Af agronom, Ph.D., Eva Søndergaard

Foto: Eva Søndergaard og Clausardal.com
Artiklen er oprindeligt udgivet i oktober 2017. 

 

Føl har fuldt udviklede sanser ved fødsel, men den skal jo lære, hvad et hegn er. Især for førstegangsfolende hopper kan det være en stor mundfuld at skulle forholde sig til den lille nye, og derfor letter man det for hende, hvis hegnet gøres tydeligt. Vores klare anbefaling er et raftehegn, men gerne med en strømførende tråd øverst, så føllet også får lært at forholde sig til det. Når vi lukker hoppe og føl ud på førstedagen, slår vi strømmen fra, så føllet ikke risikerer at få stød.

Hvis hoppen har gået på fold helt frem til folingen og lukkes ud med føllet umiddelbart efter foling, vil hun som regel være fuldt fokuseret på føllet. Har hun derimod været holdt i boks i flere dage op til og/eller efter foling, kan hun være så motiveret for at løbe, at hun ikke fokuserer på føllet, men bare på selv at få afløb for energien. Det medfører, at føllet får en ordentlig løbetur og nogle gange i forholdsvis lang tid, alt efter hvor energisk hoppen er. Det er en voldsom belastning af det lille føl og meget langt fra dens naturlige adfærd, hvor den sjældent galoperer i længere tid ad gangen. I en hollandsk undersøgelse af varmblodsføl som gik på græs med deres mor, varede en galoptur for føllets vedkommende typisk 6 sekunder! For ikke at risikere at overbelaste føllet ved at lade det galopere i flere minutter sammen med en energisk hoppe, kan man derfor vælge at tage hoppen ud alene først, så den får brugt sin overskudsenergi inden føllet er med. Motion er godt for hoppen, og desuden menes det at motion kan fremme hoppens renselse af børen.

 

Bindingen mellem hoppe og føl etableres og forstærkes i løbet af de første par dage. Hoppen genkender hovedsagelig sit føl på lugten, og derfor etableres forbindelsen allerede, når hoppen slikker føllet lige efter folingen. Dette er også forklaringen på, at det er svært at få hopper til at acceptere en anden hoppes føl, selvom hendes eget evt. er dødfødt. Føllet genkender derimod hovedsagelig hoppen vha. synet, og dette forstærkes ved at den får en belønning i form af mælk. Hvis man betragter hoppe og føl de første par dage, kan man tydeligt se, at føllet går fra at være tøvende, når den nærmer sig sin mor til at den er meget målrettet. Det er også i de første dage, at følgeadfærden forstærkes, så føllet lærer at følge efter sin mor, når hun flytter sig. Faktisk begynder det ofte omvendt med, at føllet løber og hoppen følger efter, men som regel får hoppen styr på situationen i løbet af de første dage. Det er derfor vigtigt, at hoppe og føl i de første dage får ro og plads til at forstærke deres forbindelse, så føllet sikkert følger sin mor, også når den møder andre heste eller i andre udfordrende situationer. Hos os går hoppe og føl derfor enten for sig selv på folden eller kun sammen med én anden hoppe (med føl), indtil vi kan se, at hoppen har styr på sit føl.

Hoppe og føl kommer altid på fold fra første dag og helst på døgnfold, men med adgang til en boks. De fleste hopper kan godt finde ud af at trække føllet ind i boksen ved dårligt vejr, men af og til hjælper vi hoppen med at tage beslutningen, og hvis hun ikke kan finde ud af det, og vejret er koldt og fugtigt, lukkes boksdøren om natten, så de ikke tvinges til at hvile stående eller på fugtig/kold jord.

 

Opvæksten med hoppen

Hopper og føl bør gå på døgnfold, så hurtigt som muligt efter folingen og helst frem til fravænning. Døgnfold sikrer, at føllet bevæger sig meget og i det tempo, der passer bedst for den. Det er i modsætning til føl, der står stille i boks, og derefter får hård motion i korte perioder.

Føl har mange adfærdsskift og udfører sjældent den samme adfærd ret længe ad gangen, uanset om det gælder galop som tidligere nævnt eller diegivning, hudpleje eller andet. Dog hviler føl meget og ligger meget mere ned end voksne heste, så hvis de går på døgnfold, bør de have adgang til tørt leje, så de ikke tvinges til at hvile stående. Adgang til løsdrift/læskur sikrer også hestene ro i tilfælde af insekter. Går hopper og føl på godt græs er det ikke nødvendigt at tilskudsfodre med andet end mineraler. Tilskudsfodring af føl bør altid ske med forsigtighed, da det er dokumenteret at føl, der får kraftfoder tidligt, er i større risiko for at udvikle unormal adfærd f.eks. i form af krybbebidning.

 

Føl begynder tidligt at interessere sig for andre føl, og det er vigtigt for udviklingen af deres sociale kompetencer at have kontakt til andre føl. Allerede når føllet er 2-3 måneder, begynder det at frigøre sig fra sin mor og tilbringe mere og mere tid med andre føl. Ved at have flere følhopper sammen opnås flere fordele. Føllet bevæger sig mere og leger mere, hvilket er godt for dens fysiske udvikling. Føllet udvikler sine sociale færdigheder, hvilket er godt for dens psykiske udvikling og gør den nemmere at træne. Har man flere følhopper sammen, kan det også udnyttes, når føllene skal fravænnes, ved at man fjerner hopperne i stedet for føllene og derved mindsker stresspåvirkningen ved fravænning.

Har man kun én følhoppe kan man måske slå sig sammen med en anden avler i nærheden. Hvis det ikke kan lade sig gøre at have føllet gående med andre føl, så vil plage være bedre selskab end andre voksne heste, men først når hoppen har helt styr på sit eget føl.

Folden kan med fordel gøres udfordrende for føllet, så den får miljøtræning sammen med moderen. Det kan være naturlige udfordringer i form af træstammer, forskellige underlag, grantræer, en høj, en kløpæl eller det kan være opsatte udfordringer i form af vimpler, plastikposer, bolde eller andet, som pirrer føllets nysgerrighed, og hvor den hurtigt kan lære, at det ikke er farligt. Derimod er der i denne periode ingen grund til at stimulere føllet til at bevæge sig mere, end den vil gøre naturligt, hvis den går i flok med andre føl og på store græsarealer.

Fravænning er en voldsom oplevelse for føllet, men som nævnt kan stresspåvirkningen reduceres ved at man fjerner hoppen frem for føllet. Det kræver dog, at føllet fortsat har selskab f.eks. i form af andre føl, men også gerne i form af en voksen mentor, som kan overtage moderens rolle som opdrager.

Fra fravænning og indtil hesten skal i arbejde

I hele opvæksten fortsættes det samme princip for fold som ovenfor. Det optimale er døgnfold året rundt i flok og på store arealer, hvor bevægelsen bestemmes af hestenes behov, dvs. det meste af tiden i afgræsningstempo afbrudt af korte perioder med høj aktivitet i form af løb eller leg.

Hestens fysiske udvikling sikres ved at have fokus på bevægelse og fysiske udfordringer som underlag og forhindringer, som nævnt i ovenstående afsnit.

Hestens adfærdsmæssige udvikling sikres ved at den går i gruppe med andre ungheste, men også gerne en ældre mentor.