At have en skadet hest byder på mange udfordringer. Én af dem er hesten kan blive UAMLMINDELIG svær at trække en helt almindelig tur med. Jeg forstår godt dem, der taler om at deres heste har ændret karakter, mens de har stået skadet. Det har Shadow også.  Han er mere hysterisk end normalt, og selvom jeg ville ønske jeg bare kunne skælde ham ud og sige han skule tage sig sammen, ja så går det alligevel ikke. Han er virkelig bange. Det er ikke engang pis. Jeg kan se hans hjerte hamre løs i brystkassen på ham, så det er svært at argumentere for at han bare skal have et ordentligt los.

Optimalt skulle han jo også skridtes mens han har står med skaden, men det har vi måtte opgive. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Halvdelen af gangene stejler han – så det er for risikabelt.

Idag tog jeg Claus med på gåtur. Det hjælper lidt, fordi Claus så går hen til det, Shadow bliver bange for, og så syntes Shadow godt han tør gå med hen og kigge lidt på det.
Han har de seneste måneder været hunderæd for at gå forbi 2 søde ponyer, der står på den vej vi plejer at gå tur på. Der er hegn på begge sider af vejen, så jeg tror det måske er noget med han føler sig fanget. Men idag gik det super fint. Claus gik hen til ponyerne først, snakkede lidt med dem, og gav dem et par godbidder. Shadow samlede mod til sig og ENDELIG kunne vi sige hej til ponyerne uden at brystkassen var ved at eksplodere.
Jeg håber virkelig, at hans “Angst” går over når han forhåbentlig engang bliver ridehest igen. Det er mærkeligt at se en hest, der eller altid har været enormt cool, forandre sig på denne måde.

Tænk sig at han kan blive så kistebange – Og så for 2 små MEGA søde ponyer….!!

Nå, men turen idag gik MEGA godt. Det var dejligt at komme ud og få lidt frisk luft. Havde nok forventet at lyden af mytårskrudt der blev skudt af, ville udfordre ham også, men det var åbenbart ikke spor farligt.
Nu skal jeg have mig en lille lur, før vi i aften skal holde nytårsaften med vennerne.

GODT NYTÅR DERUDE!