Engang imellem kan det være nødvendigt at bedøve heste. Enten i forbindelse med dyrlægebesøg, smed, eller i situationer hvor hesten reagerer uhensigtsmæssigt, og derfor udsætter sig selv og sine omgivelser for fare. Men hvilke regler gælder på dette område? Findes der alternativer til bedøvelse? Og hvad skal du forholde dig til, hvis din hest er blevet bedøvet.
Tekst: Helle Kristensen i samarbejde med Frederik Nielsen fra Højgaard Hesteklinik og Lise Charlotte Berg.
De fleste heste har under et dyrlægebesøg prøvet at blive bedøvet. Oftest fordi undersøgelsen af hesten kræver at hesten står helt stille, det kan være i forbindelse med røntgen eller scanning.
I særlige tilfælde kan dyrlægen også vælge at bedøve en hest, fordi hesten reagerer så voldsomt under den almene undersøgelse, at den udsætter dyrlægen for fare.
Fælles for disse situationer er, at dyrlægen er til stede og kan rådgive dig om, hvordan du bedst forholder dig til den bedøvede hest.
Men i sjældne tilfælde kan det blive nødvendigt at bedøve heste uden for dyrlægens praksis. Enten fordi hesten præsenteres for en situation, hvor man ved at hesten kan blive meget bange, og derfor kan være til fare for sig selv eller andre, eller at man er nødt til at udføre en handling på hesten, som den er meget utryg ved – eksempelvis en klipning.
I disse situationer vil dyrlægen ofte forlade stalden, før effekten af bedøvelsen er ophørt, og det er derfor vigtigt at vide, hvordan du forholder dig til en hest der er påvirket af bedøvelse.
Uanset hvilken årsag der ligger til grund for at en hest bedøves, er det vigtigt at du er opmærksom på følgende:
1: Hestens advarselsadfærd forsvinder
Bedøvede heste kan også sparke. Dette er måske det allervigtigste at huske, når du håndterer en hest der er bedøvet.
En hest sparker sjældent ud af det blå. Under normale forhold vil en hest advare gentagne gange, før den sparker, men når hesten er bedøvet, forsvinder dens advarselsadfærd, og hesten kan derfor finde på at sparke uden at have vist truende adfærd. Det er derfor vigtigt, at du er særligt forsigtig, når du omgås en hest der er bedøvet.
2: Fjern alt foder fra hesten
Heste der er påvirket af bedøvelse eller et beroligende præparat bør ikke have adgang til stråfoder og kraftfoder, før hesten igen virker frisk og klar. Dette skyldes at hesten der er påvirket, har en forhøjet risiko for at få spiserørsforstoppelse, da den påvirkede hest ofte ikke vil få tygget sit foder så grundigt som normalt.
3:Vand
Heste der har været udsat for bedøvelse eller er påvirket af beroligende medicin skal have adgang til vand, og gerne i en spand, da dette er nemmere for hesten at drikke.
4:Hesten sveder/koldsveder
Det er normalt at kropstemperaturen på en hest ændrer sig når den er bedøvet. Nogle heste sveder mere end normalt, og er dette tilfældet, bør du fjerne eventuelle dækkener. Omvendt kan andre heste reagere ved at kropstemperaturen falder, og her kan det være en idé at give hesten et tyndt tæppe på.
5:Transport i påvirket tilstand
Som udgangspunkt bør en hest, der er bedøvet eller har fået tildelt beroligende medicin, ikke transporteres. Medmindre formålet med at give hesten et beroligende middel er, at hesten ellers ikke kan transporteres på et sikkert grundlag. Derfor er det også vigtigt at dyrlægen kender den specifikke problemstilling der ligger til grund for at hesten skal bedøves.
Når dyrlægen er sat grundigt ind i problemstillingen, kan han/hun nemlig bedre vælge det præparat der er bedst egnet til den aktuelle problemstilling.
Er det et tilbagevendende problem, at hesten ikke vil transporteres bør det ikke løses med beroligende medicin, men man bør istedet finde årsagen til problemet og træne sig ud af det.
I forbindelse med smed kan der være flere årsager til at hesten reagerer uhensigtsmæssigt, og det er vigtigt at vide, hvorfor hesten reagerer som den gør. Nogle heste er ganske enkelt utrygge når smeden arbejder, mens andre heste kan have fysiologiske problemer, der kræver at hesten er bedøvet. Ét af de bedst kendte eksempler på dette er staldkrampe.
Staldkrampe betegnes som en neurologisk lidelse, og den gængse opfattelse er derfor også, at hesten ikke oplever smerte i forbindelse med staldkrampe.
Et studie fra 2008 indikerer dog, at heste med staldkrampe ikke blot er generet af muskelspasmer, men også udviser tegn på smerte (painface) i forbindelse med krampen.
(C. Hahn, “Miscellaneous Movement Disorders,”in Equine Neurology, 1 ed. edited by M. Furr and S. Reed (Blackwell Publishing, Iowa, USA, 2008), pp.365-372.)
Når dyrlægen skal bedøve en hest til smed, så gives der ofte det, der betegnes som en ”smedecocktail”.
Her blandes et beroligende middel med et smertestillende præparat, hvilket sikrer, at hesten ikke blot er rolig, men heller ikke føler smerte.
Har hesten tidligere oplevet et smerteudløst traume i forbindelse med skoning eller beskæring, kan dette udløse angst hos hesten. Angsten er ikke nødvendigvis forbundet med smerte. Det samme gør sig gældende, ved heste der reagerer uhensigtsmæssigt i forbindelse med varmsko.
Find den rigtige dosis til hver enkelt hest
Mange dyrlæger har et fast samarbejde med en smed, hvor smeden kommer ud på dyrlægens klinik og skoer hesten.
Denne løsning er oftest nemmere, end at arrangere at både smed og dyrlæge skal være i stalden på samme tid.
Benytter du en dyrlæge, der ikke har kendskab til hesten eller dens udfordringer, opfordrer Lise Charlotte Berg til, at dyrlægen bliver i stalden, imens smeden arbejder, de første par gange hesten skoes. Hermed bliver det muligt at finde den optimale dosis til den enkelte hest.
”Særligt i forbindelse med smed, er det vigtigt, at hesten er i stand til at bære sig selv så meget som overhovedet muligt, således at smeden ikke skal bære hestens vægt, imens han arbejder. Derfor er målet med en bedøvelse til smed, at ramme netop det niveau, hvor smeden kan udføre sit arbejde uden problemer, men hvor hesten stadig har god balance og bærer sin egen kropsvægt. Det kan tage flere forsøg før dyrlægen finder den optimale blanding til den enkelte hest, og derfor kan det også være en god idé at dyrlægen er til stede under hele smedeforløbet, de første gange en hest bedøves til smed.”
Når hesten er blevet skoet, er det vigtigt, at du tager samme forholdsregler som beskrevet ovenfor.
Fjern alt hø fra boksen, tilbyd hesten vand fra en spand og vent evt. med at læsse og køre med hesten, før virkningen fra bedøvelsen er ophørt.
Tager det lang tid før hesten kommer til sig selv igen, kan du med fordel trække den en tur. Det kan medvirke til, at hesten hurtigere kommer til sig selv igen.
Modsat hvad mange ryttere tror, så er det ikke tilladt at tildele en hest bedøvelse i form af oralpasta, medmindre der er tale om en hest i genoptræning.
Årsagen til, at man helt undtagelsesvis har mulighed for at tildele bedøvelse via oralpasta i genoptræningsforløb, er at sikre, at rytter såvel som hest har de bedste forudsætninger for en vellykket genoptræning.
Der findes desuden en række kosttilskud, der kan hjælpe sensible heste, og måske kan det rigtige kosttilskud sikre, at din hest kan affinde sig med en situation, hvor den ellers normalt vil reagere uhensigtsmæssigt.
Du kan læse en artikel om brug af bedøvelse og kosttilskud i forbindelse genoptræning her.