Det er farligt at være hest …

Blogindlæg af dyrlæge Lise Charlotte Berg

 

Som hesteejer, dyrlæge og behandler møder jeg ’livet med heste’ fra flere sider. Jeg kender alt til bekymringerne og magtesløsheden, når hesten ikke har det godt, og jeg ser desværre håbløsheden i ansigtet på en del af mine klienter, når hesten igen står stille med en skade. I kender alle sammen det med at nogle heste altid kommer til skade, og nogle ejere altid er uheldige. Mange skader og sygdomme kan selvfølgelig forebygges ved at træffe kloge beslutninger omkring hestens miljø og træning, men inden vi giver ejerne og hestene skylden for alle problemerne, så er der også en række omstændigheder, som er med til at gøre livet svært som hest og hesteejer.

Risiko 1: Miljøskift

En del af livet som ridehest er at blive købt og solgt. Det lyder lidt kynisk, men hvis vi ikke handlede vores heste, så skulle vi alle sammen selv avle. Når hesten bliver handlet, så bliver alting skiftet ud på én gang: staldmiljø, naboer, foldkammerater, foder, stråfoder, rytter, bundforhold, udstyr, træningsmetoder, underviser, smed, dyrlæge, osv. osv. Når man tænker over det, så er det egentlig mere overraskende, hvor tit det går godt, end at det nogle gange går galt. Som behandler møder jeg ofte den nye hest ca. 1-2 mdr. inde i forløbet, hvor den måske er begyndt at fungere dårligere i ridningen. Der er ikke lavet store videnskabelige undersøgelser på det her, men hvis vi tænker på hestens krop og træningsfysiologi, så kan det næsten faste dyk i præstation omkring måned nr. 2 nok forklares med, at hesten har arbejdet på en stresset krop (ny verden, nye venner, nye forhold, manglende søvn = musklerne arbejder ikke optimalt) med en ny rytter (ny balance, nye hjælpere, nye øvelser, masser af ridning fordi den nye hest er spændende og sjov = negativ formkurve med manglende restitution, øm krop og nedbrydning af muskler og bindevæv), på nye bundforhold og evt. med nyt udstyr (ny sadel, nyt bid = anderledes kontakt). Selvom hesten kommer fra en professionel salgsstald, så har fokus måske været mere på at få hesten salgsklar end i god grundform, styrke og balance, så grundtræning og rolig opstart er altid vigtigt, også selvom hesten ser smuk og veltrænet ud. De samme forhold gør sig gældende bare i mindre grad, når vi flytter vores heste.

 

Løsning:
Når hesten flyttes/handles, så tænk på det som en genoptræningsperiode, hvor hesten skal vænnes til det nye miljø. Prøv at få så mange informationer fra det gamle sted som muligt, så overgangen bliver skånsom. Giv hestens krop tid til at restituere mellem træninger med ’active rest’, hvor musklerne bliver holdt i gang, men uden at hesten bliver øm = positiv formkurve med opbygning frem for nedbrydning, og husk at hesten også vil være mentalt træt pga. alle de nye ting, den skal forholde sig til. Hold øje med at hesten får sovet rigtigt, dvs. at den lægger sig helt ned. Hold antallet af forskellige ryttere nede, så hesten kun skal forholde sig til en eller max. to nye ryttere i starten. Hvis I allerede bruger behandler til jeres heste, så få jeres behandler til at tjekke hesten igennem allerede i starten, så I kan snakke om hestens fysiske styrker og svagheder, inden I går rigtig i gang med træningen, så træningen kan blive målrettet.

Risiko 2: Tilbage i arbejde efter skade

Hvorfor er nogle heste hele tiden ude med forskellige skader? Der er sikkert nogle ’mandagsmodeller’ hos hestene, og der er mange forhold omkring vores træning af hestene, der kan forbedres, men der er også en negativ spiral som starter, når hesten bliver skadet første gang. Det kommer selvfølgelig an på, hvad skaden er, men en hest der står stille bliver svagere, og hvis ikke genoptræningen foretages med stor opmærksomhed på at gendanne den tidligere styrke, smidighed, balance og proprioception, så er hesten mere sårbar efter skaden end før skaden. Desuden kan der være dannet arvæv, som er stivere, svagere og mindre funktionelt end normalt væv, og som derfor har større risiko for at blive skadet igen. Jo flere gange en skade ’springer op’, jo mere arvæv bliver der dannet og jo mere sårbar bliver hesten for nye skader. Skader ’springer op’, når hesten f.eks. bliver lukket på fold for tidligt! En hest der står stille er også ofte mere trist, og vi ved fra studier i mennesker, at det er dårligt for heling. Heste er kodet til at opfange stemninger omkring dem, da det er vigtigt for at overleve på savannen, og hvis ejeren er trist og bekymret, så vil hesten også blive mere trist eller stresset.

 

Løsning:
Følg genoptræningsplanen! og hav en løbende kontakt med din dyrlæge/dyrlægebehandler, så I hele tiden får tilpasset planen til den situation, du står i. Hvis dyrlægen har sagt gåture i skoven, men hesten er ved at slå dig ihjel, så lad være med enten: 1 – at droppe gåturene, 2 – stædigt holde fast og have en hest der hopper rundt som en kænguru og bryder skaden op, 3 – give op og lukke hesten på fold, men snak i stedet for med din dyrlæge om en alternativ plan. Hold din hests krop ved lige med smidigheds- og core-øvelser, mens den står stille. Det holder hesten glad både fysisk og mentalt. Inden I er tilbage i fuld ridning, så overvej hvorfor hesten blev skadet i første omgang, og om der er nogle ting der skal ændres, så du forebygger gentagelser.

Der er flere ting, som gør livet farligt som hest, men 2 må være nok for nu, så vi ikke bliver alt for bekymrede …