Berider Sille Hastrup: Vi skal turde kræve mere af vores rideskoler

 

Sidste fredag bragte vi en artikel med Bjarne Nielsen og Hans Christian Matthiesen, der italesatte at en del seneskader kan skyldes et uhensigtsmæssigt træningsmønster af hesten, og at et godt samarbejde mellem hest og rytter i langt højere grad bør præge vores opfattelse af god ridning.

 

Læs artiklen her: Alt for mange seneskader skyldes uhensigtsmæssig ridning

 

Den store interessefor artiklen har været overvældende. Ikke blot i Danmark. Også vores svenske og norske ryttervenner har ivrigt læst og delt Bjarne og Hans Christians vise ord.

Måske fordi artiklen griber fat i en vigtig og meget aktuel problemstilling i vores sport.

 

Som opfølgning på artiklen har vi derfor valgt, at bringe en serie artikler der netop omhandler passionerede mennesker og klubber, der tør gå andre veje og tænke ud af boksen, med det formål at sætte fokus på et godt samarbejde mellem hest og rytter. Formålet er helt simpelt; Hvis vi skal forebygge en del af de skader der opstår som følge af uhensigtmæssig slid på hesten, bliver vi nødt til at flytte vores fokus fra resultaterne, og se på alle de andre positive oplevelser vi får via vores sammenvær med hestene.

 

 

_____

 

Berider Sille Hastrup: Vi skal turde kræve mere af vores elevskoler

Af Helle Kristensen // Foto: Clausardal.com

 

Ridesporten har ændret sig gennem de seneste år – og alt for ofte bliver fokus lagt på de resultater vi skaber via vores ridning, frem for de personlige kompetencer man kan opnå ved at omgive sig med heste. Hvis den tendens skal ændres, kræver det at vores fokus i ridesporten ændres og at eleverne allerede i elevskolen lærer at det vigtigste grundlag for at blive en dygtig rytter, er at man er dygtig til at omgåes heste og samarbejde med hestene. Både fra ryggen af hesten, men også fra jorden.

Med udgangspunkt i lige netop denne tankegang har berider Sille Hastrup sammen med Stevnstrup Rideskole og Camilla Lyngs udviklet et helt nyt setup, hvor elevskolen i højere grad kommer til at fokusere på samarbejdet mellem hest og rytter, frem for de ridemæssige resultater. Ønsket med dette tiltag er, at rytterne i elevskolen tilegner sig mere viden omkring hesten og dermed får bedre forudsætninger for at arbejde med hesten på et sundt grundlag.

 

Værdien af ridning kan ikke gøres op I resultater

”Helt grundlæggende mener jeg ikke at vi må glemme at lægge vægt på de menneskelige kompetencer som arbejdet med hestene giver os. Ansvarsfølelse, evnen til at samarbejde, øget selvværd og lederskab er kompetencer, vi tilegner os via sammenværet med heste, men som ikke nødvendigvis kræver, at vi har egen hest, starter stævner eller vinder rosetter.

Holdningen om at ridning kun giver værdi, hvis det er med stævnedeltagelse for øje er helt forkert og giver et forkert billede af, hvad ridning egentlig handler om. Og særligt i elevskolen.

Stævnedeltagelse kræver i de fleste tilfælde at eleven får sin egen hest, og det er langt fra alle der har råd til det.

At du ikke rider stævner er ikke ensbetydende med, at du ikke kan få noget godt ud af ridningen. Jeg mener at det er mindst lige så vigtigt at fastholde de mennesker i sporten, som kun ønsker at ride en gang i ugen, som det er at udvikle konkurrenceryttere.

Idag er der så mange andre steder hvor de unge mennesker skal præstere og skabe resultater – det behøver vi ikke overføre til rideskolen også. Istedet bør rideskolen være stedet hvor børn og unge slapper af og nyder sammenværet med hestene, uden at det skal munde ud i målbare resultater.”

 

Hermed mener Sille ikke at der i undervisningen ikke skal stilles krav til eleverne. Blot at de krav der stilles primært skal baseres på elevens grundlæggende kendskab til hesten som dyr, og ikke alene på elevens ridefærdigheder.

 

“Helt overordnet forholder det sig sådan, at mange børn og unge idag ikke har et grundlæggende kendskab til hesten som dyr i samme grad som tidligere.

Derfor er det nødvendigt, at vi som rideskole tilpasser os dette og formår at tilrettelægge rideundervisnigen således, at eleverne ikke blot undervises i ridning, men også i alt det der hører med til at omgåes heste.

Du bliver aldrig en dygtig rytter, hvis du ikke kan arbejde sammen med hesten. Og et godt samarbejde kræver, at du har forståelse for hesten og dens måde at agere på,” forklarer Sille.

Læs også: Rideundervisning handler ikke kun om den tid du sidder på hesten

 

Modulopdelt undervisning

Men hvordan sikrer man i praksis at eleverne tilegner sig disse færdigheder?!

Et vigtigt redskab for Sille i hendes arbejde med at sikre, at eleverne får den nødvendige viden omkring hesten i undervisningen, har været at sætte rideundervisningen i system, således at eleverne får den undervisning der matcher deres færdigheder. Et system hun i øvrigt selv har udviklet i samarbejde med Stevnstrup Rideklub og Camilla Lyngs.

Undervisningen på Stevnstrup Rideklub inddeles nu i moduler og rytternes mulighed for at rykke op på et mere øvet hold, kræver at rytteren har den viden der er defineret i de enkelte moduler. På hvert modul skal du have tilegnet dig evner i horsemanship såvel som ridning. Undervisning i staldarbejde, jordarbejde og hestens anatomi er er derfor også blevet en vigtig del af undervisningen.

Læringsmålet for de enkelte moduler læner sig op ad de færdigheder der tidligere var en del af ridemærkerne, og det er underviseren alene, der beslutter hvorvidt en rytter har opfyldt de læringsmål der indgår i de enkelte moduler.

Den nye tilgang til undervisningen har dog krævet at holdene sammensættes anderledes.

 

Begyndere undervises nu sammen to og to. Undervisningen struktureres således at eleven får 30 minutters undervisning om hesten i stalden og 30 minutters undervisning til hest.
Når rytteren er klar til at rykke op til næste modul udvides den tid rytteren bruger på ryggen af hesten.

 

Således kan en begynder og en øvet rytter altså ikke længere ride på samme hold. Heller ikke selvom der er tale om et søskendepar, hvor det logistikmæssigt vil være nemmest for forældrene.

 

Ryttere på modul 1 (begyndere) kan kun ride med andre ryttere på modul 1.

Ryttere på modul 2 og 3 kan ride sammen og ryttere på modul 4 og 5 kan ride sammen.
På denne måde sikres ikke alene rytterenes indlæring, men opdelingen betyder også, at man i langt højere grad kan tage højde for, at elevhestene rides varieret af ryttere med forskellige erfaringsniveau.

Noget der på sigt kan være medvirkende til at sikre god hestevelfærd for elevhestene.

 

Man kunne frygte at disse ændringer ville blive modtaget negativt af forældrene, men Sille fortæller at forældre og elever på Stevstrup rideklub har taget godt imod de nye tiltag.

 

Den gode ridetur er ikke en handelsvare

Med den nye modulopdelte undervisning er det nærliggende at tro, at det også på elevhestefronten har krævet nye investeringer, men truppen af elevheste på Stevnstrup Rideskole er stort set den samme som før ændringerne.

Og det er der en helt særlig grund til; Den gode ridetur skal du gøre dig fortjent til.

“I min tid som underviser har jeg indimellem mødt forældre med den holdning, at den elevpony, deres barn har redet på, ikke er ordentlig eller dygtig nok. Men i de situationer er det vigtigt at understrege, at heste er levende dyr, og hver enkelt hest er forskellig.

Selvom du som forælder gerne ser, at dit barn rider på en bestemt pony eller hest, så er det nu engang sådan, at man som rytter må få det bedste ud af det man har. Sådan er det for os alle. Og heldigvis er det også det man udvikler sig af. Min erfaring er, at de sværeste heste oftest er dem rytterne lærer mest af at ride på.

En rytter med egen hest kan heller ikke lige skifte deres hest ud, fordi den har en dårlig dag, eller den ikke giver en god ridetur.

De møder også begrænsninger i form af at økonomien måske har sat et loft for, hvor god en hest de har haft mulighed for at købe. Hvis man skal blive en dygtig rytter, kræver det at man arbejder for sagen og får det bedste ud af det man har. Og det er faktisk én af de vigtigste ting eleverne bør lære i elevskolen. Du bliver ikke automatisk en dygtig rytter af at ride på en god hest, og dine evner som rytter kan ikke udelukkende måles på, hvor hurtigt du kan komme ud og starte stævne.”

 

Sille tilføjer afslutningsvist:

-Efter min opfattelse er der ikke noget galt i, at man som rytter gerne vil ud at starte konkurrencer. Vi skal bare huske, at ridesport er meget mere end konkurrencer, og selvom du ikke har råd eller mulighed for at købe egen hest, kan man stadig få noget rigtigt godt ud af ridning. Jeg tror desuden, at en dybere forståelse for hesten som individ, vil højne hestevelfærden generelt, og jeg tror på, at mange ryttere vil komme bedre igennem et skadesforløb med deres heste, hvis deres primære fokus ikke er at se hesten som et redskab i konkurrenceregi, men som en samarbejdspartner der kan give dem gode oplevelser i hverdagen.

 

Du kan læse mere om Camilla og Lulu her

 

 

Eksempler på læringsmål i de enkelte moduler

Modul 1

Eleven skal kunne Strigle og rense hove og vide hvorfor det er vigtigt at strigle hesten, samt hvilke strigler der skal bruges til hvad. Eleven skal kunne sadle hesten korrekt op samt lægge trense på og justere stigbøjler så de passer.

Eleven skal kunne udføre letridning og nedsidning i trav og selv rette diagonalen i letridning, have kendskab til begreberne indvendig og udvendig side, styre hesten rundt i skridt og trav efter anviste punkter og kunne udføre slangegang, 20 m volte og parade.

 

Modul 2

Eleven skal lære om sår og pleje af rifter og skrammer. Eleven skal kunne skille et hovedtøj ad og samle det igen, være i stand til at muge en boks samt udpege forskellige områder på hesten såsom skulder, forknæ, hov, kryds og has.

I ridning skal eleven kunne ride 20 m volter i galop, udføre slangegang med 3 buer i trav, lave tilbagetrædning samt have forståelse for at hesten skal kunne runde sig til indvendig side i hjørner og volter.

 

Rytteren skal have opfyldt læringsmålene for modul 1 & 2 før rytteren kan begynde at springe.

 

Modul 3

Eleven skal kende til hestens instinkter og adfærd. Have viden omkring fodring samt kunne bedømme om hesten er i fornuftig huld. Ligeledes skal eleven have kendskab til hestehovens opbygning samt kunne se om en hest trænger til smed.

Under ridning skal eleven kunne arbejde med hesten i alle 3 gangarter, kunne udføre en schenkelvigning, have kontrol over sin opstilling og forstå at hesten skal søge frem og ned mod biddet.

Modul 4

I stalden skal rytteren være helt selvkørende under op og afsadling. Rytteren skal kunne gennemgå hesten, kunne se om hesten er sløj eller utilpas og kunne tage temperatur på hesten.
Rytteren skal have kendskab til hjælpemidler som eksempelvis indspænding og forstå hvordan og hvorfor de tages i brug.

Rytteren skal kunne ride på flere forskellige heste, momentvis ride hesten til biddet, ride 10 m volter i galop samt kunne ride overgange korrekt og have forståelse for hvornår en øvelse er samlende og hvornår den er løsgørende.

 

Modul 5

Rytteren skal kunne ride hestene så de går korrekt til biddet og arbejder bagfra ud i hånden. Rytteren skal have kendskab til traversader, kontragalop, chancementer og evt. kunne udføre dem.