Den overvægtige hest har større risiko for skader

Vi ryttere elsker at forkæle vores heste. Og ikke sjældent bruger vi mad, når vi gerne vil hygge om vores heste. Men desværre kan vores kærlighed til vores firbenede venner gå hen og give bagslag. Overvægt er nemlig blevet et stigende problem hos heste, og det ekstra fedt kan resultere i både skader og mistrivsel for hesten.

 

Tekst: Helle Kristensen

 

Lise Charlotte Berg, der er dyrlæge og forsker hos Københavns Universitetshospital for Store Husdyr har sammen med to dyrlægestuderende kigget nærmere på, hvilke konsekvenser overvægt kan have for vores heste. Og uden at spoile for meget af denne artikel, kan vi vist allerede nu konkludere, at det kan give hesten store problemer, hvis ikke vi som ryttere og hesteejere hjælper vores heste ved at forebygge overvægt, for overvægt kan resultere i både sygdomme og skader. Ved Hingstekåringen i Herning i marts 2022 var Hestens Værn og Uanvendelig.dk værter for et foredrag omkring heste og overvægt. Denne artikel er en opsamling af de vigtigste pointer fra foredraget.

 

Overvægt er skyld i mange lidelser

Forfangenhed er nok den sygdom de fleste forbinder med overvægt, og selvom det er et stort prob- lem for især ponyer, så er forfangenhed langt fra den eneste sygdom, der kan ramme din hest som følge af overvægt.
Lise Charlotte Berg påpeger, at flere studier påviser, at overvægt er skyld i en lang række kliniske sygdomme. Eksempelvis:

• Forfangenhed
• Problemer med insulinregulering, hvilket betyder, at hestens krop generelt fungerer dårligere, da blodsukker ikke bliver optaget korrekt i cellerne
• EMS (equine metabolic syndrome)
• Nedsat fertilitet hos hopper, ligesom overvægt hos den drægtige hoppe kan medføre nedsat sund- hed hos føllet
• Overvægt kan påvirke hestens luftveje
• Strangulerende lipom (- en form for fedtknude der kan vokse sig meget stor og afsnøre dele af hestens tarm).

Det er i tillæg også påvist, at overvægtige heste har knap så gode odds for at komme sige efter kolikoperationer. Men udover at hesten kan få problemer med tarmen, fertilitet, luftveje og stofskiftet, så kan overvægt også resultere i, at hestens krop belastes særligt hårdt, så hesten udvikler skader.

 

Overvægt og præstation

Flere studier viser, at der er en sammenhæng mellem øget fedtvæv og nedsat præstation. Heste med meget fedtvæv har ofte et dårligere kondital, og de danner hurtigere mælkesyre, hvilket påvirker deres præstation.
Et studie udført på distanceheste viste, at heste med en høj huldscore overordnet leverede dårligere resultater, havde en lavere gennemførselsrate, og der var en øget risiko for halthed. Et andet studie viste ligeledes problemer med assymetri i bevægelsesapperatet som konsekvens af overvægt.
Og netop sammenhæng mellem halthed og overvægt er ganske interessant at kigge på. For hvis hesten vejer for meget, så giver det en større kraftpåvirkning i benene, når hesten bevæger sig, og det belaster leddene hårdt. For at forstå dette, skal vi se nærmere på to af Newtons love: Newtons 2. lov – Kraftloven og Newtons 3. lov – Loven om aktion/reaktion.

 

Ground reaction force er hestens fjende

For at forstå den belastning hesten udsættes for, når den bevæger sig, skal vi først og fremmest kende til begrebet Ground Reaction Force. Ground Reaction Force er den vægtpåvirkning hestens ben udsættes for, når benet/benene rammer jorden under bevægelse.

I skridt er belastningen forholdsvis lav. Her er der tale om en 1:1 påvirkning. Det betyder, at når en pony på 400 kilo sætter benet i jorden, belastes dette ben med en kraft, der er tilsvarende ponyens vægt.

Men i det øjeblik vi øger aktivitetsniveauet for vores overvægtige heste, så øges belastningen på benene også. I galop er kraftpåvirkningen 1:2,5. Det betyder, at når hesten lander med et forben i jorden under galop, så belastes dette ben med 2,5 gange hestens vægt. En pony på 400 kg udsættes altså for en kraft på 1000 kilo i det forben, når den galoperer.

Hvis samme pony tager 100 kilo på, så vil forbenet i stedet udsættes for en kraft på 1250 kilo. Og hvis man så oven i købet beder ponyen om at springe, så øges denne kraftpåvirkning bl.a. pga. ekstra kraftpåvirkning fra højde, fart og rotation. Tilføj så vægt fra rytter og udstyr – så løber regnestykket pludseligt meget stærkt. Og så er der faktisk ikke noget at sige til, at overvægtige heste kan blive halte eller udvikle slidgigt som følge af overvægt. Derfor er det allerbedste du kan gøre for din hest at sørge for, at den ikke vejer for meget. For tykke heste har større risiko for at pådrage sig skader.

LÆS OGSÅ: Er din hest for tyk? Sådan laver du en huldscore

 

Slank din hest med omtanke

Der er altså mange gode grunde til, at heste ikke må blive for tykke. Men hvad gør du så, hvis skaden allerede er sket, og hesten er blevet alt for tyk. Det simple svar er at sætte hesten på slankekur. Men selvom det lyder let, så er det knap så let i praksis. Én ting er nemlig at slanke en hest, der blot er lidt til den runde side. Men har du at gøre med en hest, der er decideret overvægtig og måske skal af med mere end 100 kilo, så bliver det straks lidt mere problematisk. Her kigger du ind i et langstrakt forløb.

For det første fordi en stærkt overvægtig hest ikke tåler meget motion. For det andet fordi hesten jo stadig skal have så tilpas meget foder, at slankekuren ikke ender med at smadre dens stofskifte. Og for det tredje fordi ALT tæller med i foderplanen, når hesten skal på kur. Det gælder også de gulerødder og godbidder, som hesten får som belønning.

Og netop det at lægge godbidder og hyggefoder på hylden, kan være svært for mange, lyder det fra Lise Charlotte Berg, der selv har hjulpet flere ryttere med at slanke deres heste:

-Det, der er så svært, når heste skal slankes, det er jo, at en hest er lidt som en labrador. De er altid sultne – Og de der store brune øjne, der så indtagende beder om mad, det kan for mange være svært at stå for. Og særligt fordi vi jo ikke tænker over, at hver gang hesten får en godbid, så tildeler vi den jo kalorier, som ikke er indregnet i foderplanen. Men det er altså nødvendigt at skære ind til benet, hvis du gerne vil passe godt på din hest.

Står din hest opstaldet et sted hvor der er risiko for, at andre kan finde på at give hesten godbidder, f.eks. på et ridecenter, så sæt også gerne et skilt op på boksdøren, hvor det fremgår, at hesten ikke må fodres eller tildeles godbidder. Bliver det ikke respekteret, så blev det foreslået fra publikum, at man kan overveje at skrive på skiltet, at hesten har allergi.

 

Få hjælp til at lægge en plan

Måske er hestens overvægt kommet som en følge af sygdom eller skade. Måske er overvægten kommet som følge af ubegrænset stråfoder på fold, eller måske skyldes overvægten at den mængde foder hesten indtager ikke passer til hestens aktivitetsniveau. Uanset hvilke forhold der er gældende, skal du have udarbejdet en plan, der passer til lige præcis din hest, og de forhold din hest er opstaldet under.

For helt præcist hvor mange kalorier din hest har brug for afhænger af mange forskellige faktorer. Og det er vigtigt at sikre sig, at hesten også får den nødvendige mængde vitaminer og mineraler. Derfor er det bedste du kan gøre, hvis hesten skal slankes, at tage en snak med din dyrlæge og en foderkonsulent, før du går i gang med forløbet.

Når du er i gang med et slankeforløb, så er det ligeledes vigtigt, at du følger udviklingen. Og til dette kan du bruge et vægtmålebånd og/eller huldscore (body condition score). Med vægtmålebåndet kan du ikke præcist fastslå, hvor meget hesten vejer, men det kan hjælpe dig til at følge udviklingen i vægttabsforløbet. Sørg for at det er det samme målebånd du bruger gennem hele forløbet, for der kan godt være forskel på vægtmålebånd. Huldscore er et andet godt værktøj til at vurdere hestens mængde kropsfedt.

 

Din hest må gerne være sulten

En god foderplan er altså alfa og omega, når hesten skal slankes. Og optimalt skal hesten også tildeles grovfoder, hvor der er udarbejdet en foderanalyse. Men er det ikke muligt at få fat i stråfoder med analyse, når du står med en hest, der skal slankes, så er der heldigvis stadig noget, som du kan gøre. Lise Charlotte Berg påpeger, at mange ryttere og hesteejere går med en forestilling om, at hesten skal have noget at tygge i non-stop. Men det vigtigste er i virkeligheden, at man forlænger hestens tyggetid, som meget som muligt.

-Det er en god tommelfingerregel, at man ikke fodrer den overvægtige hest med wrap, da mange heste ofte spiser wrap hurtigere, end de spiser hø. Kan man derimod finde noget kedeligt og tørt hø, så er det ofte det bedste for den tykke hest. Har hesten astma bør man dog tage dette med i sine overvejelser, påpeger Lise Charlotte Berg.

Hun forklarer også, at den overvægtige hest ikke bør lukkes på græs, da det vil gøre det svært at styre hestens kalorieindtag. En tyk hest har derfor allerbedst af at stå på en fold, hvor den ikke har fri adgang til græs. Er det ikke muligt at lukke hesten på en fold uden græs, bør man overveje at give hesten mundkurv på. For hvis man begrænser den tid som hesten opholder sig på græsfolden, risikerer man blot, at hesten spiser hurtigere, og dermed indtager endnu flere kalorier på den tid, den opholder sig på folden.
Du bør også kraftigt overveje om sommergræs og døgnfold med græs er en god idé, hvis din hest tidligere har kæmpet med overvægt.

 

LÆS OGSÅ: Er din hest for tyk? Sådan laver du en huldscore

 

 

 

Mere fokus på grovfoder med analyse

Ud over at vi skal blive bedre til at hjælpe vores heste med at holde den slanke linje, så har Lise Charlotte Berg også et stort ønske om, at vi i højere grad skruer ned for brugen af kraftfoder og forskellige tilskudsprodukter, og i stedet retter vores fokus mod at fodre vores heste med et ordentligt grovfoder. Og det gælder ikke kun for de overvægtige heste. Det er helt generelt. Mange ryttere bruger nemlig ofte kraftfoder for at sikre sig, at hesten får de nødvendige vitaminer og mineraler. Men mange heste ville faktisk kunne klare sig udelukkende med grovfoder, hvis blot stråfoderet er den rigtige kvalitet og passer til hesten og dennes behov.

Et studie fra Sverige viser, at væddeløbsheste faktisk er i stand til at levere toppræstationer, selvom de udelukkende bliver fodret med stråfoder, forklarer Lise Charlotte Berg og understreger:

-Mange heste har slet ikke brug for alt det kraftfoder, som de tildeles. Og hvis danske hesteejere ville ændre deres fokus, således at man har mere styr på, hvilken næringsværdi hesten får gennem stråfoderet, frem for at fodre med diverse foderblandinger, så ville vi formegentlig se færre overvægtige heste. Stråfoder er nemlig ikke bare stråfoder, og foderanalysen er faktisk den eneste måde, hvorpå man kan beregne, hvor meget stråfoder hesten reelt har brug for.

Lise Charlotte Berg håber derfor også, at ridecentre og opstaldningssteder får meget større fokus på at indkøbe deres grovfoder med foderanalyse. For det er nærmest en umulig opgave for den enkelte opstalder, hvis de skal ud at skaffe grovfoder med analyse til en enkelt hest. Og problemet med de overvægtige heste er en kamp, som vi skal bekæmpe i fællesskab.