af hornvæggen er rimelig stabilt trods variationer i det ydre miljø, så er det tilsyneladende muligt at øge sålehornets fugt ved at hydrere sålen udefra.  

 

 

 

 

Ofte vil billediagnostik kunne støtte op om den formodede diagnose om en hovbyld, dels ved at der er tilstedeværelse af luft-/væskelommer, som er foreneligt med en hovbyld, men også ved at man kan udelukke alvorlige differentialdiagnoser såsom fraktur af hovbenet. Blodprøver er sjældent brugbare i diagnostikken af ukomplicerede hovbylder. Det bemærkes desuden, at yderligere  diagnostik såsom ledpunktater (udtag af prøvemateriale fra ledhulen) eller avanceret billeddiagnostik (f.eks. røntgen eller CT-scanning med kontrast) kan være nødvendigt ved mistanke om penetrerende fremmedlegemer med involvering af vitale strukturer såsom hovled, seneskede med videre.  

Idet heste med hovbylder ofte er højgradigt halte, kan visse dele af den rutinemæssige halthedsundersøgelse være problematiske. Generelt vil haltheden oftest forværres i trav på hårdt underlag, og hesten vil belaste hoven asymmetrisk afhængigt af hovbyldens placering. Således vil hovbylder i tåregionen forrest i hoven ofte give anledning til, at hesten sætter dragten i først, mens heste med en hovbyld i hæleregionen bagerst i hoven typisk vil lande med tåen først.  

 

Anlæggelse af en varm/våd hovbandage  

Ved udskæring af hovbylden anvendes varm, våd bandagering både før (til opblødning af hornet) og efter (præventivt for at forhindre for tidlig lukning af bylden så længe der stadig kommer pus fra den). I faktaboks 2 er der angivet et eksempel på en typisk varm, våd-bandage. Den varme, våde bandage bør skiftes hvert døgn.

 

 

 

 

Hesten bør behandles med smertestillende og antiinflammatorisk medicin og skal være opdateret med stivkrampe vaccine (det kan man se i hestens pas, hvor influenzavaccinen ofte kombineres med stivkrampe, og så får vaccinen et navn der inkluderer TE eller T). Hovbylder var årsag til 9,1% af stivkrampetilfældene i et stort europæisk studie, hvilket understreger vigtigheden af stivkrampeforebyggelse i denne patientgruppe. Hvis du er i tvivl, så ring og snak med din dyrlæge om din hest skal have en stivkrampevaccine-booster. 

 

Udskæring af hovbyld 

Formålet med udskæring af en hovbyld er at etablere samt opretholde drænage fra bylden. Der er ingen velbeskreven metode til korrekt udskæring hovbylder, og det forlader sig derfor ofte på dyrlægens eller smedens erfaringer. Dyrlægen eller smeden vil forsøge at lave en kegleformet udskæring i området ved den sorte plet. Kegleformen skal sikre, at udskæringen ikke lukker sig for tidligt således at drænagen forhindres. Udskæringen foregår forsigtigt indtil man opnår drænage fra hovbylden. Byldens indhold er ofte gråligt eller sort ved ukomplicerede hovbylder, mens mere gult og ildelugtende pus kan indikere, at der er tale om involvering af dybereliggende strukturer i hoven, hvilket er mere alvorligt.  

 

Efterbehandling af hovbyld 

Så længe der er drænage (flåd) fra hovbylden, bør hoven være bandageret med en varm, våd forbinding, så kanalen ikke lukkes og området holdes rent. Den varme, våde forbinding anlægges som tidligere beskrevet, og der kan anvendes forskellige antibakterielle salver og opløsninger efter aftale med dyrlægen.  

Drænage er det vigtigste smertestillende middel i forbindelse med hovbylder, da smerten bl.a. skyldes det høje tryk, der er i bylden inden den bliver åbnet. Når først drænage er etableret, bør hestens halthed aftage markant indenfor 24 timer. Inflammation og læderhudsprolaps (at læderhuden begynder at bule ud igennem udskæringen) kan dog medføre, at hesten forbliver halt efter drænage. Der bør gives smertestillende og antiinflammatorisk medicin efter ordination fra dyrlægen. Hvis hesten efter udskæring af hovbylden fortsat er meget halt uden at årsagen kan fastlægges, er det vigtigt at tilkalde dyrlægen, således at videre diagnostik kan igangsættes. Det er ikke nødvendigt at behandle simple hovbylder med antibiotika, og et større studie har vist, at brugen af antibiotika ikke forkorter behandlingslængden. Man skal være opmærksom på risikoen for udvikling af traumatisk støttebensforfangenhed på det modstående ben. For at forebygge dette kan man anlægge en boot, der udligner højdeforskellen fra hovforbindingen og aflaster den raske hov. Hvis hesten udviser tegn på støttebensforfangenhed (halthed, varme af hoven, forøget puls, stiv og stikkende gang) skal hesten undersøges af dyrlæge og henvises til mere intensiv behandling, herunder afkøling af lemmerne .  

Når hovbylden tørrer op og helingen påbegynder (typisk indenfor et par dage), anlægges en tør hovforbinding. Denne bandage ligger typisk i 2-5 dage, men dette afhænger af udviklingen og aftales med dyrlægen.  

 Herefter kan smeden anlægge et passende (syge)beslag med det formål at beskytte og aflaste hoven samt området for hovbylden. Der vil typisk være tale om en ringsko med sål og pakning, men åbne sår i sålen bør ikke tildækkes før hesten er haltfri og såret er tørt. Hesten skal gå med dette beslag i 2-3 uger for at beskytte sålen, indtil nyt horn er vokset frem. I alvorlige tilfælde, hvor en stor del af sålehornet er bortskåret, kan en såkaldt hospitalsplade (skoddesko) være nødvendigt for at beskytte sålefladen.  

 

Prognose 

Prognosen for fuld helbredelse er god ved simple hovbylder uden underliggende, medvirkende sygdomsprocesser eller involvering af dybere strukturer. De fleste heste er tilbage i fuld funktion indenfor 1-2 uger. Studier har vist at en hovbyld kræver i gennemsnit 2-3 dyrlægebesøg, og har en gennemsnitlig behandlingslængde (fra første til sidste dyrlægebesøg) på 10,5 dage. Højgradig halthed samt tilstedeværelse af en fistel/sort plet i sålen er forbundet med kortere behandlingslængde, da diagnosen og behandlingen er hurtigere. Den hyppigste komplikation til hovbylder er cellulitis (inflammation i underhuden i benet), mens betændelse i hovbenet og dannelse af dobbeltsål er mere sjældne komplikationer.  

 

Forebyggelse

Det er svært at forebygge hovbylder pga. den multifaktorielle oprindelse. Dog er omhyggeligt og korrekt beslagarbejde og hovpleje essentielt for at sikre optimal funktion af hoven. Ved korrekt beskæring sikres en optimal balance og vægtbæring/stødabsorption i hoven, hvorved hoven belastes korrekt. Dette vil også danne grundlag for en kortere restitutionsfase, hvis/når hesten får en hovbyld.