Det vi ved Arkiv - Uanvendelig eller Ridehest

apr 20 2023

Kolik hos heste – Værd at vide om de forskellige former for kolik

Kolik er en samlebetegnelse, som dækker over en lang række af sygdomme i bughulen. Årsagerne til kolik kan være rigtig mange. I denne artikel gennemgår vi sammen med dyrlæge og forsker Tina Pihl de mest hyppige former for kolik, samt sætter fokus på, hvad du kan gøre for at forebygge dem. Tekst: Shaila Ann Sigsgaard i samarbejde med Tina Pihl fra Universitetshospitalet for store husdyr i Taastrup. Billeder: Københavns Universitet samt private fotos. Ifølge flere nyere studier, blandt andet fra Universitetshospitalet, er det

LÆS MERE

in Artikler, Det vi ved

sep 09 2022

Hovbylder hos heste

Hovbylder er en særdeles hyppig årsag til akut og alvorlig halthed hos heste. På grund af de alvorlige differentialdiagnoser (f.eks. frakturer eller infektion i hovleddet) kan de være en diagnostisk udfordring for dyrlæger og beslagsmede. Litteraturen på området er begrænset, og behandlingen af hovbylder er derfor i højere grad baseret på erfaring end decideret forskning. Denne artikel tager afsæt i den eksisterende litteratur, men personlige erfaringer, særligt fra Universitetshospitalet for Store Husdyr i Taastrup og Landbohøjskolen på Frederiksberg, er ligeledes

LÆS MERE

in Artikler, Det vi ved

jan 08 2022

Værd at vide om PSSM

- Værd at vide om PSSM - og andre muskelsygdomme hos heste. Hesten står naglet til stedet, kampsveder, sitrer og er uvillig til at gå fremad. Hvis din første tanke er nyreslag, er du sandsynligvis på rette kurs. Der er imidlertid sket kæmpe fremskridt i forståelsen af hestens muskelsygdomme siden påskesyge og mandagssyge var referenceramme for en (arbejds-)hest i marken med nyreslag. Takket være verdens førende forsker i muskelsygdomme, canadiske Stephanie Valberg fra Michigan State University i USA, kan vi i

LÆS MERE

in Artikler, Det vi ved, Vidensbank

jul 01 2018

Hvem må hvad

Bliver du nogle gange i tvivl om, hvad reglerne er mht. behandling af din hest? Hvem må stille diagnoser, hvem må give den indsprøjtninger, hvorfor er det vigtigt at vide om hesten er udtaget fra konsum, osv.? Dyrlæge Mogens T. Christophersen har prøvet at samle de vigtigste informationer her. Der er link til relevante hjemmesider nederst. Hvem må behandle din hest? Hvordan og med hvad må du behandle din egen hest? Hvordan er reglerne hvis det er en anden persons

LÆS MERE

in Artikler, Det vi ved, Vidensbank

dec 30 2017

Diagnostisering og behandling af gaffelbåndsskade

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Af Lise C. Berg, dyrlæge, ph.d. og Nicolai Jarløv, dyrlæge, ph.d Symptomer og diagnose Heste med proksimal gaffelbåndsskade (skader i den øverste del) bliver oftest præsenteret for dyrlægen med lavgradig halthed. Skaden kan både opstå på forben og bagben, men i vores sportsheste er det ofte i bagbenet. Inden hesten er blevet tydeligt halt kan den have haft præstationsnedsættelse over længere tid, hvor den har gået dårligere uden samme villighed, fremaddrift eller kontakt som normalt. Da skaden kan udvikle sig langsomt, kan

LÆS MERE

in Artikler, Det vi ved, Gaffelbåndsskade, Seneskader, Vidensbank

dec 30 2017

Gaffelbånd – Anatomisk gennemgang af gaffelbåndet

[vc_row][vc_column][vc_empty_space][vc_column_text] "Gaffelbånd – Anatomi og funktion" – baggrund, forebyggelse, diagnose, behandling og genoptræning" [/vc_column_text][vc_empty_space][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Af Lise C. Berg, dyrlæge, ph.d. og Nicolai Jarløv, dyrlæge, ph.d Gaffelbåndsskader er desværre noget, vi ser regelmæssigt i rideheste. Men hvad dækker det præcist over, hvorfor får hesten skader i gaffelbåndet, og hvorfor er der så store forskelle på prognosen for og behandlingen af forskellige heste med gaffelbåndsskader? Anatomi Gaffelbåndet er en senet struktur (ledbåndsstruktur) sammensat af senelignende væv og rester af muskelvæv. Det er placeret på bagsiden af piben mellem pibeknoglen

LÆS MERE

in Artikler, Det vi ved, Gaffelbåndsskade, Seneskader, Vidensbank

dec 29 2017

Viden om gaffelbåndskader

[vc_row][vc_column][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Af Lise C. Berg, dyrlæge, ph.d. og Nicolai Jarløv, dyrlæge, ph.d Når vi snakker om gaffelbåndsskader er det vigtigt at dele skaderne op efter, hvor de sidder, og hvordan de er opstået. Gaffelbåndet kan opdeles i tre dele: den øverste del (den proksimale del), den midterste del, og gaffelbåndsgrenene. Der er også en sidste del, kodesenebensligamenterne (beskrevet i tidligere afsnit), men de regnes som regel ikke som en del af gaffelbåndet, selvom de er en direkte forlængelse. Der er stor forskel på

LÆS MERE

in Artikler, Det vi ved, Forebyg skader, Gaffelbåndsskade, Seneskader, Vidensbank