Eva Melis Hesselkilde: Vi bør have mere fokus på hestens hjerte

Rytmeforstyrrelser og utætte hjerteklapper findes hos langt flere heste end det tidligere har været antaget.

 

Skrevet af Helle Kristensen i samarbejde med Eva Melis Hesselkilde

 

Trods det faktum, at hjertet er helt essentielt for, at hesten kan fungere optimalt, så er det ikke alle, der med jævne mellemrum, får lyttet til vores hestes hjerter. Den tendens bør ændres mener eksperterne. For det sker faktisk, oftere end vi tror, at heste går rundt med nedsat hjertefunktion, og dette kan påvirke hestens trivsel og dens evne til at præstere forklarer Eva Hesselkilde. Eva er dyrlæge, PhD og forsker i hestens hjertefunktion på Københavns Universitet.

Ifølge Eva Hesselkilde, går en relativt stor del af de danske heste rundt med uopdagede hjerteforandringer og disse forandringer kan potentielt føre til nedsat præstation, ændret adfærd eller generel mistrivsel hos hesten. Derfor er det vigtigt, at vi får mere fokus på hestens hjerte

 

Sådan fungerer hestens hjerte

Hestens og menneskets hjerte er faktisk slet ikke så forskellige og derfor arbejder dyrlægerne fra Københavns Universitet sammen med læger fra Rigshospitalet, når de skal udvikle ny forskning og blive klogere på hjertets funktioner.

Hestens hjerte består af fire kamre: højre og venstre forkammer samt højre og venstre hjertekammer.

Når hjertet slår, pumpes der blod ud i hestens krop.

Blodet løber til højre forkammer, efter at det har leveret ilt til kroppen. Her bliver det pumpet gennem højre hjertekammer og ud til lungerne, hvor det igen forsynes med ilt. Efter at have fået tilført nyt ilt løber blodet til venstre forkammer og ud i venstre hjertekammer. Når blodet forlader venstre hjertekammer, pumpes det igen ud i kroppen, så det kan forsyne hestens krop med iltet blod fra lungerne.

 

Utætte hjerteklapper

Hestens hjerte er forsynet med fire sæt hjerteklapper. Disse hjerteklapper sikrer, at blodet kun kan løbe én vej i systemet, men præcis som det er tilfældet hos mennesker, kan hjerteklapperne blive utætte. Når dette sker, så løber en del af blodet tilbage til hjertet, hvilket har den konsekvens, at der ikke kommer nok blod ud i kroppen. Manglen på iltet blod kan nedsætte hestens evne til at præstere.

– Utætte hjerteklapper er én af de hyppigste hjertelidelser vi ser hos hestene, forklarer Eva Hesselkilde og påpeger at utætte hjerteklapper i de fleste tilfælde vil kunne opdages af den praktiserende dyrlæge, der kan lytte på hjertet med et stetoskop.

Hvis hesten har utætte hjerteklapper, vil det ofte være kendetegnet ved, at der opstår en susende lyd, forklarer Eva Hesselkilde og understreger, at utætte hjerteklapper ikke nødvendigvis har betydning for hestens præstation og helbred.

– Man kan sagtens have en hest med en lille mislyd på hjertet, uden at det gør den store forskel, men man bliver nødt til at undersøge hesten grundigt ved en ultralydsskanning, for at afgøre hvor stor utætheden er, og hvor stor betydning lidelsen har for hesten og dens videre liv, samt evne til at præstere og fungere. Ved at skanne den utætte hjerteklap flere gange over en periode, vil dyrlægen også kunne vurdere om lidelsen forværres over tid eller er stabil.

 

Behandling af utætte hjerteklapper

Der findes på nuværende tidspunkt ingen behandling for utætte hjerteklapper hos heste. Hos mennesker kan en utæt hjerteklap skiftes, men så langt er man endnu ikke, når det gælder behandling af heste.

 

Hjertearytmi

Et helt normalt hestehjerte slår rytmisk hele tiden. Men når hjertet ikke slår rytmisk, og der dermed opstår rytmeforstyrrelser, kaldes det for en arytmi.

Når hestens hjerte slår, så sker der det ved, at små elektriske impulser spreder sig ud gennem hjertet. Atrieflimmer, også kaldet forkammerflimmer, er den mest almindelige arytmi hos heste, der forårsager nedsat præstation. Når forkamrene flimrer løber de elektriske impulser løbsk, og det betyder at måden hvorpå hestens hjerte trækker sig sammen og pumper blod ud i kroppen, bliver meget uregelmæssig, forklarer Eva Hesselkilde. Atrieflimmer betyder altså kort fortalt, at hestens hjerte er ude af takt og netop denne lidelse har man gode muligheder for at behandle, men det kræver at det opdages i tide.

– Studier har vist, at mellem 0,5 pct. og 2,5 pct. af alle heste får atrieflimmer, men vi har ikke et præcist tal på, hvor mange heste der reelt er ramt.
Det er min opfattelse, at det er en meget underdiagnostiseret lidelse. Da nedsat præstation ofte er det eneste symptom, er det sandsynligvis kun hos heste, der er i kontinuerligt træning og skal præstere på et vist niveau, hvor rytteren vil lægge mærke til det.  Det betyder i praksis, at der kan stå mange heste rundt omkring på de danske folde, der aldrig bliver brugt, eller kun bruges let, hvor hjertearytmien ikke bliver opdaget, fordi hesten ikke er i et træningsforløb, siger Eva Hesselkilde. Hun forklarer, at symptomerne på hjerteflimmer hos heste, ofte er en pludselig opstået nedsat evne til at præstere:

– Ofte hører vi fra ejerne, at hesten pludselig har ændret adfærd, at hesten får svært ved at ”komme op i gear”, og/eller at hesten pludselig bliver sur og gnaven. Disse symptomer er ofte de eneste symptomer, og det kan derfor være svært for ejeren at beskrive over for dyrlægen, hvad der er galt med hesten. Men Eva Hesselkilde forklarer også, at hestens dyrlæge ofte vil kunne høre, hvis hjertet er ude af takt. Der er altså god grund til, at du bør lade din dyrlæge lytte til hestens hjerte, hver gang denne tilser hesten.

 

Behandling af atrieflimmer

Når en dyrlæge har konstateret, at hesten har en arytmi, bør hesten undersøges med EKG, for at fastslå om de uregelmæssige hjerteslag skyldes en arytmi, eller om der kan være andre årsager til, at hjertet ikke slår som det skal. Nedenfor kan det ses hvordan et EKG med hjerteflimmer ser ud. Læg mærke til den uregelmæssige rytme og flimmer på linjen mellem hjerteslagene.
Har hesten atrieflimmer, findes der gode muligheder for at behandle den, hvis man har opdaget det tidligt i forløbet.

-Vi ved, at særligt atrieflimmer er en meget progressiv lidelse. Den udvikler sig hurtigt, og desto før den bliver opdaget og behandlet, desto bedre er chancen for, at hesten kan komme til at fungere normalt igen. De fleste heste kan behandles for lidelsen, enten ved hjælp af medicin, eller ved hjælp af elektrisk kardiovertering, men det kræver, at hesten er undersøgt med EKG, og at man er sikker på, at hesten lider af atrieflimmer, fortæller Eva Hesselkilde.

Når man behandler heste med atrieflimmer medicinsk, så er det ofte med lægemidlet Kinidin. Kinidin gives ved hjælp af en sonde, der føres ned gennem maven. Det er ikke altid denne behandling har effekt, og der er også risiko for bivirkninger i form af kolik eller, at hjertet bliver kompromitteret på andre måder. 
Alternativt kan man elektrisk kardiovertere hesten tilbage til normal hjerterytme. Når man behandler mennesker elektrisk, så afgives strøm fra elektroder påklistret udvendigt på brystkassen, men det er ikke muligt hos heste, da hestens brystkasse er alt for stor. Derfor foregår elektrisk kardiovertering af heste, ved at man støder hesten direkte i hjertet ved hjælp af tynde strømførende ledninger. Elektrisk kardiovertering er en omfattende procedure, hvor hesten skal i narkose, men det er også en meget effektiv behandling, og i mange tilfælde vil heste, der ikke har effekt af den medicinske behandling, have god effekt af at blive elektrisk kardioverteret. Universitetshospitalet i Tåstrup er det eneste hestehospital i norden, der tilbyder denne behandling.

 

Kan man ride på en hest med atrieflimmer?

Tidligere har der været en koncensus blandt dyrlæger om, at rytteren gerne må ride på en hest med atrieflimmer, såfremt hesten var undersøgt. Men denne holdning har ændret sig, fortæller Eva Hesselkilde.

– Et nyligt udført forsøg på heste med atrieflimmer, har vist, at det kan være forbundet med øget risici at ride en hest med atrieflimmer. Under forsøget blev heste med atrieflimmer monitoreret, mens de trænede på løbebånd. Under disse forsøg så vi heste med en puls, der var så høj, at det potentielt kunne udgøre en fare for rytteren, hvis hesten pludselig faldt om. Derfor er dyrlægerne også blevet mere forbeholdne på dette område, og holdningen er nu, at man nok skal være med varsom med at ride/køre en hest, der lider af atrieflimmer, end man tidligere har været bevidst om.