Velkommen til Lulus og min verden 🙂

For at kunne forstå denne rejse Lulu og jeg nu skal ud på, vil jeg starte med at fortælle jer lidt om hende 🙂 Vi kvinder er til tider sure, umedgørlige og gnavne, men meget elskelige overfor dem som forstår os, og vi vil gå igennem ild og vand for dem. Lulu er ingen undtagelse 😉 Aldrig har jeg mødt en hest som vælger sine mennesker, og heste for den sags skyld, som hende, og man er ALDRIG i tvivl om hendes sindsstemning. Det fremviste billede nedenfor viser hendes mening og holdning til en af hendes gåture på blød bund 😉 Hun er arbejdssky og hader trivielle ting, men hvis der er mad involveret, kan hun overtales til det meste.

Nu hvor hun har pådraget sig en gaffelbåndsskade, er hun blevet en del af en kedelig statistik, men det prøver vi at glemme og se fremad med positive øjne. HUN SKAL BLIVE KLAR IGEN!!

Heldigvis for Lulu (og mig ;)) må hun gerne gå på fold, hvis hun kan holde sig i ro. Derfor har hun fået tildelt en lille fold, hvor hun får selskab af hendes pony ven Gaisia.
Gaisia er en sur lille tyk pony hoppe, som ikke kan lide andre end sig selv, men af mystiske årsager har de to virkelig fundet hinanden 🙂 I tillæg skal Lulu også skridtes 1/2 time 5 gange om ugen på blød bund. Dette skal oftest foregå for hånd, men i ny og næ, må jeg også skridte hende fra ryggen, bare for at holde lidt afveksling. Derudover må jeg også gå små ture i skoven engang imellem, stadig overvejende blød bund, og vel og mærket kun hvis jeg kan holde hende i ro.
Dyrlægen siger, at det er vigtigt, at holde hende stimuleret og glad, og så er det vi kommer til den helt store udfordring, og det min blog vil handle om:

Hvordan holder jeg Lulu, som hader trivielle ting, glad og velstimuleret, når hun kun må skridtes på blød bund??

Indtil videre har staldens søde hund Rousseau gået tur med hende, dog gad han ikke længe, og var hurtigt på vej ud af ridehallen med hende igen 🙂 Derudover render vi rundt med en paraply og har været igennem en agilitybane. Dog har jeg til tider hjertet helt oppe i halsen, for hvad nu hvis hun hopper??!! Det er virkelig svært, at udfordre hende samtidig med at hun skal holdes i ro!! 🙂 Engang i mellem vil det altså være lettere, hvis vi kunne snakke med dem!! Men jeg vil gøre alt for at holde Lulu glad, for så er hun trods alt sødest og mest medgørlig!!

Hvad vi skal bruge den næste uge på, har jeg stadig ikke fundet ud af, men mon ikke jeg finder på noget. Gulerodssæsonen er over os, så mon ikke jeg kan være lidt kreativ med dem 🙂 Så vil Lulu i hvert fald være meget lykkelig!! 🙂

***OBS***