Kustosfonden

Det gode foldophold – Heste på fold

Et foldophold er altid godt for din hest! Selv den mindste og mest mudrede fold kan tilbyde noget som din hest ikke får i stalden, nemlig frisk luft og en større bevægelsesfrihed. Når det så er sagt, så skal der ofte ikke så meget til, før et foldophold kan få langt større værdi for din hest, og det vil denne artikel handle om. Foldtid er en vigtig faktor i at forebygge skader og øge hestes holdbarhed, men også heste med skader kan have stor glæde af et foldophold, når bare folden er rigtig indrettet.

 

Af agronom, Ph.D., Eva Søndergaard
Foto: Clausardal.com

Vand på folden

Skal din hest på fold i mere end 4 timer, skal den ifølge Lov om hold af heste have adgang til vand. Vi anbefaler dog, at hesten altid har adgang til frisk vand, når den er på fold. Da de fleste heste selv styrer deres vandindtag inde i stalden, kan vi aldrig vide, om hesten lige har drukket, eller om det er længe siden, når vi lukker den på fold. Er den tørstig, når den lukkes ud, er 4 timer lang tid. 

Foder på folden

Det ligger i hestens natur at æde lidt, men ofte. Derfor vil de fleste heste æde det, de kan finde på folden i form af græs, strå, træ eller lignende. På motionsfolde af begrænset størrelse vil et græsdække hurtigt blive ædt og/eller trådt op, men hvis der ikke er andre alternativer, vil hesten alligevel gå og nippe i det med risiko for at få jord og sand med. Dette kan give problemer med sandophobning i tarmene, og dermed forøget risiko for kolik. Derfor anbefales det at give hesten adgang til stråfoder, mens den er på fold. Stråfoderet skal selvfølgelig tilpasses hestens behov. En pony med tendens til overvægt skal have halm eller andet energifattigt stråfoder, mens en ridehest sagtens kan få godt wrap eller hø.

Der er mange måder at tildele det på, men det mest simple er at lægge det ud dagligt i bunker, der er tilpasset det, hesten kan nå at æde, mens den er på fold. Tildeling i foderhæk er det mest optimale, hvis der er mange heste. Foderhækken kan være overdækket, men spildet er nu ikke meget større, hvis den ikke er. Overdækningen gør nogle heste utrygge, så de ikke vil stå og æde ved hækken, men i stedet tager en ordentlig mundfuld og går væk med det, hvorved de spilder en del. Uanset om foderet tildeles i hæk eller på jorden, kræver det jævnlig oprydning og flytning af foderstederne, da miljøreglerne foreskriver, at restfoder ikke må ligge på jorden i længere tid pga. udvaskning af næringsstoffer.

Tildeling i net forlænger ædetiden, hvis netmaskerne er små nok. Der er dog praktisk erfaring med, at visse heste rykker meget voldsomt i nettene, hvilket måske medfører risiko for muskelinfiltrationer og skader på tænderne. Samme problem har mange andre slowfeed-systemer, og derfor anbefales det så vidt muligt, at styre energiindtaget ved hjælp af foderets energiindhold i stedet. Halm og frøgræshalm indeholder ikke megen næring og fungerer godt til nøjsomme heste, forudsat selvfølgelig at den hygiejniske kvalitet er god.

 

Flere heste på samme fold fravælges ofte på grund af frygt for skader, men de skader der opstår pga. andre heste, begrænser sig som regel til overfladiske skrammer. En stor nordisk undersøgelse med 61 hestegrupper i mange forskellige typer af grupper mht. størrelse, køn, race og stabilitet fandt ingen deciderede sår, men kun hudafskrabninger og lignende.

Social adfærd

Heste er sociale dyr og bør have selskab af andre heste, når de er på fold. Heste med kontakt til andre heste har mindre risiko for at udvikle unormal adfærd, hvilket er en indikation på, at andre heste har en beroligende virkning på hesten. Flere heste på folden giver også mere bevægelse og for især ungheste mere leg (se også artikel om ungheste og fold).

Flere heste på samme fold fravælges ofte på grund af frygt for skader, men de skader der opstår pga. andre heste, begrænser sig som regel til overfladiske skrammer. En stor nordisk undersøgelse med 61 hestegrupper i mange forskellige typer af grupper mht. størrelse, køn, race og stabilitet fandt ingen deciderede sår, men kun hudafskrabninger og lignende.

Om hopper og vallakker kan gå sammen eller helst skal gå hver for sig afhænger mere af de enkelte heste end af kønnet som sådan. I den nordiske undersøgelse af heste i grupper omtalt oven for fandtes meget lidt forskel mellem grupperne, uanset om de var kønsopdelt eller ej. I praksis opleves dog, at enkelte vallakker kan være meget seksuelt aktive, og derfor vil bedække hopper, hvilket som regel er uønsket. Andre vallakker kan være meget dominerende og vil derfor godt acceptere hopper, men ikke hvis der også er andre vallakker. Omvendt er der tit mere uro i rene hoppegrupper, da hopper lader til at stille større krav til social distance end vallakker. Dette er dog så vidt vides ikke undersøgt.

Med mindre man har en stabil, velfungerende gruppe uden udskiftning af heste vil det altid være en fordel, at indrette folden, så lavere rangerende heste har mulighed for at komme væk fra dominerende heste. De fleste af de tiltag, der er foreslået for at fremme bevægelse, vil samtidig have denne funktion, så der slås to fluer med et smæk. De samme overvejelser gælder for foderhækken, som skal placeres, så alle heste kan komme rundt om den.

Flere artsfæller på samme fold kan have en beroligende virkning på hesten.

Bevægelse

Uanset hvor lille folden er, giver den hesten større bevægelsesfrihed end en boks f.eks. når hesten ruller sig, men et foldophold bør også give hesten mulighed for at bevæge sig mere end det. Er folden en stor græsdækket fold og hesten går i flok, kommer bevægelsen af sig selv. Ved mindre motionsfolde kan det være nødvendigt at motivere hesten til at bevæge sig. Tildeling af foder på folden vil f.eks. umiddelbart betyde, at hesten bevæger sig mindre, men hvis foderet fordeles i mange små bunker rundt omkring i folden og gerne langt fra vandkarret, kan det få hesten til at bevæge sig mere. Det er desuden vist, at heste bevæger sig mere i kvadratiske folde fremfor lange og smalle folde, måske fordi de har nemmere ved at galopere rundt. Galop i aflange folde medfører desuden bratte stop ved enderne med risiko for udskridning og dermed risiko for skader.

Vandrefolde heriblandt konceptet Paradise Paddock er indretning af folde, som sikrer at hesten bevæger sig og får nogle udfordringer, og det kan sagtens give inspiration også til mindre folde. Aktivstalde er et andet koncept, som har fokus på at hesten bevæger sig så naturligt som muligt og går i grupper, samtidig med at der kan fodres efter individuelle behov.

Styring af bevægelsen kan altså gøres på mange måder. Opsætning af et hegn midt i folden, så hestene ikke kan bevæge sig på tværs, men tvinges til at gå rundt om, er den mest simple løsning. Hegnet skal dog enten være strømførende eller så solidt, så det kan holde til at hestene klør sig på det. Har man flere små folde placeret ved siden af hinanden, kan man i stedet lave en yderfold som en bane og en eller flere inderfolde. Så kan man placere de heste, der har mest brug for motion, i yderbanen, og de andre i de inderste folde. På banen kan man lave forskellige udfordringer, som hestene ikke kan undvige f.eks. stammer og store sten, placeret så hestene skal passere dem. På banen er det også ideelt at variere underlaget. Dog skal man tænke på, at sand indbyder til hvile og rul, så der skal være god plads, så hestene ikke ruller ind i hegnet.

Motionsfolde bliver ofte meget mudrede, og i stedet for at fjerne mudderet kan det skrabes sammen til en lille forhøjning, så hestene dels får mulighed for at komme lidt op, og dels vil bruge det til at komme rundt om.

Et opsat hegn midt på folden kan tvinge hesten til at bevæge sig længere, end hvis den havde mulighed for at gå tværs over folden.

Foldens indretning

Indret folden, så hesten har nogle valgmuligheder. Giv den adgang til vand, foder og andre heste. Og giv den mulighed for at fravælge andre heste, uden at den samtidig skal fravælge foder/vand.

Underlaget i en motionsfold må meget gerne variere. Sandsteder er gode for hestene at rulle sig i, men de skal placeres, så hesten ikke ruller ind i hegnet. Udfordringer i form af stenområder/faste underlag er gode for hovene, og hestene kan tvinges til at gå hen over dem ved opsætning af hegn, som beskrevet ovenfor.

Går hestene ude mange timer, bør der også være adgang til læ/ly og skygge. Hvis det ikke findes naturligt, er der mange simple læskure, der kan bruges.

Værdien af et godt foldophold (2 of 2)

Hegnet omkring folden skal selvfølgelig være sikkert. Og jo større farer, der lurer uden for hegnet, jo mere sikkert! Hegnet skal have en højde, der passer til de største heste på folden dvs. at hvis der også går små heste/ponyer, kan det være nødvendigt med to (eller flere) rækker tråd eller lægter. Der findes mange typer hegn, som kan anvendes til heste. De har forskellige fordele og ulemper, lige som der er stor prisforskel. Ved etablering af hegn bør det overvejes, hvad der sker hvis hestene løber ud. Ender de i en anden indhegning eller er der let adgang til en trafikeret vej. Det er hesteejerens ansvar at sørge for, at hestene er hegnet forsvarligt ind. Derfor anbefales synligt dobbelthegn og/eller fast hegn ud mod offentlig og trafikeret vej.

Problemer ved ind- og udlukning hænger oftest sammen med foldens indretning. En fold, der er uinteressant for hestene, vil medføre, at det er mere interessant for hestene, at der lukkes andre heste ind og ud i modsætning til en fold, hvor der er meget andet at tage sig til. Vandtrug og foderhæk skal ikke placeres for tæt på leddet/lågen, fordi hestene ofte vil opholde sig netop der.

Der er fordele og ulemper ved både led og låger, og i sidste ende handler det lige så meget om at opdrage hestene til, at de kun skal med ud af folden, når de har et træktov på. I træningsfasen vil det derfor være en fordel at have en hjælper med, som kan holde de heste tilbage, der ikke skal med ud af folden.

Alene på fold

Dette er en situation, der som udgangspunkt ikke er optimal, men der kan være grunde til, at hesten i perioder kommer på fold alene f.eks. i forbindelse med skader. I disse tilfælde går hesten endda ofte på en lille fold, og den skal helst ikke bevæge sig for meget. Her gælder det derfor om at aktivere hesten, uden at den bevæger sig for meget eller for voldsomt. Selskab bør stadig prioriteres højt, hvis det er muligt, f.eks. en ældre hest/pony, som ikke lægger op til leg og anden aktivitet. Alternativt kan andre dyr bruges f.eks. en ged eller en kanin, men det fungerer ofte bedst inde i boksen, da de kan være svære at holde hegnede på folden.

Foder kan tildeles i foderbolde a la dem der bruges til hunde, så hesten skal bruge lang tid på at indtage det. Nogle heste bliver dog så frustrerede over disse bolde, at de får den modsatte effekt, så det skal man selvfølgelig være opmærksom på.

Træning af tricks med godbidder er en god aktivitet, som trætter hesten mentalt, og som samtidig gør, at man kan lave noget med hesten, selvom den ikke kan rides. Det er også en god træning af ens egen timing, når hesten skal belønnes, for princippet er det samme, som når man sidder på hesten. Belønningen skal falde umiddelbart for at hesten har en chance for at forstå forbindelsen til den adfærd den har udført.

Værdien af et optimalt foldophold:

  • Frisk luft, som mindsker risikoen for luftvejssygdomme
  • Bevægelsesfrihed, som fremmer humøret og forebygger muskelstivhed
  • Motion, som giver stærkere knogler, led og sener og en bedre kondition
  • Social kontakt, som reducerer risikoen for at hesten udvikler stereotyp adfærd som f.eks. vævning eller krybbebidning
  • Grovfoder, som reducerer risikoen for mavesår