Camilla Lyngs; Personlig udvikling som rytter, kræver ikke nødvendigvis at du rider

Personlig udvikling, er for mange ryttere indbegrebet af at du udvikler din ridning. Men vi kan faktisk også udvikle os som ryttere selvom vi ikke sidder på ryggen af en hest. Det er Camilla Lyngs fra Stevnstrup Rideklub et helt igennem fantastisk eksempel på.

 

Tekst: Helle Kristensen // Foto: ClausArdal.com

Jeg har skrevet mange artikler og indlæg gennem det forgangne år.

Én af de mest læste artikler på vores side i år blev Bjarne Nielsens opråb om, at ridning bør handle om personlig udvikling og ikke jagten på resultater. En holdning jeg kun kan tilslutte mig.

 

Som skribent på en del af de artikler der findes på Uanvendeligs side, er min mening dog sjældent relevant. Min rolle er primært at formidle andres budskab, en rolle jeg er meget taknemmelig for at blive betroet.

 

Men som jeg sidder her bag skærmen, og skal skrive årets sidste artikel, er det vigtigt for mig at få lov at bidrage til denne artikel med min personlige holdning. Ikke om et aktuelt emne eller en problemstilling, men en holdning om et helt fantastisk menneske som jeg på alle måder finder både interessant og inspirerende. Camilla Lyngs der i oktober blev ansat som en del af undervisningsteamet på Stevnstrup Rideklub.

 

Camilla er måske et af de mest optimistiske og positive mennesker jeg har mødt. Hun har om nogen haft modgang og udfordringer gennem sit liv med heste, men trods dette har hun formået at bruge det positivt.

 

Første gang jeg mødte Camilla var under et photoshoot med hendes tidligere hest Obelix. Kort tid efter fik min kæreste Claus æren af at forevige Obelix og Camilla inden Obelix i en alder af 7 år, blev sendt til de evige græsmarker. Aflivningen var enden på et 3 år langt forløb med vallaken, der som ung havde pådraget sig en foldskade. En skade han aldrig rigtigt formåede at komme sig over.

Da jeg igen mødte Camilla var det i stalden hvor min hest Shadow stod opstaldet.

Camilla havde købt en smuk rød ung hoppe. La Rouge Lightfoot. En hoppe der ikke kun var billedskøn, men også yderst velgående.

Camilla endte dog med at sælge hendes fantastiske hoppe til hendes veninde og kollega –  berider Sille Hastrup.

Hoppen blev for stor en mundfuld for Camilla – og hun var til sidst oprigtigt bange for at sidde på hende.

Camilla købte derefter DV hoppen Lulu. En dejlig, kærlig og følsom hest.

 

De fleste, der har fulgt Camillas forløb, vil nok skrive under på at det var på tide Camilla fik lidt medgang på hestefronen. Sådan skulle det dog ikke gå. Lulu pådrog sig i 2017 en gaffelbåndsskade på det ene forben, og sagde i den forbindelse også ja til at blogge om deres forløb her på Uanvendelig.dk.

 

Dyrlægens vurdering af skaden var positiv, og man forventede at Lulu ville hele relativt hurtigt. Men med heste er der sjældent garantier. Og selvom Lulus skade helede fint, så endte hun med at pådrage sig endnu en gaffelbåndsskade – nu på det modsatte ben. Dette på trods af at hun havde stået i boksro og kun var blevet trukket for hånd.

Camillas forløb ville uden tvivl have fået de fleste ryttere til at droppe hestene. Men ikke Camilla. Tværtimod, så bruger Camilla nu sine egne erfaringer, til at uddanne elevrytterne på Stevnstrup Rideskole til at dygtiggøre sig i horsemanship og blive deres ansvar bevidst, så de forstår at ridning ikke blot handler om stævner og jagten på rosetter.

Hendes motivation for arbejdet er båret af lysten til at arbejde med heste.

 

Så når Bjarne Nielsen italesætter at ridning bør handle om personlig udvikling, så tænker jeg automatisk på Camilla.

Ikke fordi Camilla har opnået stor ridemæssig udvikling med sine heste, men fordi hun har været med til at skabe sit eget drømmejob. Et job vor hun hver dag får lov at formidle glæden og passionen for hestesporten til eleverne på Stevnstrup Rideskole.

 

Ridning skal være sjovt

Camilla beskriver selv hendes nye job og hendes tilgang til hestene således:
“Jeg føler mig simpelthen så heldig. Det her er uden tvivl mit drømmejob, og jeg ville slet ikke kunne forestille mig noget bedre, end at få lov at medvirke til at vores rideskoleelever får et bedre fundament for at arbejde med heste. Ridning er en dyr sport, men det er også en sport, hvor man har privilegiet i, at arbejde med et dyr der giver os så meget igen. Derfor er det også vigtigt, at vi hele tiden holder fokus på, at det skal være sjovt og ikke kræver mere af vores elever, end de er klar til.

 

Jeg endte selv med at blive bange for at ride, efter de dårlige oplevelser jeg havde med La Rouge, og havde det ikke været for Sille (berider Sille Hastrup) og Lulu, er jeg ikke sikker på at jeg var kommet i sadlen igen. Men selv da jeg ikke red, gav det stadig mening for mig at have hest. Jeg nød at komme i stalden og omgåes hestene. For mig er det at ride ikke en nødvendighed. Men omgangen med heste kan jeg ikke undvære.

Jeg mener klart at der er en brist i den måde vores sport bliver præsenteret på idag. Set fra mit perspektiv bidrager heste med så mange andre positive egenskaber end blot de ridemæssige. Rigtigt mange mennesker har god gavn af af at være sammen med heste både i terapisammenhæng, men også med henblik på at afhjælpe fysiske skavanker. Det må vi ikke glemme.

Ridning, og det at omgås heste, er så meget mere end blot at skabe resultater på banen og avancere i klasserne.

 

 

Af modgang lærer du mest

For Camilla er det derfor også blevet en hjertesag at uddanne hendes elever i at værdsætte det ansvar der ligger i at arbejde med hest, og ikke mindst at tage imod hjælp.

 

”Jeg tror virkelig på, at hvis vi får flyttet fokus, så vi I højere grad formår at engagere eleverne i at dygtiggøre sig i alle de ting der følger med det at have hest, så får vi uddannet nogle bedre ryttere, med en større forståelse for hestens behov. Jeg er så super glad for, at jeg får mulighed for at bidrage til dette via mit arbejde. Jeg har altid haft hest, og kan ikke forestille mig et liv uden heste, men det er ikke ensbetydende med at jeg ikke stadig kan lære noget. Når det handler om heste kan man altid lære mere. Silles hjælp har været en kæmpe støtte for mig, både da jeg havde La Rouge og var utryg ved at ride på hende, men også igennem Lulus skadesforløb, fordi hun hele tiden støttede mig og opmuntrede mig.

 

“Jeg har helt sikkert haft lyst til at give op mange gange, men jeg er glad for jeg ikke gjorde det, for hver gang jeg har mødt en problemstilling har det tvunget mig til at tilegne mig ny viden eller gribe tingene anderledes an. Og den tilgang glæder jeg mig rigtigt meget til at formidle videre til eleverne i vores elevskole. Ridning er svært, og netop derfor er det også så vigtigt at vi formår at holde fokus på det vigtigste, nemlig at arbejde sammen med hestene.”

 

Og med disse ord understreger Camilla meget nøjagtigt, hvorfor værdien i ridning ikke kan måles i resultater og rosetter.

 

Og netop derfor er Camilla i mine øjne et fantastisk forbillede for ridesporten. Fordi hun formår at udvikle sig og tilpasse sig, så hendes ønske om at arbejde med heste kan blive indfriet. Og jeg ville ønske at vi i ridesporten var meget bedre til at hylde og fremhæve mennesker og ildsjæle som Camilla.

På sigt er jeg sikker på det vil være med til at udvikle ridesporten i en mere positiv retning. Og måske også medvirke til at vi formår at vende et skadesforløb til noget positivt.

 

RIGTIGT GODT NYTÅR