Alt for mange seneskader skyldes uhensigtsmæssig ridning

I 2017 gennemførte vi en større rytterundersøgelse, der havde til formål at belyse hvilke skader der var hyppigst forekomne hos de danske rideheste.

Knap 800 ryttere deltog i undersøgelsen, der klart viste at seneskader er den mest udbredte skadestype hos de danske rideheste. Knap 34 % af de adspurgte hesteejere havde draget erfaringer med seneskader. Og netop dette resultat overrasker ikke dyrlæge og dressurdommer Hans Christian Matthiesen, der også er formand for Uanvendelig.dk’s bestyrelse.

 

Tekst: Helle Kristensen – Foto: Clausardal.com

 

“Overordnet kommer resultatet ikke bag på mig. Som dyrlæger ser vi ofte denne type skader, og alt for ofte er det tydeligt at skaden er opstået som følge af uhensigtsmæssig træning, og ikke fordi hesten har trådt forkert på folden. Dermed ikke sagt at de ikke også opstår når hesten træder forkert, det gør de også, men en del af de skader vi ser, er skader der har været undervejs i et stykke tid. Dét der er så udfordrende ved seneskader er, at de ofte opstår over en længere periode, og derfor kan være svære for rytteren at opdage. Derfor mener jeg også, at den største udfordring i vores arbejde med at forebygge denne type skader, er at ændre den måde vi tilgår ridning på idag.

LÆS RESULTATET AF RYTTERUNDERSØGELSEN HER

Vi kan ikke undgå at uheld opstår, men vi må appellere til vores beridere og undervisere om at hjælpe rytterne til at danne sig en dybere forståelse for grundridningen generelt, og ikke mindst turde italesætte et uhensigtsmæssigt træningsmønster, således at hesten styrkes gennem ridningen.”

Hans Christians opfattelse støttes af berider Bjarne Nielsen, der mener at vi særligt i dressursporten har brug for en dybere indsigt i hestens konstruktion og anatomi.

Dit mål bør altid være en god ridetur for både hest og rytter

Hestekroppen er ligesom menneskekroppen udfordret af den måde den er “konstrueret” på.

Mange mennesker oplever at få problemer med ryg, knæ, nakke og lignende, og langt fra alle disse problemer skyldes, at vi er faldet eller har slået os. Disse lidelser skyldes ofte slitage og uhensigtsmæssig brug af vores krop, eller en medfødt skævhed. For begge typer skader gælder det, at vi med korrekt brug af kroppen, kan mindske generne.

Samme mønster gør sig gældende, når vi kigger på hestekroppen. Og netop derfor er det vigtigt, at vi som ryttere bliver meget mere opmærksomme på, at vores heste bliver trænet på et sundt grundlag, og at der i træningen tages højde for de fysiske udfordringer hesten måtte have.

 

“Flertallet af rytterne har idag glemt, eller er måske slet ikke klar over det oprindelige formål med dressuren nemlig at styrke hestens fysik.

Formålet med dressur var at bygge hesten op, så den blev fysisk stærk og kunne udholde de udfordringer der mødte den i krigen. Idag er formålet med ridning for mange blevet, at nå så højt op i klasserne som muligt.

-Det er mit indtryk, at alt for mange ryttere uden at være bevidste om det, kommer til at lægge fokus et forkert sted. De ser dét at ride stævner, som det vigtigste i deres ridning, og kommer derved til at nedprioritere deres egen personlige udvikling som rytter og ikke mindst hestens fysiske udvikling.”

Korrekt træning kan forebygge slitageskader

Men hvad skal man egentlig lægge i udtrykket personlig udvikling når vi taler om ridning?
For Bjarne handler det at dygtiggøre sig som rytter, ikke nødvendigvis om at blive i stand til at ride højere klasser, men mere om at kunne udvikle sin ridning, således at man får et godt samarbejde med sin hest i den daglige træning, samt en dybere forståelse for hesten som atlet.

Han understreger, at de dygtigste ryttere, er de ryttere der formår at tilpasse deres ridning således, at hver enkelt hest får de bedste forudsætninger for at udvikle sig via træningen. Både fysisk og mentalt. Og netop dette kræver en indsigtsfuld rytter.

 

”Det kan hurtigt gå hen og blive en negativt forstærkende spiral, hvis du som rytter udelukkende fokuserer på at skabe resultater.

Som rytter bør du altid vægte hvor hårdt hesten skal arbejde for eksempelvis at optimere karakteren på en enkelt øvelse i dressur, sammenholdt med hvor stort forbedringsgrundlaget er.
Jeg mener, at vi i ridesporten skal blive bedre til at værdsætte og træne det gode samarbejde mellem hest og rytter, og ikke kun fokusere på resultaterne eller karaktererne. Det kan derfor også være nødvendigt at give sig selv, og ikke mindst hesten nye udfordringer i den daglige træning, således at motivation for arbejdet fastholdes. For dressurrytteren kan dette ske enten via træning i naturen, bomtræning, løsspringning eller lignende.”

 

Bjarne fortsætter:
-Hvis vi kunne nå dertil, hvor den enkelte rytter blev mere opmærksom på hvor vigtigt det er at tilpasse sin ridning til den enkelte hest, tror jeg vi ville se knap så mange eksempler på heste der går ned med skader.”

En udtalelse han understøttes i af Hans Christan Matthiesen

 

“Alt for tit møder jeg i forbindelse med handelsundersøgelse, en rytter der undervurderer, hvor meget arbejde der ligger i at omskole en hest, eller ikke har et realistisk billede af egne evner, eller hvad hesten kan opnå.

Jeg hører ofte ryttere udtale at hesten ikke er redet korrekt. Den holdning mener jeg grundlæggende er en helt forkert. Som rytter kan du ikke kræve at en hest skal være redet således, at den passer til din måde at ride på. Tværtimod. Som rytter er din vigtigste opgave at tilpasse din ridning, så du opnår et godt samarbejde med hesten og får det optimale ud af den. Det er dybest set dét der definerer en dygtig rytter. At du kan tilpasse din ridning, så hesten kan fungere under dig. Ikke omvendt. Faktisk vil jeg vove at komme med påstanden om, at ikke to ryttere rider ens, og netop derfor er det også vigtigt, når du køber en ny hest, at du sætter dig grundigt ind i måden hesten tidligere er blevet trænet og holdt på. Og sidst men ikke mindst er det vigtigt, at du køber en hest, du har god kemi med.
Eksemplet på at de professionelle ryttere kan få en ellers opgivet hest til at fungere på topplan, er netop også et udtryk for at de formår at sætte sig ind i hestens behov, og tilpasse deres ridning til den enkelte hest, således at hesten får de bedste forudsætninger for at fungere under rytteren.

Den gode ridetur skal du gøre dig fortjent til

Ridning er i dag en sport der er forbundet med rigtigt mange omkostninger. Derfor kan man som rytter hurtigt blive fristet til at kræve noget for sine penge. Og den nemmeste måde at måle hvorvidt investeringen giver værdi, er ved at samle resultater.

 

”Selvom du har købt en hest, der har de rette forudsætninger for at præstere på banen, ændrer det ikke på det faktum, at du som rytter ikke kan kræve at en hest kan præstere under dig. At købe en veluddannet hest, er ikke ensbetydende med at du som rytter kan springe over hvor gærdet er lavest. Som rytter skal du stadig tilpasse din ridning, så du og hesten kan fungere sammen. Vi skal blive bedre til at fokusere på den gode træning i hverdagen, fremfor at forsøge hurtigst muligt at komme ud og starte stævne på et vist niveau,” udtaler Bjarne Nielsen.
”Med dette mener jeg ikke at vi skal nå til den opfattelse at hestene ikke kan holde til noget. Tværtimod er det utroligt hvor meget en hest kan holde til, hvis blot den er bygget korrekt og trænes på et sundt grundlag.
Men jeg tror mange ryttere fra tid til anden kunne drage fordel af at spørge sig selv, hvorvidt det er fornuftigt at blive ved med at arbejde med de samme øvelser igen og igen, blot for at hente et halvt eller et helt point ved næste stævne. Grundlæggende tror jeg mange vil opleve, at hesten bliver mere arbejdsvillig og velfungerende, hvis fokus ligger på et godt samarbejde hest og rytter imellem, frem for hurtigst muligt at skulle indfri sportslige ambitioner.”

Hans Christian supplerer:
”Jeg kunne virkelig godt ønske mig at man særligt i dressursporten blev bedre til at nedklasse hestene og ikke gå så højt op i hvad hesten tidligere har gået. Når du rider dressur bør dit programvalg afspejle den grundform hesten har, og ikke hvilke enkeltstående øvelser den er i stand til at udføre. Det samme gør sig gældende når veluddannede heste bliver solgt til nye ryttere. At en hest tidligere har præsteret på et højt niveau, med en anden rytter, er ikke ensbetydende med, at den med en ny rytter kan præstere på samme høje niveau. Ridning er grundlæggende et udtryk for samarbejde. Hvis hesten ikke er i form til at indfri rytterens ambitioner, er det rytterens ansvar at starte lavere klasser, således at stævnet bliver en god oplevelse for både hest og rytter. Og det samme gør sig gældende i den daglige træning af hesten.”

 

Sidst men ikke mindst påpeger både Bjarne og Hans Christian at langt fra alle heste har forudsætninger for at kunne arbejde på et højt niveau i sporten, hvilket i praksis betyder at hestene risikerer at blive slidt op i en alt for ung alder.