Cathrine Dufour: Jeg kender mine heste fra halerod til ørespids

Skader kan ramme os alle, og de kommer altid ubelejligt. Og selv Cathrine Dufour der er blandt verdens dygtigste ryttere har oplevet at blive ramt af skade. Og oven i købet på det værst tænkelige tidspunkt. Det skete nemlig lige op til VM i Tryon i 2018.
Skaden kom Cassidy sig som bekendt over, og i denne weekend er Cathrine og Cassidy klar til endnu et DM sammen.
Cathrine Dufour fortæller her, hvorfor det er så vigtigt for hende, at kende hendes heste fra halerod til ørespids. 

 

Af Laura Sofie Krebs

 

Vi er i august 2018. Atterupgaards Cassidy er i sit livs form og inden længe rejser han med Cathrine Dufour til Tryon i North Carolina, USA, for at deltage i verdensmesterskabet i dressur. Op til konkurrencen har Cathrine og Cassidy, eller Cassy, som hun kalder ham, trænet i månedsvis. Forventningerne til parret er skyhøje blandt fans og pressen verden over. Det ligger nemlig i kortene, at Cathrine og Cassidy vil danse sig til medaljer, men så sker det, der ikke måtte ske. Cassidy er pludselig kommet til skade på folden – en situation, der tvinger Cathrine til at træffe beslutningen om at trække sig fra konkurrencen.

Det er blevet til en artikel om, hvorfor det er så vigtigt for Cathrine Dufour, at hun kender hendes heste fra ørespids til halerod. Og om hvor vigtigt det er at turde stole på hendes egen intuition, når denne fortæller hende, at hesten ikke er 100 procent i orden. For ambitionen om at være den bedste, skal ikke opnås for enhver pris.

 

Partners in crime 

Den 18-årige røde vallak Atterupgaards Cassidy kom i Cathrines hænder som syvårig, og siden da har parret været uadskillelige. I dag har de vundet DM adskillige gange. Siden er EM og OL også kommet på CV’et. De har været på toppen af verdensranglisten, og deres samarbejde har været præget af mottoet: “If you can dream it, you can do it”.

Cathrine Dufour er kendt for hendes målrettethed og disciplin. Det mærker man dog ikke, når man snakker med hende. På trods af succesen, er det som om, at hun har formået at holde benene solidt plantet på jorden. For dagligdagen består jo af mange af de samme gøremål, som alle andre hestemennesker har:

“Jeg er i virkeligheden bare en ganske almindelig hestepige. Jeg strigler og sadler selv op. Jeg elsker at være sammen med mine heste. Jeg nyder at ride rundt i ridehuset eller være på tur i det fri.”

 

Med så mange år sammen i bagagen kender ekvipagen hinanden ud og ind. Når Cathrine snakker om Cassidy, smiler og griner hun, og man får samtidigt indtrykket af, at Cassidy er mere end bare en hest i Cathrines liv. For mellem den unge kvinde og den røde vallak med det specielle sind, er der en helt unik forbindelse:

“Han er min partner in crime. Jeg har haft så mange fantastiske oplevelser med den hest, at jeg bliver helt rørt, når jeg taler om ham. Han er helt speciel – på godt og ondt. Jeg ved hvornår han er glad, og jeg ved hvor lang jeg kan presse ham, før han brænder sammen oveni hovedet. Det har taget mange år at nå ind til ham og blive hans bedste ven.”

At kende sin firbenede partners sind og personlighed, har været nøglen til hendes succes, fortæller Cathrine. Den særlige forbindelse mellem hende og hestene betyder nemlig, at hun ved, hvor meget hun skal presse på i sin træning. For Cathrine findes der ikke to heste, der er ens og bør heller ikke rides ens. Det handler om at ride med sin fornemmelse for hver enkelte hest. Derfor har hun de fleste af sine heste i hænder hver dag og kender deres personligheder og særheder ud og ind.

 

Genoptrænede, mens de andre red VM 

Cathrine og Cassidy’s vej mod succes har budt på mange op- og nedture. Men for Cathrine er det en del af gamet. Nogle gange kan planerne pludselig ændre sig fra den ene dag til den anden. Og det var tilfældet da hun i 2018 måtte melde fra til VM i Tryon:

“Jeg kunne mærke det med det samme. Han virkede slet ikke som sig selv. Han plejer at elske at skulle afsted til store stævner. Selvfølgelig var jeg super ærgret i starten, men jeg blev ret hurtigt afklaret med at han ikke skulle gå.”

Selvom Cathrine er målrettet i sin træning og i sine stævneambitioner, skal drømmene om topplaceringer internationalt nemlig ikke opnås for enhver pris. For hende er der en hårfin balance mellem at opnå store resultater og at have med levende dyr at gøre. Det stiller store krav til ens fornemmelse og indsigt i hver enkelte hest. Og for Cathrine går ambitionerne aldrig forud for hestens sundhed og trivsel:

“Jeg lå og genoptrænede på de samme baner, hvor de andre lå og trænede deres kür. Det var ret surrealistisk, men jeg vidste med mig selv, at det var det helt rigtige at gøre. Nogle havde måske taget chancen og redet alligevel, men det ville være forkert at presse hesten. Det ville gå imod alle mine principper.“

 

Hvordan føles hesten i dag? 

I samtalen med Cathrine får man tydeligt fornemmelsen af, at hun er en kvinde med nogle stærke principper. Principper der omhandler hestenes velfærd, som hun ikke går på kompromis med i sin ambitioner om medaljer. Når man taler med Cathrine, er det nemlig tydeligt at mærke, at kærligheden til hestene er stor. Hun bruger eksempelvis meget tid på at forklare, at hun rider med sin fornemmelse og indsigt. Det er disse ting, hun bruger til at oversætte, hvad der sker inde i hesten til brugbar information:

“Hvor er hesten henne den dag? Hvordan føles det at ride den? Er alt som det plejer, eller er der noget der føles anderledes? Har den mere brug for en skridttur i skoven dén dag, jamen så er det det, vi gør. Det handler om at kende sine heste og have føling med dem.“

For Cathrine er det hele tiden et spørgsmål om at mærke efter, om hesten er motiveret for at arbejde, at den er dér, hvor den skal være fysisk og mentalt. At kende hver eneste kvadratcentimeter af hestenes krop og hver en afkrog af deres sind er fundamentalt. Der findes nemlig ikke to heste, der er ens. Derfor insisterer Cathrine også på selv at sadle Cassidy op, for allerede dér får hun en fornemmelse af, hvordan han har det. Derudover hjælper hendes uundværlige groom med de andre heste, siger hun og tilføjer:

“Jeg bruger meget tid sammen med mine heste. Det er vigtigt at kende dem ud og ind, for er der det mindste galt, så kan jeg mærke det med det samme. Det kan man ikke, hvis ikke man har et forhold til dem. Når jeg sætter mig op på hesten, kan jeg hurtigt mærke, hvor den er fysisk og psykisk og ride efter det, den dag.“

 

Ingen heste bør presses for hårdt 

Selvom Cathrine har meget fokus på at tilrettelægge sin træning efter den enkelte hest, har hun stadig brug for at planlægge sin dagligdag, for, som hun siger, har hun et stort planlægningsgen. Derfor rider hun også efter et ugentligt skema:

“Det er i virkeligheden et rimeligt down-to-earth træningsskema, som indeholder lige dele intensiv træning og leg. “

For Cathrine er nøglen til hestenes holdbarhed nemlig, at de ikke presses for hårdt:

“Der er ingen heste, der i længden kan holde til at intensiv træning hver dag. Det går simpelthen for meget ud over deres fysiske og psykiske trivsel. Og det gælder uanset hvilket niveau, man rider på. Jeg er stor fortaler for at blande forskellige elementer ind i træningen og tilbyder mine heste noget forskelligt hver dag. Det gør dem både sunde og glade.”

Se Cathrine Dufours træningsprogram her

 

For Cathrine Dufour er ridning i naturen en uundværlig del af træningen. Hun bruger gerne stisystemer i naturen til at skridte hestene varme – og af på. Derudover rider hun også ture flere gange ugentligt i skridt, trav og galop for at give sine heste – og hende selv – en mental pause fra træningen. Selvom man gerne vil være med i toppen, har man som rytter stadig et ansvar for, ikke at presse sin hest for hårdt, mener Cathrine:

“Jeg kan blive ved i flere timer, hvis det stod til mig, men det er ikke ensbetydende med, at min hest kan. Heste kan have gode og dårlige dage, og vi ryttere har et ansvar for, ikke at presse hestene for meget.”

Det er vigtigt for Cathrine, at hun er i lige så god form som sine heste, for så bliver det et ligevægtigt partnerskab, hvor hest og rytter følges ad og udvikler hinanden. Og så er der samtidigt meget af træningscenteret, som kan tages med over i ridehuset:

“Husk på hvordan det føles, hvis du selv er i træningscenter. Man træner forskellige muskelgrupper, kondition og afspænding. Det tager jeg med over i min ridning. Man kan ikke have pulsen oppe og være i det røde felt i en hel time, uden at det syrer til. Det er samme princip hos hestene. Når jeg rider, bruger jeg rigtig mange skridtpauser, så hesten ikke syrer til i musklerne.”

For Cathrine gør skridtpauserne en fænomenal forskel. Det sikrer nemlig, at hendes heste hele tiden kan præstere på topniveau. Hvis syreophobningen i musklerne er stor, bliver næste øvelse med stor sandsynlighed ikke lige så god. Hvis hesten derimod får en halv omgang i ridehuset i skridt, får man mere kvalitet ind i øvelserne, uddyber hun. Det er filosofien bag Cathrines træning: Less is more – kombineret med kvalitet frem for kvantitet. Hellere få øvelser, der sidder lige i skabet, end mange halvdårlige. Sådan sikrer hun, at hendes heste, som arbejder på topniveau, også trænes holdbart.

 

Cassidy bestemmer selv, hvornår han vil pensioneres  

I øjeblikket fungerer Cassidy på top-niveau, så der er ikke nogen tanker om pension på tegnebrættet. Han udviser fortsat stor motivation for at arbejde på banen, fortæller Cathrine Dufour:

“Jeg føler, at han er virkelig god i øjeblikket. Han elsker at få kandar på, han bliver helt tændt og glad. Det er som om, han ved, at han skal ud og arbejde og glæder sig til det. Det bliver ham selv, der sætter sin pensionsdato. Jeg kommer ikke til at presse ham igennem ét stævne mere, end han selv vil. Så længe han er glad, vil træne og gå til stævne, så får han lov til det. Selvfølgelig skal han ikke gå topniveau mange år endnu, men jeg tror ikke at en sæson mere eller to er urealistisk.”

Tankerne om pension vil altid være i Cathrines baghoved. Hvornår det er nok, beror hele tiden på den helt specielle føling hun har med hestene. Hun ved, at mange af de ældre heste lever og ånder for at komme til stævne. Det holder dem i gang fysisk og mentalt, og så kender de gamet ud og ind. Sådan er det i hvert fald med Cassidy, siger Cathrine om sin bedste ven og partner in crime.

Og her er vi tilbage ved udgangspunktet. For Cathrine er hestene mere end bare dyr, og ridning er mere end bare arbejde. Hun kender hver enkelt hest ud og ind, og har brugt timer på dressurbanen og i stalden til at opbygge en relation. For en relation til sin hest, er alfa omega for at opnå sine mål.