Genoptræning efter gaffelbåndsskade

Få viden omkring genoptræningsforløbet samt hvordan du forebygger gaffelbåndskader

Af Lise C. Berg, dyrlæge, ph.d. og Nicolai Jarløv, dyrlæge, ph.d

 

Efter hesten har stået stille i det antal dage, som den behandlende dyrlæge har ordineret, skal den i gang med genoptræning. Behandling og genoptræning hænger tæt sammen i heste med sene- og ligamentskader, og det kan være svært at sige, hvornår behandlingen slutter og genoptræningen begynder. Hesten må stadig IKKE komme på fold, før dyrlægen har sagt, at det er ok – heller ikke bare en kort tur for at få gasset af, da I risikerer at hele skaden bryder op igen eller bliver værre. Genoptræningsprogrammet består derfor også af kontrolleret motion, og hastigheden med hvor hurtigt hesten må begynde at arbejde, kommer helt an på skadens art og omfang, og hvordan helingen skrider frem ved kontrolskanningerne. Kontrolleret motion er motion, hvor du har fuld kontrol med din hest, dvs. i træktov/tøjle eller under rytter. Fold eller longering er ikke kontrolleret motion, og afhængig af anbefalingerne fra din dyrlæge er det heller ikke altid en god idé med walker eller skridtbånd, især ikke i den første periode. Men snak altid med din dyrlæge om hvilken plan, der er bedst for din hest.

Ud over kontrolleret motion er det en god idé at holde hesten smidig og i balance, selvom den ikke arbejder. Hvis du kan holde dens smidighed, styrke og balance ved lige gennem sygeperioden, vil det blive nemmere at få hesten tilbage til sit tidligere niveau, når I går i gang med træningen igen. Smidighed, styrke og balance kan f.eks. trænes med øvelser i stalden (bl.a. ’gulerodsøvelser’ og core-øvelser), som også hjælper med at holde hesten mentalt stimuleret. Det er vigtigt at træningsprogram og øvelsesplan aftales med en uddannet fagperson, meget gerne en dyrlæge, så I er sikre på, at øvelserne ikke forstyrrer helingen.

Heste, der har ondt i et ben i længere tid, vil kompensere og lægge mere belastning på andre dele af kroppen. Det kan medføre spændinger og stivhed, og hesten kan derfor have glæde af supplerende behandlinger. En god veluddannet kiropraktor, fysioterapeut eller tilsvarende kan hjælpe med at løsne hestens kompensationer, og de kan også hjælpe med at lægge en øvelsesplan for hesten, der kan fungere inden for det program, der allerede er lagt af dyrlægen og ikke forstyrre helingen. Hvis I synes der er uoverensstemmelse mellem den plan I har fået fra jeres dyrlæge og jeres behandler, så er det altid vigtigst at følge dyrlægens anvisninger. Mange behandlere af heste er ikke dyrlæger, og de kan være rigtig dygtige, men de har ikke det samme indgående kendskab til, hvordan hestens væv heler efter en skade, og hvad der kan forstyrre de vigtige helingsprocesser. Det er derfor vigtigt at lytte på dyrlægen, og hvis I bliver usikre på forløbet og har brug for en second opinion, så spørg en anden dyrlæge.

 

Typiske spørgsmål:

Hvad er det der gør, at vi ikke bare kan behandle alle heste med gaffelbåndsskade ens?

En gaffelbåndsskade er en beskadigelse af fibrene i gaffelbåndet, og det er meget forskelligt, hvor mange fibre der er beskadiget, om de er meget eller lidt ødelagte, og om der også er skader i andre strukturer. Nogle gange er der også tydelig betændelse og irritation i området, og det vil have betydning for behandlingen. Dyrlægen bruger den kliniske undersøgelse, lokalbedøvelser, og især billeddiagnostik til at få et overblik over, hvor slem skaden er, og det er den vurdering som afgør, hvilket behandlingsprogram hesten skal have. Målet med behandlingen er at få en så god opheling af fibrene som muligt, så gaffelbåndet forhåbentlig bliver lige så stærkt som før skaden eller tæt på.

 

Hvorfor kan dyrlægen ikke lægge en detaljeret plan for 6 måneder frem? Hvorfor kan dyrlægen ikke fortælle, præcis hvornår hesten bliver klar til at trave – til at galoppere – til at springe – til at komme på fold igen?

Det er forskelligt, hvor hurtigt fibrene heler, og derfor er det vigtigt at justere behandlingsplanen løbende, så den hele tiden følger skadens udvikling. Derfor kan dyrlægen kun give en behandlingsplan for en kortere periode, hvorefter skaden skal genvurderes med halthedsundersøgelse og f.eks. ultralydsskanning. På baggrund af resultatet af undersøgelsen kan der laves en plan for den næste periode, og sådan fortsætter det indtil skaden er helet op, eller til det desværre nogle gange må opgives at få hesten tilbage i arbejde. Dyrlægen tager efter hver undersøgelse stilling til, hvor meget belastning hestens gaffelbånd må udsættes for indtil næste tjek, og om der skal foretages supplerende behandlinger. Husk at der kan gå op til 1 år før hesten er tilbage i arbejde.

 

Hvorfor kan hesten ikke bare gå på fold? Kan hesten ikke blive lukket på fold i et år, og så må den være klar igen?

Et vigtigt spørgsmål, som tit bliver stillet i forbindelse med genoptræningen, er, hvornår hesten må komme på fold igen, og om den ikke bare kan blive lukket på døgnfold? Hestene bliver desværre ofte lukket på fold for tidligt i forløbet, og det er temmelig sikkert en af de vigtigste årsager til, at der er så mange gaffelbåndsskader, som ikke heler op. Problemet med at lukke hesten på fold især i starten af skadesperioden er, at vi ikke kan styre, hvad hesten laver på folden. Mens fibrene er ved at hele op, har de meget mindre styrke, så alle pludselige eller hårde bevægelser kan få de nye fibre til at gå i stykker igen, og så starter I forfra eller skaden er måske endda blevet værre end før. Det er hårdt at holde hesten inde fra fold, men alternativet er, at I har en hest, der måske får 5 minutters glæde på folden, men derefter aldrig bliver ridehest igen, og det er efter vores mening ikke en god byttehandel. Det er heller ikke en løsning at give den nogle få minutter på fold, for den kan lave lige så meget skade på 30 sekunder som på 8 timer. Hvis I gerne vil give hesten den bedste chance for at komme sig, så må I indstille jer på en længere periode med et meget stramt og ofte ret kedeligt genoptræningsprogram, der skal overholdes hver dag, og en hest der savner at komme på fold og kan blive både trist og indebrændt. Hesten er først klar til at komme på fold, når den må galoppere i genoptræningen, og selv der kan det betale sig at vente til hesten må galoppere i længere perioder, før I slipper den fri. Hvis hesten slipper fra jer under genoptræningen og får lavet noget ballade men uden at blive halt, så er det rigtig vigtigt at være endnu mere forsigtig i dagene efter, for med lidt held kan de nye helende fibre nå at komme sig igen. Det værste I kan gøre er at tænke, at det gik jo fint, så nu kan vi lige så godt bare fortsætte. Fibrene skal have tid til at hele, og hvis I starter for tidligt, vil skaden bryde op igen – måske ikke med det samme, men helingen vil ikke være stærk nok og god nok, og derfor vil skaden komme tilbage.

Hvis dyrlægen har sagt, at jeg skal skridte i 4 uger, og så begynde at trave i korte intervaller – vil det så være dobbelt så godt, hvis jeg skridter i 8 uger, før jeg begynder at trave?

Nej!  – Følg programmet.

Det er rigtig vigtigt, at de nye fibre begynder at få belastning på det rigtige tidspunkt, for ellers bliver de ikke korrekt placeret og integreret i senevævet. Derfor skal belastningen øges med en bestemt hastighed, og det kan være lige så dårligt for helingen at gå for langsomt frem, som hvis man går for hurtigt frem. Så følg planen, og hvis du bliver i tvivl, så snak med din dyrlæge.

 

Prognose

Hvis ovenstående anbefalinger bliver overholdt, og skaden får tid nok til at hele (op til 1 år og nogle gange længere), så er prognosen for almindelige gaffelbåndsskader ikke så reserveret, som tidligere antaget. Langt de fleste gaffelbåndsheste kan blive raske igen, men det kræver tid og tålmodighed.

Vi har allerede beskrevet de primære årsager til at heste får gaffelbåndsskader i teksten om gaffelbåndsskader, så sørg for at undgå de faktorer og hav fokus på følgende:

  • En langsigtet og gennemtænkt træningsplan for hesten, så den opbygger styrke, balance og smidighed.
  • Varieret træning så hesten får mulighed for restitution både fysisk og mentalt.
  • Konstruktiv udnyttelse af hestens fridage, så den ikke bare står stille, men kommer ud og laver noget kontrolleret motion = aktiv hvile. Fold er ikke kontrolleret motion, da vi ikke kan styre, hvor meget de laver på folden. Nogle heste går kun de 10 skridt hen til høhækken, og heste, der normalt er aktive, står måske mere stille, når der er mudder eller frost. Hestene skal selvfølgelig på fold, men planlæg en aktivitet derudover. Gå eller rid en tur i skoven med din hest på dens fridag, eller læg nogle bomme ud i ridehuset og giv hesten nogle anderledes opgaver, som træner dens opmærksomhed og proprioception/kropssans.
  • Gode, jævne bunde under ridning, så hesten ikke både skal koncentrere sig om øvelserne, rytteren og bunden på samme tid.
  • Tørre, jævne folde.
  • Varieret underlag så hesten får trænet sin proprioception, styrke og balance f.eks. med skovture, bomtræning, mm.
  • God og regelmæssig smed med korrekt beskæring og beslag
  • Vælg din hest med omhu. Tjek hestens benstillinger og hovbalance, og hvis du er i tvivl, så spørg fagpersoner til råds f.eks. din dyrlæge og smed. Vær ekstra opmærksom, hvis prisen er lidt for god til at være sand.
Gaffelbåndsskade

Udvalgte referencer:

Back and H. Clayton: “Equine Locomotion”, 2. edition. Saunders Elsevier 2013. ISBN: 9780702029509

M. Clayton: “The Dynamic Horse”. Sport Horse Publications 2004. ISBN: 097476700X

M. Clayton, P. F. Flood, and D. S. Rosenstein: “Clinical Anatomy of the Horse”. Mosby Elsevier 2005 (reprint from 2013). ISBN: 9780723433026

K. W. Smith and A. E. Goodship: “The Effect of Early Training and the Adaptation and Conditioning of Skeletal Tissues”. Veterinary Clinics of North America: Equine Practice 24 (2008) 37–51

D. Clegg: “Review: HBLB’s advances in equine veterinary science and practice Musculoskeletal disease and injury, now and in the future. Part 2: Tendon and ligament injuries”. Equine Veterinary Journal 44 (2012) 371–375

Nagy and S. Dyson: “Magnetic resonance imaging and histological findings in the proximal aspect of the suspensory ligament of forelimbs in nonlame horses”. Equine Veterinary Journal 44 (2012) 43–50.

Dyson, M. J. Pinilla, N. Bolas, nd R. Murray: “Proximal suspensory desmopathy in hindlimbs: Magnetic resonance imaging, gross post-mortem and histological study”. Equine Veterinary Journal (2017) 1–7 (early view).

L. Gillis: “Rehabilitation of Tendon and Ligament Injuries”. Proceedings of the Annual Convention of the AAEP 1997, Vol. 43.