Blogindlæg: Som hesteejer indrømmer jeg gerne at jeg er lidt dum

En forskningsundersøgelse har vist at vi hestemennesker generelt er kendetegnet ved at overvurdere vores egen viden.

Eller sagt på godt jysk – vi tror at vi ved mere, end vi gør! 

Jeg skal gerne være den første til at modsige denne undersøgelse.

Jeg indrømmer nemlig glad og gerne, at når det handler om heste, er jeg en lille smule dum. 

 

Jeg ved ikke en pind om den rigtige benstilling, om hovens opbygning, om halthedsdiagnosticering, eller hvorvidt min hest har brug for det ene eller det andet kosttilskud. Og det på trods af, at jeg stort set har redet hele mit liv. Ville jeg have gavn af at vide det?! Ja helt sikkert! Ville jeg blive en bedre rytter af at vide mere om min hest?! Formegentlig ja! 

Men mens jeg ikke ved så meget om hestens anatomi, så ved jeg til gengæld rigtigt meget om måden vi tilegner os information på i dagens Danmark. Og særligt i hestesporten. 

En viden der er resultatet af, at jeg i efterhånden 8 år, har arbejdet med brugeradfærdsanalyse og kortlægning af digital adfærd.

Og lad mig starte med at sige, at min egen tilgang til at tilegne mig information på, er meget lig størstedelen af de danske ryttere.

 

LÆS OGSÅ: RESULTAT AF RYTTERUNDERSØGELSE 2017

 

Mine primære valg, i jagten på mere viden om de skønne firbenede venner, er mit netværk og ikke mindst internettet. 

Følgende udfordringer gør dog min jagt på viden temmelig problematisk: 

Når det handler om mit netværk har jeg ikke super mange faglige profiler, jeg lige kan ringe op og stille “dagens spørgsmål”.

Selvom jeg har en fantastisk smed og en mindst lige så fantastisk dyrlæge, som jeg oftest bombarderer med spørgsmål, når jeg ser dem, så er det sgu sjældent, jeg lige ringer til dem for at få svar på de spørgsmål, der ofte dukker op i hverdagen. Jeg ville nok føle mig lidt fjollet. Så hvad gør jeg istedet??? 

Jeg taler med mine staldkammerater og de hestemennesker jeg omgåes i dagligdagen, eller melder mig ind i diverse facebookgrupper, hvor jeg kan sparre lidt med andre ryttere. 

 

Det er så her den forskningsundersøgelse, jeg nævnte i begyndelsen, bliver lidt et problem….
For ifølge den, er vi ryttere altså ikke særligt ærlige over for os selv, når det handler om indsigt i egen viden omkring hesten – eller mangel på samme. 

Det betyder at vi måske til tider kommer til at udtale os, og ikke mindst rådgive andre, om noget vi ikke har forstand på. Og særligt når det handler om behandling, diagnosticering og træning af heste, kan fejlrådgivning få alvorlige følger.

 

Men som nævnt tidligere, er der flere måder jeg opsøger viden på. 

Og særligt når det gælder spørgsmål jeg overhovedet ikke ved noget om, henter jeg stort set altid viden fra Google. 

Google er fantastisk!!! Søg og du skal finde…. Eneste problem er blot, at der dukker RIGTIGT meget information op, men kun en brøkdel er baseret på faglig viden. Langt størstedelen af den viden der dukker frem er istedet baseret på ryttere, der på baggrund af deres egne erfaringer udtaler sig om forskellige problemstillinger. 

Og lige netop denne adfærd; at søge viden via nettet, er grunden til at vi har stiftet Uanvendelig.dk.

 

I Danmark har vi lige nu en udfordring når det kommer til rytternes muligheder for at tilegne sig faglig viden. 

 

Langt de fleste gennemarbejdede artikler bliver bragt i de trykte blade, men spørger du rytterne om hvor de tilegner sig viden, er det via nettet. Det betyder i praksis, at alt den faglige viden, vi som ryttere kunne have gavn af at læse, ikke er til rådighed medmindre du er indehaver af et specifikt nummer af et bestemt blad…. Det blad kan du, hvis du er heldig tilkøbe adgang til, men faktum er, at det er de færreste der vil vælge denne løsning. Istedet vil de søge videre på det store vide net, indtil de finder viden om det emne de har søgt på. 

Og her ender manges søgninger ofte på blogindlæg eller på hestenettet. 

 

Der kan findes utallige skriv om de fleste emner mellem himmel og jord, med mere eller mindre fagligt indhold, der langt henad vejen ikke gør mig særligt meget klogere. 

Ikke sjældent er disse indlæg skrevet af personer, der ikke har den nødvendige faglige uddannelse for at udtale sig om et givent emne. Og ofte har de fleste blogindlæg også agenda, i form af at mange bloggere arbejder sammen med sponsorere. 

 

Jeg siger ikke at blogindlæg er dårlige – tværtimod. 

Faktisk kan blogindlæg være med til at motivere og belyse vigtige problemstillinger.

Men hvis vi udelukkende baserer vores viden på blogindlæg, skrevet af personer uden den nødvendige faglige baggrund for at udtale sig om et givent emne, så risikerer vi at vores heste i sidste ende kommer til at lide under det.

Det vi mangler i denne “videns-ligning”, er en vidensbank, der på bedste Netflix-manér er gearet til at give os, den information vi har brug for – når vi har brug for den. 

Og lige netop dette er de tanker der ligger til grund for Uanvendelig. 

 

Vi kommer ikke udenom at gode faglige artikler tager lang tid at producere og kræver et samarbejde med dygtige og kompetente fagfolk, men i sidste ende kan disse artikler være med til at gøre os ryttere klogere på alt det vi ikke ved, og dermed også sikre bedre hestevelfærd.
Men hvad gør så Uanvendelig anderledes end så mange andre sider?
Uanvendelig er PT finansieret af fondsmidler – Så vi skal ikke tjene penge på reklamer eller sponsorater.
Vores artikler er baseret på faglig viden og skrevet af aflønnede skribenter. Vi har en bestyrelse med indgående viden omkring træning, behandling og genoptræning af heste. Og sidst men ikke mindst er der INGEN der kan drage økonomisk fordel af projektet. Forstået på den måde at ALLE midler der stilles til rådighed skal anvendes til projektets definerede formål nemlig;

Projektet Uanvendelig.dk er et non-profit projekt, der har til formål at nedbringe antallet af heste, der hvert år aflives som følge af skader.

De penge der indsamles til projektet bruges på vidensdeling der har til formål at højne hesteejernes kendskab til forebyggelse af skader via korrekt træning, management og behandling af den skadede hest, samt bringe større fokus på korrekt genoptræning af heste der har pådraget sig en skade.

Et formål jeg tror på, vil være både indsatsen og omkostningen værd.

// Helle