Bjarne Nielsen – Ridning bør i højere grad handle om personlig udvikling, og ikke jagten på resultater

Bjarne Nielsen er en mand med mange meninger og holdninger.
Meninger og holdninger der bygger på over 40 års erfaring med træning af heste. Han er kendt for sit store engagement i DV-avlen, såvel som hans evne til at formidle ridningens svære kunst i et sprog som alle kan forstå.

 

---

 

Af Helle Kristensen & Bjarne Nielsen
Foto: Clausardal.com

 

Bjarne Nielsen er en mand med mange meninger og holdninger.
Meninger og holdninger der bygger på over 40 års erfaring med træning af heste. Han er kendt for sit store engagement i DV-avlen, såvel som hans evne til at formidle ridningens svære kunst i et sprog som alle kan forstå.

Han har været landstræner for pony, junior og youngriders i sammenlagt 13 år. Gennem sin karriere har han uddannet og trænet nogle af danmarks bedste ryttere, og i tillæg været landstræner for det norske landshold.
I snart 5 år har han desuden arrangeret kurser og clinics, der har til formål, at få os ryttere til at forstå, at en hests evne til at præstere, i høj grad afhænger af rytterens forståelse for den enkelte hests konstruktion.
Det er Bjarnes overbevisning at vi som ryttere langt hen af vejen, kan undgå mange skader, hvis vi bare forstår hvordan vores hest hænger sammen, og rider vores heste med forståelse for deres anatomi.

 

En hest er ikke bare en hest

“Jeg tror det er vigtigt, at alle ryttere sætter sig ind i selve konstruktionen af en hest. Er hesten egnet til det formål, de ønsker at bruge den til. Det tror jeg i langt højere grad, vi skal blive bedre til at fokusere på, hvis vi skal undgå skader. Jeg tror der er mange, der ikke formår at sætte sig ind i, om en hest er velbygget til det formål man ønsker at anvende den til, fortæller Bjarne Nielsen og uddyber:
– I vores ønske og arbejde med at forebygge uanvendelighed, har vi en stor opgave i, at rytterne skal blive i stand til at vurdere, hvordan en velkonstrueret hest skal se ud.

Da jeg startede op som berider, anede jeg ikke noget om dette her. En hest var en hest, og kunne den bøje nakken var det jo helt fantastisk! Men gennem tiden har jeg tilegnet mig så meget mere viden omkring sammenhængen mellem en velkonstrueret hest og hestens præstationsmuligheder, at jeg har kunne drage en sammenhæng mellem, hvordan en hest fysisk er sammensat, samt hvilken formål jeg ønsker, den skal bruges til.

Når du har en hest der er velbygget, så har du også en hest, der har bedre forudsætninger for at fungere korrekt. Det er min grundlæggende pointe! Jo lettere en hest har ved at fungere, jo mindre skal den slide i arbejdet. Hermed mindsker vi risikoen for at den bliver slidt op.”

 

Ikke alle heste er født med de samme forudsætninger for at præstere i sporten. Arkivfoto

 

Hvad skal vi være særligt opmærksomme på?

Når vi som ryttere skal ud og finde vores næste hest – vores næste teammate, så er der nogle helt centrale ting, vi skal være opmærksomme på, når vi vurderer hestens konstruktion.
”Vi skal have en velkonstrueret hest med et velbygget maskinrum (læs; bagpart) samt velstillede sunde lemmer, med praktiske og funktionelle gangarter hvor hesten arbejder rigtigt igennem hele kroppen.”

Helt præcist hvad vi skal være opmærksomme på og hvorfor, kræver meget mere uddybelse, og det er noget af den viden der fremadrettet arbejdes på at blive gjort tilgængelig via uanvendelig.dk.

 

Personlig udvikling frem for hurtige resultater

”Har du en ikke så velkonstrueret hest, og går du med en ambition om, at du gerne vil ride MB, Prix St. George eller lignende, så har du som rytter en meget større udfordring.
– Det er ikke det samme som at sige, at det er dømt til at mislykkedes. Det kræver bare meget mere indsigt i hestens fysiske udfordringer, og at du har en dygtig træner, der kan hjælpe dig derhen.”

 

At en hest ikke er konstrueret rigtigt, er altså langt fra ensbetydende med, at den aldrig vil opnå gode resultater. Men det kræver at rytteren finder den rigtige vej derhen. At rytteren tager sig tid til, i samarbejde med sin træner, at finde den rigtige træningsmetode for lige netop denne hest.

“Som rytter knokler man indimellem på med hesten, og mange heste affinder sig med det.  Det er her man risikerer træningsbaserede skader og uhensigtsmæssig slitage på hesten”, forklarer Bjarne Nielsen og udyber:

– Mange ryttere oplever at hesten sætter sig lidt imod under arbejdet. Det gør den primært fordi, det vi forlanger af den, falder den knap så let, og stort set aldrig fordi den ønsker at være på tværs. Her har mange ryttere en opgave i at blive bedre til at forstå, hvad det er der gør det svært for hesten, og træne ud fra denne viden.”

 

Den rigtige indstilling til ridning

Ifølge Bjarne har ridesporten gennemgået en forandring, I takt med at vi har fået et mere velstillet samfund, har det skabt en anden tilgang til det at have hest og ride.

 

“Førhen købte mange en hest som en livsledsager. Det er de færreste, der gør det idag.
Idag køber de fleste en hest, fordi de har lyst til at ride. De vil gerne til ridestævne, på et eller andet niveau. Og selvfølgelig vil de også gerne have en sløjfe, og allerhelst vil de gerne vinde.
Det mønster bliver meget hurtigt vanedannende for mange ryttere. Når først man har vænnet sig til den indgangsvinkel til ridningen, så er det svært at vænne sig af med igen.

 

-Personligt syntes jeg ikke der er noget galt i, at folk vil ride stævner. Hvis de bare vil forstå, at der kun er noget ved at ride stævner, hvis man udvikler sig sammen med sin hest.

 

“Hvis man har den holdning, at man kun vil ride i dagligdagen, så man kan komme afsted til stævner i weekenden og vinde sløjfen, så udvikler man sig ikke sammen med sin hest. Så er man i stedet ved at afvikle sig som rytter. 
For mig er det at ride, og det mange mennesker burde fokusere på at opnå med ridningen, at udvikle sig som menneske. Hvis ikke man lærer at forstå og afkode sin hest, så kan det blive en lang og besværlig vej at gå.”

 

Den dårligste rytter er jo, groft sagt, den rytter der tror at alle heste kan trænes efter de samme metoder og rides ens. Det er jo helt misforstået. Det tager tid at lære at afkode sin hest, og finde ud af hvilke træningsbehov hver enkelt hest har.”

Det kræver ikke blot en god hest at nå til tops i ridesporten, men også indsigt og viljen til personlig udvikling som rytter.  Arkivfoto 

 

Den gode treenighed

“Som rytter skal du acceptere, hvad det er for en hest du har. Hvad du kan kræve af den, og hvordan du kan træne den, så du får mest muligt ud af den.

Med dette mener jeg, at rytterne skal blive meget bedre til at tage ansvar. Det er så nemt som rytter altid at give hesten skylden for, hvorfor tingene ikke fungerer. Hesten kan jo ikke svare igen.

 

Men hele problemstillingen handler i bund og grund om, at vi skal have lært rytterne at forstå, hvorfor tingene ikke lige lykkedes, eller hvorfor hesten evt. ender med at have en slitageskade.
Jeg siger bestemt ikke, at alle ryttere selv er skyld i, at hesten pådrager sig skader. Skader kan opstå pludseligt. Men ikke sjældent ser jeg eksempler på ridning og træning af heste, hvor jeg tænker, at det måske ikke er så hensigtsmæssigt for hestens holdbarhed.
Det er derfor, det er så vigtigt at man har en god træner ved sin side. En træner der tør gå ind og italesætte de udfordringer ekvipagen har.

Som træner skal du kunne sige til din rytter; “Din hest har nogle bygnings- og funktionsmæssige udfordringer, som vi skal være opmærksomme på i træningen. Det er ikke ensbetydende med, at du ikke kan arbejde hen mod et højere niveau, men det er ikke noget der bare lige sker i løbet af et par måneder. Det kan måske tage flere år, og udfordringen er, at hvis vi presser hesten for hårdt og træner den op for hurtigt, så risikerer vi at skaderne kommer.”

 

“Rytterfolket må øve sig i at håndtere hesten efter formåen og behov, og ikke tænke at alle heste har de samme muligheder for at præstere.”

 

Viden forpligter

Selvom det for Bjarne er helt basal viden, at heste, ligesom vi mennesker, kæmper med fysiske udfordringer, der kan besværliggøre arbejde rytteren ønsker af hesten, så erkender han også, at den viden han og mange andre beridere besidder, bygger på mange års erfaring og evnen til at se en større sammenhæng.

Han mener derfor også at fagfolkene i sporten har en forpligtelse til at forsøge at dele ud af deres viden.

”Vi, der har en viden omkring disse ting, har også en forpligtigelse til at få den viden spredt ud. Således at flest mulige får gavn af den viden.

Den store udfordring, i forhold til det her med at formidle viden omkring hestens konstruktion, og de udfordringer den måtte have, ligger i at få det formidlet til brugerne i et sprog som de kan forstå. Her ser jeg, at vi kan gøre en forskel med Uanvendelig.dk. For mig er det vigtigt, at vi får kædet den teoretiske viden sammen med en praktisk tilgang.

For mig er det blevet naturligt at kigge på den fysiske konstruktion af hesten, og hermed afgøre hvorvidt den har de rette forudsætninger for at fungere, på det niveau jeg ønsker. Det er det primært blevet, fordi jeg arbejder så meget med avlen. Men jeg er klar over, at det for mange ryttere er svært at finde frem til denne viden. Det skal vi blive bedre til at indvie dem i.”

 

Skader er ikke et udtryk for at der avles mere skrøbelige heste

Det vil være nærliggende at tro, at man via avl kan undgå skader, så længe man blot avler heste med den rigtige fysiske formåen. Dette er dog ikke tilfældet.

”Hvis du spørger mig, så tror jeg ikke det stigende antal af skadede heste, er et udtryk for at hestene er blevet mere sårbare. Tværtimod! Jeg mener, at vi efterhånden har avlet os frem til bedre heste. Men rytterne har ikke rigtigt formået at følge med den udvikling.
– Ved at vi har fået bedre heste, med større bevægelser, og hermed et bedre udgangspunkt for at præstere i sporten, så stiller det også højere krav til rytterne og deres grundridning. Vi har fremavlet heste, der er mere højtstillede end tidligere, og derfor har nogle bedre fysiske forudsætninger for at præsentere sig godt på banen, uden at skulle slide så meget for det. – Men det betyder også at tyngdepunktet og balancepunktet på hesten har flyttet sig. Og det skal rytterne formå at imødekomme,” forklarer Bjarne Nielsen.

 

“Ved at vi efterhånden har fået avlet os frem til nogle bedre heste, med større bevægelser og et bedre udgangspunkt for at fungere i sporten, så stiller det også højere krav til rytterne og deres grundridning.”

 

Gentagelse fremmer forståelsen

“Idag har rytterne ikke den samme indgang til ridning som de havde for 30-40 år siden. Dengang var rideteorien en vigtig del af at dygtiggøre sig som rytter. I dag er den del næsten forsvundet. Det er ærgeligt! Personligt mener jeg, at alle ryttere vil kunne få noget ud af at læse rideteori.
Man skal passe på som rytter, ikke bare at sætte sig med armene over kors og sige; Det passer ikke på mig!

-Man kan altid få en dybere forståelse for ridningen ved at læse noget teori. Alene dét at man får noget at vide på en anden måde og flere gange, det kan være medvirkende til at det sætter sig fast på nethinden.

Så det skal helt klart være en opfordring fra mig, at flere ryttere ville sætte sig ned og læse noget rideteori og overordnet sætte en ære i at dygtiggøre sig.
Sidst men ikke mindst skal de lære at forstå deres hest og lytte til deres træner!