Revne i kodebenet – Ottos genoptræningsforløb efter skaden

Uge 1 – 1½ km med travintervaller (6.uge efter total boksro)

Så blev det nogle dage med sne. Den første dag Otto skulle ud at gå i sneen var han rigelig frisk og munter over den nyfaldne sne. Han gik frisk afsted og lavede et par forsigtige hop. Heldigvis stod han godt fast og var ikke ved at glide i sneen. Det blev dog ikke til trav de dage, der var sne.
Han ser rigtig fin ud, når han skridter afsted og lyden fra hovene lyder ens. Først på året sidste år, var vi hos Tove Due og få Otto tjekket før vi opdagede at han havde en revne i kodebenet. Da vi kom, skulle vi gå med Otto frem og tilbage på staldgangen. Tove gjorde os opmærksomme på, at lydene fra baghovene ikke var ens, så derfor måtte der være noget et sted. Otto fik nåle i og Tove kom frem til, at Otto altid gik som om han var buet lidt i sin krop mod højre. Vi fik en slags stemmegaffel med hjem og skulle bruge den 16, mener jeg, forskellige steder på Ottos krop inden jeg tog ud at ride på ham. Det gjorde jeg i en periode, men da jeg ikke kunne mærke nogen effekt, stoppede jeg igen. Jeg ved ikke, om jeg skulle have givet det mere tid.

Vi går så småt og snakker om at Otto skal lukkes løs på fold, men nu er der frost, så det kan i hvert fald ikke lade sig gøre lige nu. Ridebanen må være det bedste bud, når Otto en gang skal ud, da den er helt plan og aldrig glat. Vi kunne sætte noget hegn over, så den ikke er så stor. I Ansager sagde de, vi skulle vente lang tid, inden vi lukkede ham ud og evt. kun på en lille fold 10 x 10 m. Men hvor lang tid er lang tid oven på en revne i kodebenet.

Jeg glæder mig sådan til Otto er på folden igen sammen med de andre. Han er kongen på folden og er savnet derude. Han plejer at gå sammen med syv hopper om sommeren og tidligere også en shetlændervallak, men ham har vi lånt ud. Der er altid ro på alle hopperne, når Otto er i blandt dem. Så skændes de ikke sådan.