Bliver du nogle gange i tvivl om, hvad reglerne er mht. behandling af din hest? Hvem må stille diagnoser, hvem må give den indsprøjtninger, hvorfor er det vigtigt at vide om hesten er udtaget fra konsum, osv.? Dyrlæge Mogens T. Christophersen har prøvet at samle de vigtigste informationer her. Der er link til relevante hjemmesider nederst. Hvem må behandle din hest? Hvordan og med hvad må du behandle din egen hest? Hvordan er reglerne hvis det er en anden persons
Denne artikel er udarbejdet i samarbejde med Everhorse.dk Et svensk pilotprojekt har gennem de sidste 18 måneder arbejdet på at udvikle et system der gør det muligt for praktiserende dyrlæger at gøre hestens journal tilgængelig et samlet databasesystem. I Danmark eksisterer ikke et lignende værktøj, men flere fagfolk påpeger at et sådan værktøj, kan være til fordel for både fagfolk og den helt almindelige rytter. Naveda, som den svenske database hedder, fungerer således at den kan samle journaldata ind fra de praktiserende dyrlæger,
[vc_row][vc_column][vc_column_text]Der kan være flere forskellige situationer i din hests liv, hvor du bliver tvunget til at overveje om tiden er inde til at sige farvel til din bedste ven. Det kan være, at du har en seniorhest, at din hest kommer alvorligt til skade, eller at din hest har et adfærdsproblem, som gør den uanvendelig til et bestemt formål. Hvornår kan vi ikke længere give hesten et godt hesteliv? Og hvordan vurderer vi det?[/vc_column_text][vc_empty_space height="12px"][vc_row_inner][vc_column_inner][vc_column_text]Af dyrlæge, Ph.D., Karina Charlotte Bech Gleerup Foto:
[vc_row][vc_column][vc_column_text]Af Charlotte Cook Illustrationer: Clausardal.com De udfordringer vi møder hos den islandske hest i henhold til holdbarhed og skader er ikke altid de samme, som dem man finder hos andre hesteracer. Den islandske hest udmærker sig bl.a. ved at have 1-2 ekstra gangarter og dermed et forandret bevægelsesmønster i tølt og pas, hvilket ikke ses hos varmblods rideheste. Derudover er den islandske hest mindre end varmblodshesten, har en kortere ryg, og samtidig bærer den som oftest en forholdsmæssig større vægt sammenlignet med
[vc_row][vc_column][vc_column_text] Få viden omkring genoptræningsforløbet samt hvordan du forebygger gaffelbåndskader [/vc_column_text][vc_empty_space][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Af Lise C. Berg, dyrlæge, ph.d. og Nicolai Jarløv, dyrlæge, ph.d Efter hesten har stået stille i det antal dage, som den behandlende dyrlæge har ordineret, skal den i gang med genoptræning. Behandling og genoptræning hænger tæt sammen i heste med sene- og ligamentskader, og det kan være svært at sige, hvornår behandlingen slutter og genoptræningen begynder. Hesten må stadig IKKE komme på fold, før dyrlægen har sagt, at det er ok –
[vc_row][vc_column][vc_column_text]Af Lise C. Berg, dyrlæge, ph.d. og Nicolai Jarløv, dyrlæge, ph.d Symptomer og diagnose Heste med proksimal gaffelbåndsskade (skader i den øverste del) bliver oftest præsenteret for dyrlægen med lavgradig halthed. Skaden kan både opstå på forben og bagben, men i vores sportsheste er det ofte i bagbenet. Inden hesten er blevet tydeligt halt kan den have haft præstationsnedsættelse over længere tid, hvor den har gået dårligere uden samme villighed, fremaddrift eller kontakt som normalt. Da skaden kan udvikle sig langsomt, kan
[vc_row][vc_column][vc_empty_space][vc_column_text] "Gaffelbånd – Anatomi og funktion" – baggrund, forebyggelse, diagnose, behandling og genoptræning" [/vc_column_text][vc_empty_space][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Af Lise C. Berg, dyrlæge, ph.d. og Nicolai Jarløv, dyrlæge, ph.d Gaffelbåndsskader er desværre noget, vi ser regelmæssigt i rideheste. Men hvad dækker det præcist over, hvorfor får hesten skader i gaffelbåndet, og hvorfor er der så store forskelle på prognosen for og behandlingen af forskellige heste med gaffelbåndsskader? Anatomi Gaffelbåndet er en senet struktur (ledbåndsstruktur) sammensat af senelignende væv og rester af muskelvæv. Det er placeret på bagsiden af piben mellem pibeknoglen
[vc_row][vc_column][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Af Lise C. Berg, dyrlæge, ph.d. og Nicolai Jarløv, dyrlæge, ph.d Når vi snakker om gaffelbåndsskader er det vigtigt at dele skaderne op efter, hvor de sidder, og hvordan de er opstået. Gaffelbåndet kan opdeles i tre dele: den øverste del (den proksimale del), den midterste del, og gaffelbåndsgrenene. Der er også en sidste del, kodesenebensligamenterne (beskrevet i tidligere afsnit), men de regnes som regel ikke som en del af gaffelbåndet, selvom de er en direkte forlængelse. Der er stor forskel på
Et foldophold er altid godt for din hest! Selv den mindste og mest mudrede fold kan tilbyde noget som din hest ikke får i stalden, nemlig frisk luft og en større bevægelsesfrihed. Når det så er sagt, så skal der ofte ikke så meget til, før et foldophold kan få langt større værdi for din hest, og det vil denne artikel handle om. Foldtid er en vigtig faktor i at forebygge skader og øge hestes holdbarhed, men også heste med
[vc_row][vc_column][vc_column_text]Fodring har stor betydning for, om en hest udvikler forfangenhed. Helt grundlæggende har alle heste et basalt behov for energi og forskellige næringsstoffer (f.eks. aminosyrer, mineraler og vitaminer) – også den forfangne hest. For at imødekomme disse behov må man vælge de rette fodermidler, og for at kunne gøre dette, skal man have forståelse for de forskellige fodermidlers indhold af energi og næringsstoffer. Tekst: Rasmus Bovbjerg Jensen Foto: Rasmus Bovbjerg Jensen & Clausardal.com [/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space][vc_column_text] Græs Et nyligt dansk studie viste, at indtaget af græs var en
