I forrige blogindlæg "Dit team er nøglen til en vellykket genoptræning" bliver det præcisiseret og skitseret hvordan og hvem et godt team i genoptræningsfasen kan bestå af. Jeg er rørende enig!! Mit team er i skadespausen også helt uundværlig for mig. Vi har alle vores kompetencer, og vi kan ikke alt. Derfor er det vigtig at alliere sig med folk, som hver især kan bidrage med noget unikt, så vi i samlet flok kan løfte den tidskrævende og tunge opgave det
[vc_row][vc_column][vc_column_text]Det er faktisk ret så simpelt. Når din hest kommer til skade, følger et genoptræningsforløb. Og for at dette genoptræningsforløb kan lykkedes, er det vigtigt, at du har et team omkring din hest og dig selv, som du kan stole på. _______ Af Helle Kristesen & Lise Charlotte Berg De fleste ryttere, der har haft en skadet hest, kan nikke genkendende til den frustration, der ofte er forbundet med at skulle genoptræne en hest, der har stået med en alvorlig skade. For genoptræning
Bjarne Nielsen er en mand med mange meninger og holdninger. Meninger og holdninger der bygger på over 40 års erfaring med træning af heste. Han er kendt for sit store engagement i DV-avlen, såvel som hans evne til at formidle ridningens svære kunst i et sprog som alle kan forstå. Af Helle Kristensen & Bjarne Nielsen Foto: Clausardal.com Bjarne Nielsen er en mand med mange meninger og holdninger. Meninger og holdninger der bygger på over 40 års erfaring med træning af heste. Han er
[vc_row][vc_column][vc_column_text]Af Charlotte Cook Illustrationer: Clausardal.com De udfordringer vi møder hos den islandske hest i henhold til holdbarhed og skader er ikke altid de samme, som dem man finder hos andre hesteracer. Den islandske hest udmærker sig bl.a. ved at have 1-2 ekstra gangarter og dermed et forandret bevægelsesmønster i tølt og pas, hvilket ikke ses hos varmblods rideheste. Derudover er den islandske hest mindre end varmblodshesten, har en kortere ryg, og samtidig bærer den som oftest en forholdsmæssig større vægt sammenlignet med
Den store dag SÅ blev det endelig d. 2/1, og dermed blev det dagen hvor Lulu skulle tjekkes :) Dagen før blev hun vasket, soigneret og poleret op, så hvis man så bort fra den efterhånden ret muskelfattige krop, så skulle man tro at vi var på vej i byen. Hvilket vi jo også på en måde var. Jeg havde nærmest hængt trensen og sadlen frem, så meget håbede jeg på, at jeg snart skulle have min første ridetur! Dog var jeg
[vc_row][vc_column][vc_column_text] Få viden omkring genoptræningsforløbet samt hvordan du forebygger gaffelbåndskader [/vc_column_text][vc_empty_space][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Af Lise C. Berg, dyrlæge, ph.d. og Nicolai Jarløv, dyrlæge, ph.d Efter hesten har stået stille i det antal dage, som den behandlende dyrlæge har ordineret, skal den i gang med genoptræning. Behandling og genoptræning hænger tæt sammen i heste med sene- og ligamentskader, og det kan være svært at sige, hvornår behandlingen slutter og genoptræningen begynder. Hesten må stadig IKKE komme på fold, før dyrlægen har sagt, at det er ok –
[vc_row][vc_column][vc_column_text]Af Lise C. Berg, dyrlæge, ph.d. og Nicolai Jarløv, dyrlæge, ph.d Symptomer og diagnose Heste med proksimal gaffelbåndsskade (skader i den øverste del) bliver oftest præsenteret for dyrlægen med lavgradig halthed. Skaden kan både opstå på forben og bagben, men i vores sportsheste er det ofte i bagbenet. Inden hesten er blevet tydeligt halt kan den have haft præstationsnedsættelse over længere tid, hvor den har gået dårligere uden samme villighed, fremaddrift eller kontakt som normalt. Da skaden kan udvikle sig langsomt, kan
[vc_row][vc_column][vc_empty_space][vc_column_text] "Gaffelbånd – Anatomi og funktion" – baggrund, forebyggelse, diagnose, behandling og genoptræning" [/vc_column_text][vc_empty_space][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Af Lise C. Berg, dyrlæge, ph.d. og Nicolai Jarløv, dyrlæge, ph.d Gaffelbåndsskader er desværre noget, vi ser regelmæssigt i rideheste. Men hvad dækker det præcist over, hvorfor får hesten skader i gaffelbåndet, og hvorfor er der så store forskelle på prognosen for og behandlingen af forskellige heste med gaffelbåndsskader? Anatomi Gaffelbåndet er en senet struktur (ledbåndsstruktur) sammensat af senelignende væv og rester af muskelvæv. Det er placeret på bagsiden af piben mellem pibeknoglen
[vc_row][vc_column][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]Af Lise C. Berg, dyrlæge, ph.d. og Nicolai Jarløv, dyrlæge, ph.d Når vi snakker om gaffelbåndsskader er det vigtigt at dele skaderne op efter, hvor de sidder, og hvordan de er opstået. Gaffelbåndet kan opdeles i tre dele: den øverste del (den proksimale del), den midterste del, og gaffelbåndsgrenene. Der er også en sidste del, kodesenebensligamenterne (beskrevet i tidligere afsnit), men de regnes som regel ikke som en del af gaffelbåndet, selvom de er en direkte forlængelse. Der er stor forskel på
Af Helle Kristensen og Ghita Zanger Madsen - Foto Claus Ardal.com Med en mission om at nedbringe antallet af heste, der hvert år aflives som følge af skade, vil mange nok have den opfattelse, at vi med projektet Uanvendelig.dk er fortalere for, at heste ikke aflives efter de er erklæret uanvendelige. Men dette er langt fra tilfældet. Faktisk bør denne artikel tjene som en hyldest til de ryttere, der har modet til at sige farvel efter et langt sygdomsforløb. For det ER svært
