Hos heste er mavesår desværre en hyppig diagnose – lidelsen kan opstå på baggrund af mange faktorer som forkert fodring, foldtider og uro i stalden. Uanset årsag er mavesår hos hesten en uvelkommen gæst, men man kan nedbringe risikoen for mavesår med det rette management, der er tilpasset hesten.
Tekst: Louise Wium Gotthardt
Billeder: Privat & Københavns Universitet for store husdyr
Sanni Hansen arbejder som både dyrlæge, forsker og underviser på Universitetshospitalet for Store Husdyr. Hun forsker blandt andet i, hvordan man via molekyler i hestens spyt kan diagnosticere og monitorere heste med mavesår. Dermed kan man måske i fremtiden konstatere, om lidelsen er kureret uden at skulle benytte sig af det mere invasive diagnostiske redskab gastroskopi, hvor man fører en kikkert ned i hestens mavesæk.
På sigt er målet selvfølgelig, at mavesår kan diagnosticeres helt uden brug af gastroskopi, men indtil videre har forskningen primært fokuseret på, hvordan man ved hjælp af spytprøver kan fastslå, at hesten er kureret for mavesår.
For rigtig mange heste lider desværre af mavesår, og alle, der har haft en hest med mavesår, ved, hvor meget lidelsen kan forværre hestens liv. Men hvordan opstår lidelsen, og hvad kan man gøre for at undgå det? Det vil denne artikel give et bud på med kyndig vejledning fra Sanni Hansen.
At diagnostisere en hest med mavesår kan være en omstændig affære, men det er nødvendigt for at hesten kan modtage den rette behandling.
Hyppigheden af mavesår i hestepopulationer har været undersøgt i mange forskellige studier, og prævalensen spænder bredt. Mavesår i mavens hvide del har en prævalens på mellem 10-100%, mens mavesår i mavens røde del har prævalens mellem 30-70%. Heste producerer kontinuerligt mavesyre og er derfor disponibel for mavesår, da for meget mavesyre netop er med til at skabe den inflammationstilstand i mavesækken, der bliver til mavesår. Men mavesyren er nødvendig for hesten, da den er med til at nedbryde det foder, hesten spiser. Samtidig med det er hestens spyt med til at neutraliserer mavesyre, hvorfor mavesår eksempelvis hyppigt opstår hos heste, der skal slanke sig og derfor får mindre at spise end normalt. Hesten producerer spyt, når den tygger, og får den for lidt at spise, producerer den simpelthen for lidt spyt til at kunne holde pH-værdien i mavesækken oppe.
Sanni Hansen
Uddannet dyrlæge, Ph.D. og diplomat i intern medicin hest fra Københavns Universitet
Arbejder som lektor på Universitetshospitalet for Store Husdyr i Tåstrup, hvor hun halvdelen af tiden underviser dyrlægestuderende og behandler indlagte heste på hospitalet. Den anden halvdel af arbejdstiden bruges som forsker, hvor hun særligt har forsket i astma hos heste, men også forsker i mavesår hos heste.
For helt at forstå hvordan hesten får mavesår – og forstå forskellen på typer af mavesår hos hesten, skal vi også kigge på hestens mavesæk, som består af to forskellige maveregioner.
“Hestens mavesæk er delt op i to dele – den hvide og den røde del. Den hvide del er den øvre del af hestens mave, som er den non-glandulære del, og udgør ca. én tredjedel af hestens mave. Den røde del udgør så to tredjedele og betegnes som den glandulære del. Forskellen på de to regioner i hestens mavesæk er, at den non-glandulære del – den hvide eller øvre del – ikke består af syreproducerende kirtler, modsat den røde og nedre del, der altså indeholder producerende kirtelceller,” forklarer Sanni Hansen. Der er derfor også forskel på, hvad der udløser mavesår hos hesten. For det er forskellige faktorer, der kan være skyld i lidelsen, alt efter om mavesår er lokaliseret enten i den hvide eller røde del af maven.
Mavesår i den hvide del er typisk foderbetinget, og det skyldes den måde, den hvide del er formet på. Under optimale betingelser er der et et flydelag bestående af foderpartikler, der beskytter den non-glandulære del af mavesækken mod mavesyren. Flydelaget hindrer, at mavesyren skvulper op på den non-glandulære del og forårsager mavesår. Derfor er det for eksempel en rigtig god idé ikke at træne hesten på tom mave, men at fodre hesten med en smule grovfoder, inden man træner den.
“En anden dansker, som også har forsket meget i mavesår hos heste, er Nanna Luthersson, og hun har for nylig udgivet en artikel om en stor gruppe islandske heste. Dette studie undersøgte hestene, lige efter de var taget på stald i efteråret og fandt, at en høj andel af hestene havde mavesår. Herefter blev de opstaldet og fodret med grovfoder tre til fire gange om dagen, inden en ny undersøgelse fandt sted, der viste, at mange af hestene havde mindre mavesår end under forhold sammenlignelige med løsdrift. En lidt grov konklusion er, at det kan være bedre, at hesten står mere inde og får godt med grovfoder end i løsdrift – især i efteråret og vinteren, hvor der måske ikke er så meget græs,” fortæller Sanni Hansen.
Har hesten derimod mavesår i den røde del, viser forskning, at lidelsen typisk er stressbetinget. Den røde del af hestens mave er der, hvor mavesækken munder ud i tolvfingertarmen, og det er også i denne del af maven, at mavesårene oftest er mest svær at behandle.
“Det er relativt nyt indenfor forskningen i mavesår, at vi skelner mellem mavesår i den hvide og røde del. Men for den røde del tyder forskningen på, at mavesår i den del af mavesækken er stressrelateret, og ligesom ved mennesker er stress hos heste jo helt individuelt. Men studier viser eksempelvis, at jo flere mennesker, der håndterer hesten, jo større er risikoen for, at den udvikler mavesår. Så hvis man eksempelvis har sin hest stående i en stor stald, kan dette være en risikofaktor for udvikling af mavesår i den røde del.
Andre studier viser, at hvis man træner sin hest mere end fem dage om ugen, så er risikoen for mavesår også øget. Og det handlede ikke om, hvor lang tid man trænede hesten eller hvor hårdt. Det er simpelthen antallet af dage, man håndterer og træner hesten, der udgør en øget risikofaktor for mavesår.
“Management af hesten har altså en rigtig stor betydning for, om hesten udvikler mavesår, men det er desværre ikke så sort-hvidt, som det lyder. Så man kan godt gå og tro, at man kan gøre rigtig mange ting for at undgå mavesår, og alligevel kan det vise sig, at det ikke gør nogen forskel. Det kan jo være rigtig svært at undgå, at mange forskellige mennesker håndterer ens hest, hvis man står et stort sted.”
I den røde del af maven ser man også forekomsten af mavesår, der stammer fra smertestillende medicin som eksempelvis metacam eller finadyne, som de fleste hesteejere nok kender. Men selvom smertestillende medicin kan udløse mavesår, skal der dog ofte en væsentlig højere dosis end den normale til, før det bliver et problem.
“De fleste studier viser, at man skal op i en højere dosis og give medicinen længere end de normale tre til fem dage. Der skal mere til, før de udvikler mavesår af medicinen.”
Har man eksempelvis en hest med slidgigt eller andre kroniske lidelser, som gør, at hesten har behov for at være smertedækket i længere perioder, skal man være obs på mavesår.
Og hvilke symptomer er det så, man skal være opmærksom på – hvordan opdager man, at ens hest har mavesår?“
Heste med mavesår kan udvise enormt mange forskellige kliniske tegn, de hyppigste er ændring i adfærd, typisk at hesten er sur, når man spænder gjorden, men hesten kan sagtens have rigtig alvorlige mavesår uden at udvise symptomer overhovedet,” siger Sanni Hansen.
“En stor del af heste med mavesår får kolik, altså bugsmerter, og som bliver behandlet for kolik først, og så finder man ud af efter nogle gange, at det skyldes mavesår. En hel del heste vil, før de får kolik have ændret adfærd, og det kan være alt fra, at de er sure, når man spænder gjorden eller lægger schenklerne til dem under ridning. Det kan også være, at hesten bliver ved med at stille sig, som om den skal tisse under ridningen uden at den gør det. Her kan man godt få den tanke, at der er tale om et urinvejsproblem, men i virkeligheden kan det være mavesår. Så der er rigtig mange adfærdsændringer, hvor man bør tænke på, at det kan skyldes mavesår,” siger Sanni Hansen.
Glandulære sår: Billederne her er taget i forbindelse med en gastroskopi, og viser pylorus, der hvor maven munder ud i tolvfingertarmen. Der ses varierende grader af mavesår hvilket ses som forandringer af slimhindens lyserøde farve. Det kan være alt fra rødmen, til blødende sår.
Non-glandulære sår: Billedet viser mavesår i mavesækkens non-glandulære / hvide del. Mavesårene ligger oftest på overgangen mellem den glandulære og non-glandulære del, og dette billede viser sår med dels blødning dels hyperkeratose af den non-glandulære del.
Som sagt er det dog ikke sikkert, at hesten har nogen af symptomerne, eller den kan have symptomer, men de skyldes en anden årsag. Mavesår kan altså være en rigtig svær diagnose at stille ved at kigge på hestens adfærd alene. Derfor skal man altid have i baghovedet, at det kan skyldes mavesår, hvis man har en hest, der ikke præsterer eller opfører sig, som den plejer.
“Som dyrlæge skal man faktisk bare have det på sin differentialdiagnoseliste hele tiden. Og det er også grunden til, at vi laver gastroskopier for at fastslå, om der er tale om mavesår, for det kan variere så meget i forhold til, hvilke symptomer hesten har. På universitetshospitalet får vi rigtig mange heste ind med akut kolik, og hvis vi, når vi laver vores kolikundersøgelser, ikke finder nogen klar årsag til, hvorfor hesten har kolik, så tilbyder vi ejeren af hesten at hesten får foretaget en gastroskopi, og så viser kikkertundersøgelsen ofte, at hesten har mavesår.”
Der er ikke nogen heste, der er ekstra disponible for at få mavesår, og for nogle heste kan man med få justeringer i sit management komme lidelsen til livs, mens det hos andre vil vende tilbage gang på gang.
“Alle heste kan udvikle mavesår, og ved nogle af patienterne kan vi sige til ejerne, at de skal lave nogle ting om, og når de kommer tilbage til kontrol efter fire ugers medicinsk behandling, så er mavesårene helede og man hører aldrig fra dem igen efterfølgende. Det er jo rigtig dejligt, at det fungerer for dem. Mens andre patienter kommer tilbage igen og igen, og selvom ejeren gør alt, hvad vi foreslår dem, så kan deres hest ikke få bugt med mavesårene. Så effekten af behandlingen er meget individuel fra hest til hest,” siger Sanni Hansen.
Mavesår er en svær diagnose at stille alene ud fra hestens symptomer. Derfor er det nødvendigt at dyrlægen udfører en gastroskopi, for at fastslå om hesten har mavesår.
Almindeligvis behandler man mavesår hos heste med det aktive indholdsstof omeprazol, der hæmmer syreproduktionen i maven. Det vil sige, at man øger pH-værdien i hestens mave, da man har fundet ud af, at jo længere tid, pH-værdien i mavesækken er over 4, jo bedre heler mavesår.
“En rask hestemave vil have en pH-værdi på ca. 1,5, hvis den faster, og når den fodres, vil den alt afhængig af fodertype og fodringstidspunkt ligge omkring 3. Så miljøet i hestens mavesæk er altså ret surt som udgangspunkt. PH-værdien vil også variere, afhængig af om man måler den i bunden af maven, altså den røde del, for der er jo mere surt end i den hvide del. Og når jeg snakker om surheden, så er det surheden i den væske, der ligger i maven. Den væske skal helst have en pH-værdi på 4 eller derover 60 procent af tiden, for at mavesår kan hele.”
Foruden fodring, medicinering og et tilpasset management findes der et væld af tilskudsprodukter, der påstår at beskytte hesten mod mavesår. Og der er intet forkert i at fodre sin hest med tilskuddene, men Sanni Hansen opfordrer også til, at man er lidt kritisk som hesteejer over, hvad man giver sin hest. For i virkeligheden har hesten allermest gavn af at få det rette grovfoder.
Alle typer indeholder det aktive indholdsstof omeprazol, der hæmmer produktionen af syre i mavesækken.
Behandlingen varer typisk i tre til seks uger alt efter sværhedsgraden af mavesår
Vigtigt at give alle produkterne på fastende hest om morgenen for at opnå bedst effekt af lægemidlet (Hippozol kan gives i max 20 g foder). Lægemidlet virker også hvis det ikke kan gives på tom mave om morgenen, men bare ikke optimalt.
“Nogle hesteejere er vilde med at købe tilskudsprodukter, men det vigtigste er faktisk, at man giver hesten grovfoder med lavt sukker- og stivelsesindhold. Hesten skal have masser af grovfoder som hø eller wrap. Halm kan også sagtens indgå som supplement, og studier har vist, at hvis halmen er af god kvalitet, så kan man supplere med op til 50 procent halm. Den nøjsomme hest kan for eksempel godt have halvdelen af deres grovfodertildeling som halm,” siger Sanni Hansen og fortsætter:
“Man skal huske på, hvad hesten er skabt til: Den er skabt til at gå og æde strå stort set hele døgnet. Og det er altså på den måde, at man får den absolut mest velfungerende hest. Der er forsket rigtig meget i hestens mave-tarm-flora, også i forhold til mavesår – ligesom man gør hos mennesker, som vi jo lurer rigtig meget på. Her har man fundet ud af, at en velfungerende tarmfunktion og tarmflora hos hesten er vigtig i forhold til stort set alle sygdomme. Det er så vigtigt, at maven fungerer, og den fungerer allerbedst, hvis den bliver fodret så naturligt som muligt.”
Tilskudsprodukterne, man kan købe for at beskytte sin hest mod mavesår, indeholder typisk produkterne pektin og lecithin, hvor det ene lægger en beskyttende hinde, som klistrer fast til den røde del af maven, mens det andet ligger et slimlag i mavesækken og øger dermed pH-værdien. De to stoffer kan have en god effekt for den følsomme hest, men de kan ikke helbrede mavesår. Det er typisk noget, man som hesteejer bruger, når først mavesårene er helet for at undgå, at mavesårene kommer retur. Men der findes ikke et produkt, der kan forhindre mavesår i at komme retur – i hvert fald ikke endnu,” siger Sanni Hansen.
“Som hesteejer vil man jo gerne gøre det så godt for sin hest som muligt og sørge for, at den har mindst mulige gener – det kender jeg også fra mig selv. Der er ekstremt meget at vælge mellem på markedet af tilskudsprodukter, men jeg plejer at sige: Brug nu dine penge fornuftigt og køb noget godt grovfoder og en god foderblanding, og spar dine penge på alle de der bøtter. Nogle gange, når man kommer ud i stalden, står der måske syv forskellige bøtter med tilskud, som hesten skal have. Men det eneste tilskudsprodukt, jeg kan sige, der egentlig gavner hesten, er omega 3-fedtsyre. Det kan godt være, at det optimale tilskudsprodukt eller tilskudsfoder kommer på markedet på et tidspunkt, men så må jeg ændre indstilling til den tid.”
Det kan være fristende at investere i alverdens tilskud, men med godt grovfoder kommer man langt.
Hvis man alligevel er så uheldig, at ens hest bliver ramt af mavesår, kan det for nogen tage mere end de almindelige fire uger at behandle det, men de fleste kan heldigvis kureres ved hjælp af medicin og justeringer i management.
“Hos mange heste kan man finde årsagen til mavesår – fx hvis man prøvede at få sin hest til at tabe sig, men endte med at give den for lidt at æde. Eller måske fik hesten for meget sukker og stivelse gennem sit kraft- eller grovfoder. Det er heldigvis noget, man kan justere på, og når det er lavet om, så fjerner man også den udløsende årsag til mavesårene, og hesten er helbredt og velfungerende igen. De fleste heste bliver heldigvis helbredt og har ingen mén efter at have haft mavesår.”
“Der findes selvfølgelig også tilfælde, som er sværere, hvor årsagen ikke er så enkel. Hvor mavesår skyldes stress eller smerter. Er det i forbindelse med smerter eller inflammation, hvad er så den primære lidelse, der er skyld i det? Eller er det stress- og managementrelateret. Altså at der er er for mange stressfaktorer omkring hesten, der trigger mavesårenes udvikling? Der er heste, hvor ejerne gør alt – skifter foder, miljø og foldtider – men nogle heste er bare mere følsomme end andre, og selvom medicinen virker, kommer mavesårene tilbage, når man afslutter behandlingen. ”