Hoven

For at kunne forstå hovens betydning for hestens holdbarhed er det nødvendigt med lidt grundlæggende anatomi først.

Her ses hoven skematisk fra siden skåret midt igennem.Læg mærke til den elastiske ballepude (digital cushion) som ligger under hovbenet

Her er hoven set bagfra. Læg her mærke til bruskpladerne (dragtbruske) som ligger på siderne af hovbenet. Her ses også strålen, hovsenebenet, samt et snit af den dybe bøjesene, som hæfter bag på hovbenet.

Denne illustration giver et billede af blodkarrene i hoven, som udgør det man kalder hovens hæmodynamik. Der ses mange forgreninger og små kar som fordeler sig i hele området.

Hestens hov er vigtig for at absorbere det stød, som kommer fra underlaget, når hesten går og løber. Det er bl.a. gentagne stød fra jorden, som kan give skader på hesten med halthed til følge. Når hoven lander, fordeler stødet fra underlaget sig op igennem hestens ben. Den største belastning findes nederst i benet og dermed i hoven. De strukturer i hoven, som absorberer stødet er den elastiske ballepude, som sidder fast på dragtbruskene langs hovebenets væg, og hæmodynamikken, som består af en masse små blodkar, som kan trykkes sammen og udvide sig. Når brusken udvider sig og drejer i hovens landingsfase, trækkes den elastiske ballepude op og det skaber et vakuum, som øger blodcirkulationen i hoven (hæmodynamikken). Funktionerne i hoven sørger til sammen for at absorbere en del af det stød hesten får, når hoven rammer underlaget.

Den gode hov:

• Har brede dragtbruske, som let roteres ved nedslag
• En veludviklet hæmodynamik med mange små kar
• En bred digital pude (den elastiske ballepude)

Udefra ses dette som en hov med en bred stråle, og en hov, som ikke er alt for dyb, men hvor sålefladen stadig er konkav, dvs. en hov, hvor strålen næsten når jorden, når man ser på hoven bagfra.

Her møder vi så et af de store diskussionsemner indenfor islandshesteridningen. Det er videnskabeligt bevist, at større og tungere hove medfører længere skridt og højere løft hos hesten. Men hvis hesten skal have lange hove med lange dragter, bliver strålen ofte smal. De lange, smalle, dybe hove medfører nedsat funktion af stødabsorptionen. Der bliver mindre plads til at hovbrusken kan rotere ved nedslag, dermed trækkes den digitale pude ikke så langt op, og blodcirkulationen i hoven kan ikke øges på samme måde.

Når effekten af de strukturer i hoven, som er skabt til at absorbere stød, er nedsat, øges presset på andre strukturer i benet, som dermed belastes hårdere. Det er bl.a. senerne i hestens ben, dens knogler og led, der dermed belastes.

Trykpåvirkning af hestens forskellige sener

Ligesom med hoven er det en god ide at have sin anatomi på plads for at forstå senernes virkning, når hesten bevæger sig.

De store funktionelle sener nederst i hestens ben opdeles efter deres egenskaber i elastiske og ikke elastiske sener:

Elastiske sener: Den overfladiske bøjesene og gaffelbåndet.

Disse elastiske sener ophober energi, når de bruges. Deres holdbarhed nedsættes, når de bliver udsat for en eller flere af følgende faktorer: Et stort træk, en stor hest og/eller en høj fart. For at få stærke og holdbare elastiske sener, skal de trænes. Træning af den type sener skal ske, før hesten er 2 år. Derfor er det så vigtigt, at unge heste går ude på store områder med mange flokkammerater, hvor de får løbet og bevæget sig en masse. De elastiske sener bliver svagere med alderen. Eksempelvis er funktionen af den overfladiske bøjesene på en 11 år gammel varmblodshest nedsat med 40 procent. Dvs. at jo ældre hesten er, desto mere slidte bliver disse sener, og det bør man tænke på ved ridning af ældre heste og ved ridning af heste, som har gået meget gennem deres liv.

Ikke elastiske sener: Den dybe bøjesene og strækkesenerne foran på benet.

Deres funktion er at placere hoven, dvs. de bliver belastet ekstra, når man rider på glat underlag, på ujævnt underlag og på hårdt underlag. Den dybe bøjesene hæfter bag på hovbenet og skal trække hovbenet og dermed tåen tilbage, når hoven ruller over og skal løftes fra underlaget. Dette er sværere og kræver et større træk, hvis hovens spids ikke kan synke ned i underlaget, hvilket den ikke kan på en meget hård bane. Har man også gangartsskoning på sin hest med lange hove og vægtklokker, skal den dybe bøjesene trække op imod 20 procent ekstra for at få hoven til at rulle over og løfte sig.

De ikke elastiske sener ophober ikke energi, og der ses sjældent slidskader i disse sener ved gentaget ensartet brug af hesten. Skader i denne type sener er oftest af mere akut karakter, eller der ses skader i de tilstødende strukturer f.eks. hovsenebenet.

Hvordan skal man som rytter bruge disse informationer, når man træner sin hest?

Har man en ældre hest, bør man være mere forsigtig med ikke at overtræne. Det er altid en god ide at mærke hestens ben og sener igennem hver dag, før man rider. Hvis du ofte mærker hestens ben grundigt igennem, kan du nemmere mærke en hævelse og dermed tidligt fange en skade, så du ikke kommer til at ride på en skadet hest. .

Sener
Pas på ikke at ride din ældre hest alt for træt. Hvis du gør det, skal du være opmærksom på, at risikoen for skader i de elastiske sener øges. Undgå helst også ridning på alt for blødt underlag gentagne gange i længere tid, hvor strækket af senerne bliver større. Husk at med de elastiske sener vil større stræk medføre større risiko for skade.

I forhold til de ikke elastiske sener, skal du forsøge ikke at ride hurtigt på meget hårdt underlag, da det øger belastning af den dybe bøjesene. Det kan ikke altid undgås pga. de underlag stævneheste og især pasheste skal løbe på. En hård bane giver hurtige tider i pas, men det giver også en stor belastning af de ikke elastiske sener. Gå gerne banen igennem før du rider og tænk på konsekvensen af den høje fart på det hårde underlag. Køl din hests ben ned i minimum 20 min efter hurtigt ridt og rid ikke for mange gange i træk Husk at palpere hestens ben godt igennem både før og efter arbejde.

Den bedste træning for din hest er at ride langsomt på alle typer af underlag for at fordele belastningen fra jorden på de forskellige strukturer i benet, mens du kun bør ride hurtigt på godt underlag, hvor spidsen af hoven kan synke i.

Knogler og led

Når man rider sin hest, vil trykket op igennem benet skabe helt små mikroskader i knoglevævet. Det er helt normalt, og remodellering af mikroskaderne styrker knoglevævet. Dette er dog ikke tilfældet, hvis hesten konstant overtrænes og ikke får tid til at hele op. Det handler om at finde en balance med den nødvendige belastning og remodellering af knoglerne uden at der sker overtræning, så kroppen kan følge med og har tid til at hele op.

På samme måde har leddene også godt af at blive trænet. Det bevarer bevægelighed, fordi vævene omkring leddene bliver holdt smidige. Cellerne i brusken ligger indkapslet i bruskvæv, og de får kun næring, når leddet bliver bevæget, så træning hjælper også til at holde bruskvævet sundt. Når hesten overtrænes, kan det medføre små skader i ledbrusken. Hvis det sker gentagne gange og hesten ikke får tid til at komme sig øges risikoen for forandringer i leddet med halthed til følge. Ledbrusk heler meget dårligt, så det er bedst at forsøge helt at undgå bruskskader.