Kan en uanvendelig hest være sygeforsikret?

Ét af de spørgsmål mange hesteejere nok stiller sig selv, såfremt de overvejer, at beholde en hest der er erklæret uanvendelig, er om  hesten stadig kan sygeforsikres.

Kan en hest der er erklæret uanvendelig  have en sygeforsikring? – Det korte svar er ja! 

En sygeforsikring er for mange ryttere og hesteejere en sikkerhed, for det kan være en bekostelig affære hvis hesten pludselig står med en akut skade, får en grim gang kolik eller lignende.

Vilkårene er selfølgelig forskellige fra forsikringsselskab, til forsikringsselskab, men det korte svar på, om en hest der er erklæret uanvendelig til ridning, fortsat kan være sygeforsikret lyder således:
Ja! En hest der er uanvendelighedserklæret, kan stadig være sygeforsikret.

Det fungerer sådan i praksis, at hvis du vælger at uanvendelighedserklære din hest, og efterfølgende beholde den, så får du udbetalt halvdelen af den sum, hesten er uanvendelighedsforsikret for.
Efterfølgende er hesten stadig sygeforsikret og livsforsikret, men der tages forbehold i sygeforsikringen, for den skade hesten er uanvendelighedserklæret på.

Hvis du f.eks. vælger at uanvendelighedserklære en hest på baggrund af spat i højre forben, så kan du ikke længere få dækket et evt. videre behandlingsforløb af spat i højre forben.
Får hesten derimod en ny skade, f.eks en kodeledsforvridning i samme forben, ja så dækker forsikringen stadig behandlingen af denne skade.

Ligeledes forholder det sig sådan, at livsforsikringen bliver modregnet det beløb, du har fået udbetalt i uanvendelighedsforsikring.

Lad os antage at din hest er er uanvendelighedsforsikret for 50.000 kr. Såfremt du vælger at uanvendelighedserklære hesten vil du få 25.000 udbetalt i uanvendelighedspræmie, i det tilfælde hvor du vælger at beholde hesten.
Det betyder samtidigt, at hestens livsforsikring vil blive halveret – så hesten kun er livsforsikret for 25.000. Dette hænger sammen med at hesten nu, når den ikke længere er ridehest, kun er det halve af den oprindelige forsikringssum værd.

Husk at reglerne og betingelserne for uanvendelighedserklæringer er forskellige, alt efter hvilket selskab du er forsikret hos. Du kan læse mere om hvilke betingelser der gælder for dig og din forsikring, i den forsikringspolice dit forsikringselskab har udarbejdet.
Du kan se et eksempel på Dansk Hesteforsikrings betingelser lige her

KATEGORI: