Ofte bliver vi hestesporten præsenteret for blankpolerede billeder af skinnende udstyr, præsenteret i staldomgivelser der er så rene og pæne, at man til tider kan blive i tvivl om, hvorvidt disse stalde rent faktisk bruges til heste, eller blot står som en nypudset fotorekvisit.

Men hvor meget af alt dette er egentlig nødvendigt for vores heste?

Vi har fået lov at kigge ind bag murerne hos Stutteri Ask. Her er avlsmålet, at skabe verdensstjerner der alle har forudsætninger for at klare sig godt i sporten, og vejen dertil går via løsdrift.

Vi kunne have valgt at besøge Stutteri Ask i strålende solskin på en varm junidag som nu, hvor føllene roligt græsser ved siden af deres mor. Men det gjorde vi ikke. Istedet valgte vi at lægge vejen forbi stutteriet på en blæsende kold vinterdag, og det er der en helt særlig grund til.
På Stutteri Ask har man nemlig den opfattelse, at selv heste der avles med det formål at skabe resultater på de internationale springbaner, ikke har behov for tykke dækkener og foldgamacher under deres opvækst. Derimod har de behov for masser af frisk luft, samvær med flokken og en sund krop, der har haft mulighed for at blive styrket via bevægelse, korrekt fodring og et liv uden for en sirligt rengjort hesteboks – hele året rundt.

___

Tekst: Helle Kristensen – Foto: Claus Ardal.com & Stutteri Ask

Umiddelbart er der ikke noget der adskiller den hvide hoppe fra de 8 andre heste på folden. Pelsen er lang og maven hænger en smule. Det blæser en del og vinden er kold på denne dag i januar, hvor Betina Møller der er ansvarlig for avlsafdelingen på Stutteri Ask, viser os rundt. Men tager du et kig ned på hovene, adskiller den hvide hoppe sig alligevel fra de andre langhårede heste. Hoppen går med sko, og ved nærmere eftersyn kan jeg egentlig godt se, at det ikke er en hvilken som helst hoppe, der står klar til at hilse ved leddet. Det er Hiphop Ask der i 2015 blev nummer 5 ved VM i springning for ungheste i Zangersheide og i 2016 vandt 6-års championatet for springheste.

En seneskade har betydet at Hiphop Ask har måtte holde en forlænget vinterferie. Foto: Claus Ardal

Egentlig burde Hiphop Ask stå på Kristiansminde, hvor Søren Møller Rohde og Karen Møller Rohde træner stutteriets rideheste, men en seneskade har for en tid sat Hiphop ud af spillet. Derfor får hun nu lov at holde en pause fra livet som ridehest og være helt almindelig foldhest igen. Med lang vinterpels, hængevom og masser af socialt samvær med andre heste.

“Da Hiphop fik konstateret seneskaden, blev hun sat i boksro, men trods et forløb med boksro og kontrolleret motion helede skaden ikke op som forventet. Derfor valgte vi at give Hiphop Ask en lang pause fra sporten, så tiden kunne få lov at udøve sin magi”, fortæller Betina om den hvide hoppes tilstedeværelse på den store fold.

Hiphop Ask går i løsdrift på Schelenborg gods ved Martofte. Godsets jorde og de store stalde, danner rammerne for hestenes hverdag. En hverdag i løsdrift hvor der er tænkt over hver lille detalje, og hvor hestenes behov for socialt samvær med andre heste tilgodeses.

Dyrlæger fraråder ofte at heste med seneskader lukkes på fold, da risikoen for at hest med seneskade overbelaster sit ben er stor, men i dette tilfælde er det helt i overenstemmelse med dyrlægens anvisninger. For der er ro på hesteflokken.

“Hestene her på stedet er helt fra de er føl blevet vænnet til at gå i disse store flokke og netop derfor der også ro på folden. Når de går sammen på denne måde døgnet rundt, så finder de deres plads i hierakiet og affinder sig med dette. Det vigtigste i denne type setup er, at der er masser af plads, for når hestene har plads til at vige for hinanden, og alle heste uden problemer kan komme til foderet, så har de ingen grund til at slås.”

Hestene på Stutteri Ask tilbringer de første år af deres liv på de store folde omkring Schelenborg Gods. Foto: Claus Ardal

Hiphop Ask flytter sig og til syne kommer endnu en hest. Den er brun og nøjagtigt lige så langhåret som Hiphop, men dog med en karakteristisk hvid plet under det venstre øje. Det er Fendi Ask. Springhesten der som den eneste springhest i nyere tid har vundet 4-, 5- og 6-års championatet. Også Fendi formåede i 2016 at blive nr 12. ved UVM for 5 års og i 2017 avancerede hun til nr. 5 i 6 års klassen i Zangersheide. I 2018 var hun igen udtaget til at repræsentere Dansk Varmblod og Danmark i 7 års klassen, men nu står hun på en blæsende fold på Fyn og ligner ikke umiddelbart en tophest. Om hendes tilstedeværelse på folden forklarer Betina følgende:

“Fendi er uden tvivl den bedste hest vi selv har avlet her på stutteriet og jeg er overbevist om, at hun har hvad der skal til, for at kunne gå Grand Prix. I sensommeren 2018 begynder Fendi at få næseblod under ridning og vi vælger derfor at få hende undersøgt.

Det viser sig at Fendi har en luftvejsinfektion, der betyder at hun får næseblod når pulsen kommer op. Hun bliver behandlet, og efterfølgende bliver hun genoptrænet, men symptomerne kommer tilbage, og vi har derfor valgt at sætte hende på fold, så hun får mulighed for at komme helt ovenpå igen.”

Fendi Ask holder ligesom Hip Hop Ask en forlænget vinterpause, grundet en luftvejsinfektion. Foto: Claus Ardal

Individuelle verdensstjerner

Fendi Ask er opvokset på Stutteriet i Martofte, og det betyder, at hun har haft fordel af de mange erfaringer, man på Stutteri Ask har gjort sig gennem tiden. Disse erfaringer er grundstenen i alle beslutninger der træffes på stutteriet, og essensen af måden hesteholdet drives på. Måden hvorpå foldene er anlagt, staldene indrettet, den daglige håndtering af hestene og driften i det hele taget, er alt sammen et resultat af mange års arbejde med heste. Den daglige håndtering af hestene afspejler, at man gennem tiden har formået at tilpasse driften på stedet, således at teori og praksis går op i en højere enhed.

Hvert år avles 15 føl på Stutteri Ask. En stor del af føllene avles ved hjælp af embryo transfer og rugehopper. Som udgangspunkt bestræber man sig på at beholde alle unghestene, indtil de er tilredet, og man har dannet sig et indtryk af den enkelte hest under rytter.

Betina tilrider selv alle unghestene på Ask, før de sættes i ridning hos stutteriets beridere. Når hestene har været i ridning igennem en længere periode tages der sammen med Karen Møller Rohde og Søren Møller Rohde beslutning om hvilke heste der skal satses på.

Valget er ikke altid åbenlyst, da mange forskellige faktorer spiller ind, når det udvælges hvilke heste der fremadrettet skal have lov at bære stutteriets logo på deres underlag.

“Her på stedet er alle vores heste individuelle, og vi forventer ikke, at de alle kan trænes på samme måde eller har det samme sind. Hestenes forskelligheder er også noget af det der er medvirkende til at vores arbejde med heste aldrig bliver kedeligt.”

Kemi mellem hest og rytter er én af de ting man prioriter højt på Ask, og det er også årsagen til at både Fendi og HipHop får alle chancer for at komme sig over deres skader.

“For os er hestens indstilling til arbejdet det vigtigste. At hesten har viljen til at komme fejlfrit over forhindringerne, og at der er den rette kemi mellem hest og rytter.

Velerne Ask der i 2017 vandt DM med Søren Møller Rohde i sadlen er et rigtigt godt eksempel på dette. Velerne var for mange måske ikke det oplagte bud på en kommende danmarksmester, men med Søren i sadlen blev Velerne i stand til at præstere over evne.

Søren Møller Nielsen & Velerne under DM i spring 2016 i Sommersted. Foto: Claus ardal.com

“Vi avler alle vores føl med en intention om, at de skal blive internationale grandprix heste. Men vi er også nødt til at forholde os til, at vi ikke kan beholde alle vores heste. Derfor vælger vi hvert år, hvilke heste vi ønsker at satse på, og hvilke heste der vil fungere bedre hos en anden rytter.

Både Fendi og Hiphop er heste, vi har valgt at satse på, og derfor får de alle chancer for at komme sig. Vi har ikke travlt. De har allerede bevidst deres værd på banen, men det er ikke ensbetydende med, at vi er klar til at afskrive dem.

De heste, vi sælger videre her fra stutteriet, er ikke dårlige heste, men beslutningen om hvorvidt en hest skal sælges eller ej, er primært baseret på kemi mellem hest og rytter, samt en vurdering af hvorvidt hesten kan præstere, med de ryttere der er ansat her på stedet.

Både Søren og Karen har hver deres præferencer, når de skal udvælge rideheste, og det afspejler sig i valget af, hvilke heste vi vælger at beholde.”

Løsdrift er ikke nødvendigvis den nemmeste løsning

Selvom det vil være nærliggende at tro, at valget om løsdrift også resulterer i at arbejdsbyrden lettes for de ansatte, så er det ikke helt sådan det forholder sig i virkeligheden.
Valget om at have hestene i løsdrift betyder, at man på stutteri Ask har skullet tænke meget over, hvordan man bedst muligt har kunne tilrettelægge den daglige drift.

“Måden hvorpå vi idag driver stutteriet er et udtryk for de mange års erfaringer vi har tilegnet os. Når det handler om heste er der ikke nogen bog der kan give dig det færdige svar, du er nødt til at prøve dig frem. Vi binder eksempelvis alle vores plage op, når de skal spise. Det gør vi, fordi vi har erfaret, at hestene bliver nemmere at arbejde med, når vi senere skal igang med håndteringen af dem. Både i forbindelse med fremvisningerne, men også når vi går igang med at tilride dem.

Foto: Stutteri Ask

Vores heste får lov at gå i løsdrift, fordi vi kan se det giver os nogle stærke, sunde og velafbalancerede heste, og ikke fordi det giver os mindre arbejde. Når du vælger løsdrift, så er det vigtigt, at du sikrer at hestene bliver håndteret dagligt, og at flokken bliver tilset hver eneste dag. Når vi her på stutteriet tilser flokken gennemgåes hver enkelt hest, så vi sikrer at de ikke står med uopdagede skrammer eller sygdom. Man skal ikke tage fejl, en god løsdrift er ikke altid den nemmeste løsning, men vi har set at det giver vores avl nogle positive egenskaber, og derfor har vi valgt denne løsning for vores heste.”

Som nævnt tidligere har hestene fri adgang til stråfoder på foldene i vinterperioden. I de store løsdriftstalde er der ikke adgang til foder, da man på Ask har erfaret, at ved udelukkende at fodre med stråfoder på foldene, skabes der mere ro hestene imellem. Ligesom hestene bevæger sig mere, når de går frem og tilbage mellem stald og høskur.

Det siger sig selv, at med store folde hvor hestene har mulighed for at bevæge sig, bliver det en udfordring at trække hestene til og fra staldene, eller at flytte flokken fra én fold til en anden. Derfor er arealerne på Scheelenborg gods indrettet med indhegnede stisystemer, således at hestene også kan drives i samlet flok ved hjælp af ATV.

Hestene på Stutteri Ask går på store folde på godsets jorde. Foto: Stutteri Ask

Godt foder er essentielt for en sund hest

Hestene på Ask får hyppig smed, de tjekkes jævnligt af dyrlæge, og de fodres alle med kvalitetsfuldfoder i tillæg til stråfoderet. Og netop valget om at fodre alle heste med fuldfoder er der en helt særlig årsag til. Man har nemlig erfaret at fodring med fuldfoder, gør en væsentlig forskel på forekomsten af OCD.

“Da jeg startede her på Ask, fodrede vi alle heste på samme måde. En havreblanding med lidt tilskud. Hestene trivedes, og de så pæne ud i pels og huld, og overordnet var der ikke noget der indikerede, at hestene ikke fik det de skullle have.

For 5-6 år siden kom vi i dialog med en større foderleverandør, og vi besluttede at skifte over til deres produkt. De fremhævede bl.a., at de havde gode erfaringer med røntgenstatus på deres produkter. Vi indgik et samarbejde, og vi så rent faktisk et fald i mængden af heste, som vi måtte kassere som følge af røntgenforandringer/OCD.”

Hvorvidt faldet i antallet af heste med OCD udelukkende kan forklares med foderskift, kan være svært at bevise, men på stutteri Ask er man ikke i tvivl om, at fodringen har været en væsentlig faktor for, at færre heste bliver kasseret.

“Her på Ask har vi gennem de sidste mange år taget røntgen af vores heste, når de har været halvandet år, så det var forholdsvist nemt for os at måle, hvorvidt foderskiftet havde en effekt.

-Selvfølgelig er der også er nogle andre faktorer der spiller ind, eksempelvis at kvaliteten på røntgenbilleder er blevet bedre gennem årene, men vi er ikke i tvivl om at forbedret fodring har været en væsentlig faktor for, at vores avl har færre tilfælde af OCD end tidligere.

I begyndelsen var vi skeptiske omkring hvorvidt det rent faktisk skyldtes fodringen, men for et par år siden havde vi en årgang føl, der var ramt af kværke. På disse føl så vi igen en stigning i forekomsten af røntgenforandringer. Vi så en tydelig tendens til, at de heste der har været syge i længere tid havde flere røntgenfejl, end dem der kom sig relativt hurtigt.

Kværke giver ikke OCD, men det faktum at hestene går fra foderet som følge af sygdommen, og dermed ikke får den næring de har brug for, kan være en medvirkende faktor til, at vi så en årgang med flere røntgenfejl end normalt. Herved er vi blevet bekræftet i, at et godt foder har rigtig stor indflydelse på hestens krop og funktion.”

Hestene på Ask fodres med stråfoder og fuldfoder i vinterperioden, mens de i sommerperioden går på græs og får tildelt vitamin og mineralblanding.

Hestene på Ask fodres med stråfoder og fuldfoder i vinterperioden, mens de i sommerperioden går på græs og får tildelt vitamin og mineralblanding. Foto: Claus Ardal

Hestehold er ikke sort og hvidt

Alle heste der avles på stutteri Ask starter deres liv i løsdrift, men når livet som ridehest påbegyndes, flyttes ridehestene til Kristiansminde, hvor de står på boks, ligesom størstedelen af de heste der står rundt omkring på de danske ridecentre.

Debatten om hvorvidt det ene er bedre end det andet, er en debat der altid med hyppige mellemrum vil dukke op i hestesporten. Men ifølge Betina Møller er der ikke noget der er sort eller hvidt.

På stutteri går alle heste, med undtagelse af ridehestene i løsdrift. Foto: Stutteri Ask

”Jeg tror det er vigtigt at huske i vores sport, at du altid kommer længst ved at stole på din egen mavefornemmelse og turde følge den. Det er ikke ensbetydende med, at man ikke skal rådføre sig med andre eller være åben for andre menneskers input, men man bør altid spørge sig selv, hvorvidt de mange råd man modtager giver mening eller ej.

I vores sport er der ikke noget der er sort og hvidt, og der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at have hest på, så længe hesten er glad og tilpas og dens essentielle behov er opfyldt.

I sidste ende bør din tilgang til at holde hest, uanset om den er i ridning eller står stille med en skade, afspejle hvad der er det optimale for netop din hest, med udgangspunkt i de ressourcer du har til rådighed.”

Mange ryttere oplever under et skadesforløb at miste modet eller opgive helt. Men skader kan ramme os alle. Og netop derfor er det også så vigtigt, at vi ikke blot har fokus på resultater, men også det store arbejde der ligger i at have hest.