Det ville være så nemt, hvis genoptræning af hesten efter en skade var et spørgsmål om at taste forskellige tal ind i et regneark, og at regnearket efterfølgende kunne udregne det optimale forløb for hver enkelt hest. Sådan forholder det sig dog imidlertid ikke. For når vi taler om genoptræning af heste, er forløbene ofte forskellige. Ikke to heste er ens, så selvom grunddelene i et genoptræningsprogram ofte er de samme, er det vigtigt, at man i genoptræningsforløbet tager højde for den enkelte hest.

 

Læs også: Bjarne Mark – I træning og genoptræning må du aldrig presse kroppen for hårdt

 

Gennem de seneste år er genoptræning på vandløbebånd blevet mere og mere udbredt. Der er bred enighed om, at vandløbebånd er yderst brugbart, når det handler om at få hesten tilbage i form forholdsvist hurtigt. Men selvom træning med vandløbebånd kan være en rigtig god investering for din hest, så kræver det at de personer, der varetager forløbet, er klædt ordentlig på til opgaven, såvel som det vil være optimalt at have en dyrlæge tilknyttet forløbet.

Det vil denne artikel italesætte.

_____

 

Tekst: Helle Kristensen i samarbejde med Katrine Gammelgaard Steffensen og dyrlæge Lise Charlotte Berg

Foto: Clausardal.com

 

Lidt uden for Herning bor beslagsmed Carsten Gammelgaard og Katrine Gammelgaard Steffensen på Lybækgård. Gennem flere år har de drevet opstaldning på stedet. I sommeren 2018 valgte de at udvide faciliteterne og investere i vandløbebånd og spa faciliteter. Ideen om et rehabiliteringscenter var allerede på tale, da de i 2015 investerede i den nye ridehal, men der skulle gå tre år, før tankerne blev til realitet.

Baggrunden og deres overvejelser omkring beslutningen om at udbyde rehabiliteringsophold beskriver Katrine således.

 

”Carsten har som beslagsmed igennem mange år arbejdet sammen med flere dyrlæger, og via dette samarbejde er det blevet tydeligt, hvor meget korrekt management og ridning betyder for hestens holdbarhed og sundhed. Gennem dette samarbejde har han også alt for ofte set, at hestene ikke kommer raske ud på den anden side efter en skade, fordi genoptræningen af den ene eller den anden årsag ikke har kunne gennemføres. Vores ønske med dette sted er derfor at give rytterne et alternativ, når de står med disse skadede heste. Vi har selv benyttet os af vandløbebånd til vores egne heste, også heste med skader, og dermed set hvor positiv en effekt det har haft på hestene at blive trænet på vandbånd, frem for at hesten bliver indebrændt og pådrager sig alverdens følgeskader, fordi den ikke kan forlige sig med et langvarigt forløb med boksro og kontrolleret skridtmotion. Med vandløbebånd bliver det muligt at stimulere hesten både mentalt og fysisk, så snart den er rengående i skridt, samt sikre at den motion hesten får er kontrolleret, hvilket i sidste ende er medvirkende til at hestens udgangspunkt for at komme godt igennem det tidlige genoptræningsforløb bliver større.”

 

I princippet kunne Carsten og Katrine blot have købt et vandløbebånd og startet op uden nogen form for sparring. Men fordi de begge brænder for at sikre, at den træning de udbyder på rehabiliteringsopholdene, er korrekt og styrker hestens krop, valgte de at tage kontakt til den tyske dyrlæge Dr. Matthias Baumann, der i mange år har været en førende ekspert på området.
Matthias Baumann kom til Herning og hjalp dem i opstartsfasen. Ved samme lejlighed inviterede de også flere dyrlæger fra lokalområdet, således at så meget faglig sparring som muligt kom på bordet.

 

Katrine og Carsten har i deres forløb med etablering af spacenter på Lybækgård, været i tæt dialog med den tyske dyrlæge Mathias Baumann, der er én af de dyrlæger, der har den største viden omkring træning af heste på vandløbebånd.

 

Viden om hestens kropslige funktion er essentielt for et godt resultat

 

I den optimale verden, burde træningsforløb på vandløbebånd varetages af fagpersoner med baggrund inden for korrekt fysisk træning af heste. En form for ergoterapeut til heste. Men det setup er desværre på nuværende tidspunkt ønsketænkning. I den virkelige verden er det ofte personer uden relevant uddannelse, der betjener vandløbebånd og spamaskiner. Ofte er det personer med indgående erfaring i håndtering af heste, men ikke nødvendigvis en faglig baggrund i genoptræning, biomekanik, anatomi og fysiologi.

 

”I de tilfælde hvor vandløbebåndet bruges som et alternativ til den daglige træning, kan ovennævnte setup være tilstrækkeligt, men det er stadig vigtigt at personalet kan genkende tegn på træthed og udmattelse hos hesten, og at der indlægges tilstrækkelig tid til restituering mellem træningssessionerne, så hesten ikke udvikler overtræningsskader. Det er hårdt at gå i vand, så en sund men utrænet hest kan måske ikke holde til at gå på vand hver dag, selvom ejeren gerne vil have det. Det er blevet populært at sende sin hest på vand, mens man selv er på ferie, men overvej også her, hvem du sender din hest til. Spørg hvem der reelt står og betjener båndet i hverdagen”, rådgiver Lise Charlotte Berg.

Handler det derimod om genoptræningsforløb, er det ifølge dyrlæge Lise Charlotte Berg, der forsker i genoptræning af heste, nødvendigt at man stiller endnu større krav til de personer, der udbyder genoptræningsophold. Dermed ikke sagt at de skal have en dyrlægefaglig baggrund, men de bør have mere uddannelse og træning, og de bør samarbejde med en dyrlæge igennem forløbet, gerne hestens normale dyrlæge hvis muligt. ”Det er rigtig vigtigt, at det ikke kun er ejeren af stedet, som har sat sig ind i tingene, men at personen der betjener vandløbebåndet hver dag også er uddannet. Det kan sagtens ske, at der er lavet en dagsplan for hesten på et bestemt antal minutter på en bestemt hastighed og en bestemt vanddybde, men som det bliver nødvendigt at lave om, hvis hesten ikke arbejder korrekt eller er blevet uregelmæssig i sit bevægemønster. Hvis personen ved båndet ikke er i stand til at vurdere, om hesten arbejder korrekt og regelmæssigt, så risikerer man at gøre mere skade end gavn og måske bryde skaden op igen. Genoptræning er en fin balance, hvor vi skal give vævene kontrolleret belastning, men aldrig for meget eller for lidt. Vi skal ramme rigtigt, og det kan vi kun, hvis vi hele tiden holder øje med hestens måde at bevæge sig på.”

 

 

Lise Charlotte Bergs vurdering støttes af Katrine, der mener, at vi som ryttere ofte kommer til at undervurdere vigtigheden af, at hesten bruger sin krop korrekt på vandbåndet.

 

”Jeg tror det er vigtigt, når man har med en skadet hest at gøre, at man ikke blot sender den afsted til vandbåndstræning, men rent faktisk tager en snak med sin dyrlæge og får udarbejdet en konkret plan for hesten, der sikrer at det forløb der bliver lavet for den enkelte hest, tilgodeser de behov denne hest måtte have. Det ser jeg helt overordnet som værende den vigtigste faktor for et vellykket genoptræningsforløb.

 

Genoptræning er svært og det kræver i lige så høj grad som korrekt ridning, indsigt i hvordan du styrker hesten via træning. Derfor kan det også undre mig, at der ikke i højere grad stilles krav om dyrlægernes involvering, når heste sendes i genoptræningsforløb på eksempelvis vandløbebånd.

 

Når vi selv tager heste med fx seneskader ind i genoptræningsforløb, så er det vigtigt for mig at hestens dyrlæge er involveret i forløbet. Ellers risikerer vi at gøre mere skade end gavn.

Primært fordi risikoen for, at eksempelvis en seneskade ikke heler korrekt, er alt for stor, hvis man ikke sørger for at få hesten kontrolscannet undervejs i forløbet. I takt med at belastningen på senerne øges gennem mere aktivitet på båndet, og hesten langsomt begynder at bruge sig selv mere og mere, så øges risikoen også for at skaden bryder op igen som følge af overbelastning, eller at hesten får en følgeskade, fordi den forsøger at kompensere under arbejdet.” siger Katrine og tilføjer:

– Det er vigtigt at huske i disse tilfælde, at selvom hesten er rengående, er det ikke nødvendigvis et udtryk for at en skade er helet.

 

Du kan læse meget mere om seneskader og gaffelbåndsskader HER

 

 

Et genoptræningsforløb på vandløbebånd kan ikke klares på 14 dage

”Jeg tror det ville være til hestens fordel, hvis man forlængede et genoptræningsforløb på vandløbebånd, således at den eksempelvis startede ud med meget korte intervaller på vandbåndet i starten, som derefter gradvist blev optrappet. Helt optimalt ville det være, hvis man kunne lave et forløb, hvor hesten også blev startet op under rytter, sideløbende med at den fik lov at arbejde på vandbåndet. Jeg ved godt, at det for mange kan lyde som en uoverskuelig økonomisk postering, men jeg er helt sikker på, at det vil tjene sig hjem på den lange bane.

 

For nogle måneder siden havde vi en pony inde i et forløb i samarbejde med dyrlæge Niels Tellerup. Ponyen fik for ca. to år siden en seneskade, og efterfølgende kunne de ikke rigtigt få den til at fungere igen.

Pigen, der ejede ponyen, blev ved med at føle, at den var uren, slog meget med hovedet og generelt bare ikke fungerede, som den havde gjort før skaden.

 

Vi havde ponyen stående i en måned, hvor den gik på vandbånd de første 10 dage. Så begyndte vi lige så stille at sætte den i ridning med hjælp fra Frederikke Strøm (Frederikke Strøm er tidligere landsholdsrytter på pony og som junior-youngrider). Frederikke red den 2-3 gange om ugen, sideløbende med at den gik på bånd 3 gange om ugen. Efterhånden som hesten blev stærkere og stærkere, arbejdede den mere under rytter og mindre på vandløbebåndet.

Igennem hele forløbet var dyrlæge Niels Tellerup involveret, og det gav os en ro og sikkerhed så vi turde arbejde videre med ponyen. Det faktum at dyrlægen stod på sidelinjen og kunne se at hesten ikke var halt, gav os trygheden til at arbejde videre – også når det blev svært.

Jeg forstår godt at rigtigt mange ryttere føler sig enormt usikre gennem sådan et genoptræningsforløb. Når din hest pludselig mister styrke, balance og muskler, så er det naturligt at den ikke vil fungere som den gjorde før skaden opstod. Jeg tror derfor også mange ryttere kommer til at kræve lidt for meget af hesten lidt for hurtigt. Fordi de søger tilbage til det de kender. Eller også at de lidt misforstået kommer til at “skåne” hesten. At forsøge at skåne hesten kan i sidste ende også resultere i at hesten ikke kommer til at fungere optimalt igen.

 

Økonomi er en vigtig faktor

Selvom ovenstående setup uden tvivl lyder som den optimale måde at genoptræne vores heste på efter skade, så er det i praksis de færreste ryttere der har mulighed for det.

 

Et genoptræningsforløb kan hurtigt blive en bekostelig affære, hvis hesten skal opstaldes ude og gå på vandløbebånd i op til flere måneder, sideløbende med at den normale opstaldning skal betales.
Men det kan i sidste ende vise sig at være en god investering. Ikke blot for rytterne, der på denne måde får bedre forudsætninger for at komme godt videre efter en skade, men også for forsikringsselskaberne, der hvert år udbetaler store summer i uanvendelighedsforsikringer.

Flere forsikringsselskaber er efterhånden begyndt at dække genoptræningsophold, men ofte er det tilskud der gives langt fra nok til at betale et forløb, der strækker sig over 4-8 uger.

Det betyder i praksis at rytteren skal bære den største del af udgiften selv.

 

”Som udgangspunkt tror jeg at det vil være en rigtig god investering for forsikringsselskaberne at dække flere af de omkostninger, der er forbundet med de længevarende genoptræningsforløb, fordi det på sigt kan være medvirkende til at flere heste kommer godt ud på den anden side af et skadesforløb. Men det kræver også, at der stilles større krav til os, der udbyder denne type ophold, og at man finder frem til et setup, hvor man kan sikre at kvaliteten er i top og forløbet er tilpasset den enkelte hest.

Umiddelbart tror jeg første skridt på vejen til dette, er at få et samarbejde op at stå med de praktiserende dyrlæger. Dyrlægerne har en meget vigtig rolle i disse forløb. Derfor er det også nødvendigt, at den enkelte dyrlæge kan stå inde for det arbejde, der udføres på et spacenter og kan samarbejde med ejeren og de ansatte. Hvis man kan lykkedes med at få implementeret dette, så tror jeg, at vi vil se mange flere eksempler på heste, der kommer sig 100 % efter en skade.”