Af Stine Deleuran

Gaffelbåndet er lokaliseret på bagsiden af begge hestens for- og bagbens pibeknogle. Gaffelbåndets øverste del udspringer dels på pibeknoglen lige under forknæet og hasen, og dels på nogle af de små knogler i forknæ og has. Midt på piben deler gaffelbåndet i to grene, kaldet den indvendige og udvendige gren. Gaffelbåndet skal ses som en smule ovalt tykt fibrøst bånd.

På figurene, ses højre forben. Gaffelbåndet er farvet blåt. På billedet ses de to gaffelbåndsgrene farvet lilla, en på indvendig side af koden og en på den udvendige side. Gaffelebåndsgrenene kan følges nedad mod tåen og tilhæftes først på kodesenebenene.

Disse gaffelbåndsgrene virker fjedrende, idet de sidder fast på kodesenebenene som er bevægelige. Når hesten lægger vægt på benet understøtter kodesenebenene pibeknoglen. Fra kodesenebenene fortsætter gaffelbåndsgrenene skråt frem på forsiden af kodebenet. Her forenes begge grenene med den store, fælles strækkesene hvor de alle så tilhæftes på hovbenet.

Gaffelbåndets opgave er at være det ledbånd som binder piben og kodesenebene sammen, samtidig med at det også er et understøttende ligament for koden.  Det skal støtte og  fastholde kodeleddet i dets korrekte position og dermed forebygge at leddet ikke bliver overstrukket, overbøjet eller overroteret.

Skader på gaffelbåndet

Skader på gaffelbåndet sker fordi fibrene i gaffelbåndet strækkes eller trækkes udover den elastiske grænse og vævet derved bliver revet fra hinanden.

Et problem og uheldig egenskab i gaffelbåndsvævets opbygning er den meget begrænsede evne til regeneration i forhold til andet væv. Dette betyder at svære eller ikke optimalt behandlede skader på gaffelbåndet heler under dannelsen af arvæv og dermed uden regeneration af det oprindelige væv. Denne heling giver en nedsat styrke og elasticitet i vævet med stor risiko for at skaden springer op igen eller at hesten aldrig kommer tilbage til fuld belastning.

Det er de fibre i gaffelbåndet der er mest belastet der ryger først, fibrene i gaffelbåndet belastes forskelligt fordi der i tilhæftningen af gaffelbåndet på knoglen opstår forskellige træk i fibrene. Når de første fibre er blevet revet i stykker, bliver tværsnittet af gaffelbåndet mindre, der sker herved endnu større træk på de resterende fibre og derfor bliver ofte endnu flere fibre revet i stykker. Under overrivningen af fibrene i  vævet beskadiges også små blodkar. Dette medfører en udsivning af blod og plasma, som udfylder skaden og der begynder at tiltrækkes celler til nedbrydning af det skadede væv. Tiltrækningen af disse celler sker blandt andet ved en øget blodtilførsel og diffusion gennem blodkarrene. Det er i dette stadie at man evt. kan se at gaffelbåndet hæver, bliver varm og øm og i nogle tilfælde halthed.

Gaffelbåndsskader kommer oftest snigende, selvom der gradvist er opstået relativt stor ødelæggelse af gaffelbåndet, er hesten oftest ikke særlig halt. I mildere tilfælde af gaffelbåndsskader kan hesten måske vise de første symptomer ved at afværge forskellige øvelser eller være modvillig omkring arbejdet på en bestemt volte eller øvelse. Disse symptomer ses også ved mange andre skader eller endda ulydighed og derfor bliver diagnosen oftest først stillet senere i forløbet og skaden bliver derfor oftest meget værre.

Heling af gaffelbåndsskader

Helingen af en gaffelbåndsskade tager altid mindst 3-4 måneder og i alvorlige tilfælde op til 1-1,5 år. Dette fordi gaffelbåndet er dårligt blodgennemstrømmet og opbygning af nye fibre tager lang tid. Gaffelbåndet vil aldrig opnå den 100% samme styrke og kvalitet som før skaden, da det dannede arvæv ikke er af helt samme struktur og elastisitet som det raske væv. Derfor vil der altid kunne findes et område på gaffelbåndet, der hvor skaden har været, hvor der er nedsat styrke. Jo mindre arvæv der bliver dannet, jo mindre vil risikoen være for at skaden bryder op igen.

Vigtige faktorer i hvor hurtigt helingsprocessen foregår er bl.a:

• Beskæring/ skoning og afbalancering af hoven: Belastningen af sener og gaffelbåndet bestemmes blandt andet af dragternes højde. Både en for høj eller for lav dragt vil flytte balancen og vægtplacering af hesten og give øget belastning på gaffelbåndet.
• Hestens vægt, da overvægt kan blive et problem, samt øget belastning.
• Afstemt foderplan: Da det er essentielt at hesten er dækket ind med vitaminer og mineraler for ikke at mangle vigtige byggeklodser.
• Behandlingen af gaffelbåndsskader vil være at forsøge at genopbygge vævet på den bedst mulige måde, uden dannelsen af for meget arvæv. Dette gøres bedst med kontrolleret motion, gaffelbåndet og vævet heri skal belastes en smule for at det nye væv og evt. arvæv skal blive mere elastisk og blødt. Når hesten står stille i boks, bliver fibrene i gaffelbåndet svagere og løber både den ene og anden vej i vævet, dette gør vævet meget svagt. Hvis gaffelbåndet dog stimuleres (Ved kontrolleret motion) dannes der lange stærke fibre som løber i den rigtige retning og har størst mulig styrke.