Genoptræningsplan

Genoptræningsplan for Shadow

1 fase af Shadow genoptræningsplan er overstået, og nu starter anden fase; Genoptræning med rytter på ryggen.

De næste 16 uger skal Shadow langsomt genoptrænes med rytter på ryggen. Han har fået et genoptræningsprogram af Jacob Greve, som skal sikre at han ikke bliver overbelastet.
Dette genoptræningsforløb, er et standard forløb, som de fleste dyrlæger kender.

I Shadows tilfælde er uge 1-4 blevet erstattet af 7 ugers vandtræning. Han starter derfor med 45 minutters skridt, frem for 30 minutter.
Herunder vises den specifikke genoptræningsplan som Shadow bliver trænet efter, ligesom du kan se den standard genoptræningsplan som Dyrlægerne Nørhald har udleveret.

Bemærk at der på genoptræningsplanen er forskellige muligheder som dyrlægen kan afkrydse. Dette skyldes at hver enkelt hest har forskellige hensyn der skal tages, og det er derfor vigtigt at du tager en snak med din dyrlæge om, hvilken vej der vil være bedst at går for dig og din hest.

Uge 1-4
30 minutters skridt 1 gang dagligt – Erstattes af vandtræning

uge 5-8
45 minutters skridt 1 gang dagligt

uge 9-10
45 minutters skridt 1 gang dagligt plus 5 minutters trav

Uge 11-12
45 minutters skridt 1 gang dagligt samt 2 gange travintervaller á 5 minutters varighed

Uge 13-14
45 minutters skridt 1 gang dagligt samt 3 gange travintervaller á 5 minutters varighed

Uge 15-16
45 minutters skridt 1 gang dagligt samt 4 gange travintervaller á 5 minutters varighed

Uge 17
Start normal ridning med enkelte travintervaller

Tidligst må spring eller krævende øvelser udføres i uge 19

 

BEMÆRK:
I nogle tilfælde frarådes det at hesten går på løbebånd, ligesom det i andre tilfælde frarådes at hesten svømmer. Løbebånd, svømning og lignende, skal altid aftales med dyrlæge.

Når Shadow har færdiggjort uge 16 skal han igen kontrolleres, og herfra skal der lægges en plan for, hvordan den fremadrettede genoptræning og træning skal tilrettelægges.
Med en hest der har stået skadet så lang tid som Shadow, er det vigtigt at ejeren hele tiden følger op på hesten og kontrollerer dens fysiske form.
Mange ryttere tror fejlagtigt, at når hesten er rengående igen, er alle problemer løst. Det forholder sig desværre ikke sådan, da overbelastning af hesten, kan resultere i at gamle skader bryder op, eller nye skader opstår.
Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at give sig god tid i et genoptræningsforløb og kigge på den enkelte hests fysiske form.

Du kan se genoptræningsplanen her

 

Genoptræningsplan